Sammenfatning af statistikken:
• Branchen omsatte i 2021 næsten 48 milliarder svenske kroner.
• Sammenlignet med det foregående år er det en stigning på 12,9% (den næststørste stigning siden afslutningen af den kolde krig).
• Et stærkt år på det svenske marked giver den laveste eksportandel i to årtier.
Omsætningen
I modsætning til 2020, hvor markedet som følge af nedlukningen var uændret, blev 2021 et betydeligt vækstår. Den samlede omsætning i 2021 (salg inden for forsvar og samfundssikkerhed til svenske og udenlandske myndigheder, uanset klassificering) beløb sig til 47.972 millioner svenske kroner (sammenlignet med 42.476 mio. svenske kroner året før). En bemærkelsesværdig forskel fra det foregående år var, at flere mellemstore virksomheder øgede deres omsætning.
Statistikken påvirkes af enkelte større projekter, hvor året bød på større svenske investeringer inden for bl.a. renovering og opgradering af kampkøretøj 90 (CV90) og kampvogn 122, ammunition, lastbiler, Gripen E og Link-22-systemer. Fra det historiske bundår på det svenske marked for fem år siden, hvor salget til svenske kunder knap udgjorde 10 milliarder svenske kroner, var indtægterne sidste år næsten 25 milliarder svenske kroner. Branchens omsætning er i absolutte tal den største omsætning siden 2008 (det år indeholdt store leverancer af Gripen til Sydafrika, kampkøretøjer til Nederlandene og luftbåren rekognosceringsradar).
Medarbejdere
Antallet af ansatte hos medlemsvirksomhederne, der arbejder med teknologi og kompetencer inden for samfundssikkerhed og forsvar, blev i 2021 anslået til ca. 27.600 medarbejdere.
Eksporten
Eksporten beløb sig i 2021 til 22.416 millioner svenske kroner. Dette er over fire milliarder lavere end i 2019. En årsag er sandsynligvis pandemien, hvor nedlukning af rejseaktivitet og karantænerestriktioner kraftigt påvirkede det internationale salg. Set over de seneste ti år udgør eksporten i gennemsnit ca. to tredjedele af omsætningen, men med det stærke svenske marked i 2021 var eksportandelen usædvanligt lav. Eksporten udgjorde for første gang i tyve år mindre end halvdelen af den samlede omsætning (46,7%). Sverige fortsætter dog med at være verdens mest internationaliserede land med en kvalificeret teknologi- og vidensbase. I statistikken findes, som i tidligere år, enkelte toppe for forskellige lande og regioner.
Teknologien
En betydelig del af omsætningen udgøres fortsat af produktudvikling; ca. 15,4% gik til forskning og udvikling (FoU). I absolutte tal er det en af de største investeringer i moderne tid, om end procentuelt lavere end i tidligere år. Næsten halvdelen af eksporten til forsvarsstyrker og relaterede myndigheder med ansvar for sikkerhed blev vurderet at være tilladelsespligtig i henhold til loven om krigsmateriel. Andelen af produkter med dobbelt anvendelse er fortsat høj, ligesom der også ses en stigning i civile produkter og tjenester, som ikke er tilladelsespligtige.
Markeder
Det amerikanske forsvarsmarked er det klart største ikke-nordiske marked for de små- og mellemstore virksomheder. Norden, Nederlandene, Storbritannien og Tyskland er over tid de markeder af størst betydning for virksomhederne.
Analyse af markedstendenser:
• Pandemien: Fortsat forstyrrelser i forsyningskæden, som bl.a. fører til prisstigninger.
• Geopolitiske begivenheder: Et øget fokus på nærliggende partnermarkeder.
• Forsvarsinvesteringer: Siden den russiske invasion af Ukraine i marts 2014 fortsætter forsvarsbevillingerne med at stige.
I 2021 oplevede virksomhederne effekter relateret til pandemien, primært i form af øgede pandemirelaterede omkostninger, forsinkelser i leverandørleverancer, rejserestriktioner, sygefravær/karantæne, fjernarbejde og tilpassede arbejdsplaner. Den nye geopolitiske situation medførte også øgede politiske spændinger og øget bekymring for handelstvister mellem lande. En effekt med hensyn til ændret kundeadfærd er et øget fokus på nationale kapaciteter, der skal kunne sikre forsyning på trods af nye usikkerheder.
Allerede med Ruslands invasion af Ukraine i 2014 har flere nøglemarkeder oplevet et stigende behov for forsvarskapaciteter, hvilket i de seneste fem år har ført til betydelige forsvarsinvesteringer. Disse stigninger i forsvarsbevillingerne blev noget bremset af pandemien, men effekten begynder nu at vise sig, og i 2021 er leverancerne steget på baggrund af tidligere ordrer og investeringer. I løbet af 2021, inden Ruslands fuldskala invasion samme år, varslede flere vigtige markeder yderligere styrkelse af deres forsvarsbudgetter for de kommende år.
Hvad angår udfordringerne for forsyningskæden, består risiciene også efter pandemien. Virksomhederne er ofte afhængige af, at andre virksomheder leverer materialer, større komponenter og produkter, herunder elektronik såsom halvledere. Forstyrrelser påvirkede leverancer i 2020 og 2021, ligesom et ændret inflationsmiljø med stigende råvarepriser. Branchen arbejder derfor på at begrænse påvirkningen fra forsyningskrisen gennem bl.a. øget lagerbeholdning. Samtidig står det klart, at virksomhederne sandsynligvis fortsat vil opleve stigninger i arbejds- og materialeomkostninger i et tempo, der er højere end det, vi har oplevet de seneste år.