Sverige vil støtte Danmark med militær antidronekapacitet i forbindelse med ugens topmøder i København. Regeringen traf beslutningen fredag efter en formel anmodning fra dansk side.
– Konkret handler det om et bidrag fra en enhed med antidronekapacitet, såkaldt Counter UAS. Enheden vil blive ledet af det danske forsvar og bidrage til deres støtte til dansk politi, skrev statsminister Ulf Kristersson på X/Twitter.
Baggrunden er en række dronehændelser i Danmark på det seneste, hvor trafik på lufthavne og ved beskyttelsesværdige anlæg er blevet forstyrret. Selvom undersøgelser pågår, ser både Danmark og Sverige alvorligt på udviklingen.
– Opgaven handler grundlæggende om at værne en allierets og nabos suverænitet og territoriale integritet. Det er også kernen i Natosamarbejdet – at samarbejde og styrke hinanden for den fælles sikkerhed, siger Ewa Skoog Haslum, chef for operationsledelsen ved Försvarsmakten, i myndighedens pressemeddelelse.
Det svenske bidrag består af systemer, der kan spore og modvirke droner ved hjælp af sensorer og forstyrringsudstyr. Lignende systemer er for nylig blevet anvendt i operationen Gotland Sentry og i forbindelse med Flyvevåbnets Natoindsats i Polen.
Udover enhedsbidraget har Sverige også udlånt flere avancerede radarsystemer til Danmark. Disse systemer, som statsministeren beskriver som blandt de bedste i verden, blev sendt allerede torsdag.
Baggrunden er flere større møder i København den 1.–2. oktober, herunder et uformelt EU-topmøde om europæisk forsvar og støtte til Ukraine, samt et møde i det Europæiske Politiske Fællesskab med deltagere fra i alt 47 lande. På dagsordenen står blandt andet drone-trusler, hybridpåvirkning og sikkerhedssituationen i Europa. I dagene før møderne har det danske forsvar bekræftet flere observationer af droner ved militære anlæg, herunder Flyvestation Skrydstrup og Jydske Dragonregimentets kaserne i Holstebro.