Y Combinator støtter svensk dronestart-up

Startupet Tenet Industries, grundlagt af tre studerende i Stockholm (Sverige), er for nylig blevet optaget i acceleratoren Y Combinator. I et interview med NDS fortæller virksomheden om, hvordan de ønsker at imødekomme Europas dronebehov gennem storstilet og omkostningseffektiv produktion.

Y Combinator er en startup-accelerator, der investerer kapital i tidlige virksomheder til gengæld for en mindre ejerandel. Programmet omfatter også rådgivning, mentorskab og adgang til et netværk af investorer og iværksættere. Virksomheder, der optages, deltager i en begrænset periode og får mulighed for at præsentere deres forretning for investorer ved programmets afslutning.

Det svenske drone-startup Tenet Industries drives af tre studerende fra Kungliga Tekniska högskolan (Den Kongelige Tekniske Højskole) og Handelshögskolan (Handelshøjskolen) i Stockholm og blev for nylig en af få nordiske forsvarsvirksomheder, som Y Combinator støtter. Den samlede finansiering udgør 500.000 dollar pr. virksomhed.

Investeringen sker i to trin. Ved det første tidspunkt investeres 125.000 dollar til gengæld for en fastsat ejerandel på syv procent. Ved det andet tidspunkt tilføjes den resterende kapital, hvor betingelserne fastsættes i en senere finansieringsrunde. På tidspunktet for interviewet afventer virksomheden pengene med henvisning til administration.

– Det er selvfølgelig meget glædeligt, at vi fik beskeden, men nu gælder det om at fortsætte fremad, siger Hugo Frisk, administrerende direktør og medstifter af Tenet Industries, i et interview med NDS.

Hugo Frisk, Fabian Andersson og Emil Falk grundlagde virksomheden for fem måneder siden, og i dag består teamet af fem personer.

Tenet Industries ønsker at udvikle droner, der kan masseproduceres til lav omkostning, og har blandt andet udviklet en egen hardware- og softwareplatform optimeret til automatiseret produktion. Målet er at muliggøre hurtig opskalering af produktionen, sænke omkostningerne og øge tilgængeligheden.

– Baggrunden for virksomheden er, at vi ser dette som et af de vigtigste problemer i Europa lige nu. Ukraine planlægger at bygge syv millioner droner i år. Samtidig kan man spørge sig selv, hvor mange vi har i Sverige. Det drejer sig om cirka tusind, og de er ikke beregnet til bekæmpelse, siger han og fortsætter:

– Hvis Sverige blev angrebet, har vi simpelthen ikke nok droner til at forsvare os. Lageret ville løbe tørt på en time. Skal man løse det, skal man kunne producere meget store mængder. Vi mener dels, at dette er et kritisk spørgsmål, dels at selve produktionsproblemet er spændende. Det er svært, men det skal løses, og det er det, vi vil gøre, siger Hugo.

Ifølge Hugo er udgangspunktet, at design og produktion skal optimeres til volumen og enkelhed snarere end udelukkende funktionalitet.

– Det handler om at tænke på, at dette er noget, der skal produceres i store mængder. Så designer man til det.

Inspirationen kommer delvist fra softwarebranchen, hvor værktøjer kan være mere fleksible og udviklertyrede end i klassisk industri.

– Hvis man går til en programmør, er de meget effektive, og det skyldes, at de kan udvikle deres egne værktøjer, siger han.

I takt med at produktudviklingscyklusser bliver kortere, mener han, at også produktionslinjer skal kunne ændres i samme tempo.

– For at kunne bygge produkter, der ændres, lad os sige hver anden uge, skal du have en linje, der også ændres hver anden uge.

Ud over kontakt med svenske kunder fører de også drøftelser med aktører i Ukraine.

– Ukraine har i denne henseende en meget strømlinet proces. Man udfylder i princippet en formular, angiver hvilket produkt det drejer sig om, prisen og hvilke egenskaber det har. Hvis produktet lever op til kravene, kan det godkendes og integreres i deres systemer, siger Hugo og fortsætter:

– De har i praksis fået hele det flow til at fungere og standardiseret processen.

Tror du, at I som virksomhed, og Europa som helhed, har mulighed for at masseproducere billige droner?

– Ja, absolut. Der er meget gode produktionsmuligheder og frem for alt mange gode komponenter. Hvis man sammenligner med USA, ville den samme type drone, bygget med amerikanske komponenter, have kostet omkring 10.000 svenske kroner. I Europa kan vi bygge en drone for cirka 3.000 svenske kroner, og vi ser os selv som det billigste alternativ i Europa, siger han.

Hvordan gør I for at blive billigst?

– Man designer tingene fra bunden. Rent praktisk betyder det, at vi har forenklet og integreret konstruktionen, så den går fra cirka 30 dele til 14. Vi satser på høj volumen og lav margin og er besatte af lave omkostninger.

Arbejder I med 3D-print?

– Nej. Der er mange, der bruger det i droneverden. Man ser fordelene, men vi foretrækker plaststøbning, sprøjtestøbning og fræsning, det er billigere. Vi bruger 3D-print, når vi udvikler prototyper, men i masseproduktion kører vi sprøjtestøbning, siger Hugo.