Fra Pentagons korridorer til Kongressens sale løber tyngdepunktet i den transatlantiske sikkerhed gennem Washington D.C. Under sit ophold i den amerikanske hovedstad har Finlands forsvarsattaché Juha Helle haft lejlighed til at overvære et skift i supermaktens prioriteter mod den vestlige halvkugle og Arktis, hvilket afspejler et bredere og mere komplekst strategisk landskab.

Det er ikke kun de amerikanske prioriteter, der har forskudt sig. Det samme gælder karakteren af det nordiske forsvar. Siden 2024 har alle fem nordiske lande været NATO-medlemmer. Med disse to samtidige og monumentale udviklinger forlader Helle en stilling, der er fuldstændig anderledes end den, han trådte ind i for fire år siden.

Et mere komplekst strategisk fokus

Washington er kendt som det globale brændpunkt, hvor de store beslutninger træffes, særligt inden for forsvar. Ifølge Finlands forsvarsattaché i USA, Juha Helle, er det amerikanske strategiske landskab blevet mere diversificeret i de seneste år.

– Den vestlige halvkugle er blevet et "nyt" fokusområde i amerikansk udenrigspolitik. Hertil kommer, at ustabiliteten i Mellemøsten fortsat præger det overordnede billede, bemærker Helle, da vi møder ham i hans solbeskinnede ambassadesuite på Massachusetts Avenue, NW.

Samtidig har regioner, der tidligere var mindre fremtrædende i Washingtons daglige diskurs, efter hans opfattelse fået betydeligt mere opmærksomhed end tidligere. Et godt eksempel er Grønlandssagen, der dominerede verdenspressen for blot få uger siden.

– Den arktiske region er i dag et fast punkt på den strategiske dagsorden. Sådan var det ikke tidligere.

Han konkluderer, at Ruslands uprovokerede angreb og offensive operation mod den suveræne stat Ukraine har været et konstant kerneemne under hans embedsperiode.

På udkig efter muligheder i den nordiske forsvarssektor

Frem for at fokusere på begrænsninger ser Helle med optimisme på de muligheder, der nu er tilgængelige for den nordiske forsvarsindustri, nu hvor alle fem lande i blokken er NATO-medlemmer.

– Vi er nu alle under én kommando kaldet Joint Force Command Norfolk. Derudover er alle nordiske nationer, herunder Island, i høj grad villige til og forpligtede til at investere i forsvar. Vi kan desuden nu udvikle et kollektivt forsvar, hvilket betyder, at de nordiske nationer ikke længere arbejder alene eller i siloer. Alt andet udspringer af dette faktum.

Oberst Helle ser en reel forskel.

– Da jeg begyndte som forsvarsattaché, var der ti finske soldater i forskellige stillinger i USA. Nu er tallet tæt på 50, og det inkluderer ikke engang F-35-programmet.

Den nordiske rolle inden for NATO

Med blikket rettet fremad ser Helle de nordiske lande danne en stadig mere sammenhængende blok inden for Alliancen.

– Alt i NATO skal afvejes med 360-graders tænkning. Men de nordiske nationer udgør en meget naturlig undergruppe, der forsvarer NATOs nordiske hjørne. Derfor tror jeg, at det nordiske samarbejde kun vil udvide og uddybe sig i de kommende år, mens dets betydning i amerikansk optik også vokser.

Samtidig er den transatlantiske ansvarsfordeling under udvikling.

– Europæerne har det primære ansvar for at forsvare Europa, mens USA har sit fokus andetsteds med én undtagelse: den amerikanske atomparaply dækker stadig Europa.

At navigere i usikkerhed i Washington

På trods af langsigtet kontinuitet består der en vis usikkerhed med hensyn til de amerikanske strategiske prioriteter.

– På nuværende tidspunkt er det lidt uklart, hvor det amerikanske fokus vil ligge fremover, siger Helle.

Han peger dog på centrale signaler, som nordiske forsvarsledere altid bør følge nøje, særligt i forbindelse med de kommende amerikanske midtvejsvalg.

– Begge partier er forpligtede til at investere i militæret, og de tror på at opnå fred gennem styrke.

Styrkelse af det finsk-amerikanske forsvarssamarbejde

For Finland og USA forbliver det praktiske samarbejde hjørnestenen i forholdet. Helle understreger betydningen af pålidelighed i større kapacitetsprogrammer.

– Forpligtelsen til at overholde tidsplaner gælder, hvad enten det drejer sig om F-35-programmet fra USA til Finland eller isbryderprogrammet fra Finland til USA.

Med blikket rettet fremad identificerer han rummet som et område med betydeligt uudnyttet potentiale.

– Finland har adskillige førsteklasses industrivirksomheder, herunder ICEYE og Kuva Space, for blot at nævne nogle få. Deres teknologi kombineret med amerikansk viden og traditioner vil være en god blanding, når vi opbygger vores nationale rumkapaciteter. Hertil kommer, at vores arktiske beliggenhed muligvis vil være af interesse for USA på et senere tidspunkt.

Det industrielle samarbejde, som stadig er under udvikling, understøttes af Finlands nye status inden for Alliancen.

– Mulighederne er begrænsede som sådan, men er i et vist omfang knyttet til infrastrukturprogrammer i Finland. Det vigtigste for finsk industri er det faktum, at Finland er en NATO-nation.

Dette interview er foretaget af Henna Alanko, programkoordinator hos Miltton USA