Årskrønikeinterview med forsvarschef Michael Claesson af Per Wallin 

Når 2025 går mod sin afslutning, har det nordiske forsvarssamarbejde taget skridtet fra ambition til praktisk virkelighed. Sverige og Finland er fuldt integreret i NATO (North Atlantic Treaty Organization), og samarbejdet mellem de nordiske lande er nu præget af fælles planlægning, øget interoperabilitet og et delt strategisk perspektiv. I Nordic Defence Sectors årskrønike reflekterer forsvarschef Michael Claesson over det forgangne år og udpeger, hvad der bliver afgørende fremadrettet. 


Hvilke fremskridt ser du som de mest betydningsfulde i det forgangne år, og hvad bliver vigtigst i 2026 for at fordybe det nordiske samarbejde yderligere? 

– Den fortsatte integration af Sverige og Finland i NATO er en tydelig succes. For første gang siden Kalmarunionen befinder alle fem nordiske lande sig i samme operative kontekst. Det skaber helt nye muligheder. Særlig vigtig bliver etableringen af de stabs- og kommandodele, der skal bære NATOs fælles operationsplanlægning i Norden. Det er afgørende både for fremtiden og for vores fælles kapacitet her og nu. 

Claesson beskriver, hvordan det samlede billede nu ser anderledes ud end tidligere. 

– Når man zoomer ud og ser på geografi, infrastruktur, og hvor sammenkoblede vi faktisk er, kan man skabe en flowlogik, der er gensidigt understøttende. For første gang i lang tid hænger det sammen for alvor, både logistisk og operativt. 


Du har talt om, hvordan begreber som »frontlinje« forandres i dagens sikkerhedsmiljø. Hvordan ser du på det? 

– I NATO findes begrebet frontline states, som ofte kobles til den østlige grænse. Men i et miljø præget af multidomæne-operationer og hybrid krigsførelse bliver det begrænsende. Jeg betragter Sverige som en frontline state, men egentlig gælder det hele NATO. Selv Portugal er eksponeret. Derfor er det nogle gange mere korrekt at tale om grænse end om front. 

Han mener, at dette får konsekvenser for, hvordan militær ledelse og planlægning skal udvikles. 

– Hvis man skal forstå multidomæne-operationer for alvor, må man zoome ud. Ellers risikerer man at hænge fast i begreber, der ikke længere afspejler virkeligheden. 


Hvordan ser du på samspillet mellem forsvarsindustri, forskning og militær kapacitet i Norden? 

– Sammenhængen er helt selvfølgelig. Ud over industri og forskning skal vi også tælle akademia med, som bærer begge dele. I Sveriges tilfælde har vi desuden statslig, integritetssensitiv forskning gennem det svenske forsvarsforskningsinstitut FOI (Totalförsvarets forskningsinstitut). Med den teknologiudviklingstakt, vi ser i dag, bliver det stadig vigtigere at arbejde i integrerede projektteams over tid. 

Claesson efterlyser samtidig nye måder at tænke anskaffelse. 

– Vi skal kunne anskaffe kapacitet og tilgængelighed, ikke kun materiel. Kapaciteten er ikke bare en dims, men også at holde den taktisk relevant og brugbar over tid. Der er store muligheder i Norden, men vi må ikke være naive. Ejerstrukturer og statens rolle i industrien er forskellige og påvirker samarbejdet. 

Han peger også på vigtigheden af kravharmonisering. 

– Når vi befinder os i samme militærstrategiske og operative kontekst, skabes helt andre forudsætninger for fælles krav. Der findes allerede gode eksempler, både nordiske og europæiske. 


Hybridangreb, cyberpåvirkning og sabotage mod kritisk infrastruktur har præget året. Hvilke lærdomme drager du af det? 

– En vigtig lærdom er, at vi ofte reagerer bilateralt eller parallelt, når noget sker. NATO har mandat og strukturer til at koordinere denne type af tiltag og skabe udholdenhed på en måde, som enkelte lande ikke kan. 

Informationsdeling fremhæves som centralt, men også behovet for ro. 

– Bevidsthed er nødvendigt, men frygt og panik er blandt det mest ukonstruktive, der findes. Vi skal nøje vurdere information, før vi drager vidtgående konklusioner. 


Afslutningsvis, hvad vil du gerne have skal være den tydelige konklusion, når vi kigger tilbage på 2025? 

– At NATO-medlemskabet er fundamentet for et effektivt nordisk samarbejde. Mulighederne, der nu er opstået, er meget store. Der er egentlig ikke noget, der hindrer os i at gå meget langt i integration og samarbejde fremover.