Forsvarsevne skal ikke længere udvikles i én fase og anvendes i en anden. I et interview med Nordic Defence Sector beskriver øverstbefalende Michael Claesson, hvordan de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) i stigende grad opbygger kapacitet ved at udvikle enheder, metoder og materiel under igangværende aktivitet.

HMS Carlskrona ligger fortøjet i Visby havn (på den strategisk vigtige ø Gotland i Østersøen). Under Almedalsveckan fungerer orlogsskibet som Försvarsmaktens flydende base, mødested og indkvartering, og det er her, kort efter at øverstbefalende Michael Claesson har holdt sit foredrag Forsvaret af Sverige og vores allierede, at Nordic Defence Sectors administrerende direktør Anton Thynell sætter sig på brovingen til en samtale.

Spørgsmålene drejer sig om det praktiske og det tilsyneladende bureaukratiske: udbud og regelsæt. Men også det menneskelige, hvordan private arbejdsgivere kan støtte ansatte, der gør tjeneste som reserveofficerer eller i hjemmeværnet. Og uanset emne vender Claesson tilbage til det samme princip: at svensk forsvarsevne udvikles bedst i bevægelse, under igangværende indsats snarere end i adskilte faser.

Hvad har Sverige lært af at deltage i NATOs fremskudte landstyrker (Forward Land Forces, FLF) i Letland og af nu at opbygge og lede en tilsvarende styrke i Finland?

– Den måske vigtigste erkendelse er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem at være indsat på den måde, som 71. bataljon har været, og at man skulle miste kapacitet, siger Michael Claesson. De har vist, at man kan øge sin kampdugelighed som krigsafdeling, samtidig med at man er deployeret i denne type enhedskonstellation.

Han ser den samme logik fremadrettet, ind i det voksende svenske engagement i Finland.

– Vi skal virkelig tage udviklingsopdraget et skridt videre. At udvikle undervejs, at anvende de beredskabssatte enheder også til at udvikle kapaciteten.

Den samme tankegang vender tilbage, når samtalen drejes mod industrien. Hvordan kan forsvarsvirksomheder og entreprenører bedst nå slutbrugerne for at få feedback allerede under produktudviklingen?

– Jeg tror, at vi er nødt til at fortsætte med at udvikle den måde, vi udbyder tjenesteydelser på. Jeg plejer at kalde det udviklingsindkøb, siger Claesson.

Han peger på de tunge dele, som flyindustrien, hvor Försvarsmakten arbejder tæt sammen med virksomhederne om det, der defineres som en væsentlig sikkerhedsinteresse (VSI), et samarbejde der også åbner for direkte indkøb.

– Den tilgang ser jeg som absolut nødvendig for, at vi kan arbejde iterativt og holde os foran modstanderen.

Princippet, mener han, bør kunne anvendes bredere, også over for mindre aktører. Andre eksempler, hvor Försvarsmakten arbejder tæt integreret, er inden for counter-IED (Improvised Explosive Device, dvs. bekæmpelse af hjemmelavede sprænglegemer) og på det elektroniske krigsførelsesområde, med arbejdsformer der formår at holde sig foran trusselsbilledet.

Friktion i regelsættene er et tilbagevendende spørgsmål for sektorens virksomheder. Hvilke konkrete regelforenklinger har du selv set?

– Jeg kan give nogle eksempler, store og små, siger Claesson.

Han nævner miljøområdet, hvor forskellige tilladelsessager har fået fremdrift med hensyn til kompleksitet og procesopbygning. For nylig blev den bekendtgørelse også ændret, der regulerer, hvilken kompetence der kræves for at være instruktør i kørekort inden for Försvarsmakten, et krav der tidligere begrænsede antallet af køretøjsinstruktører i visse køretøjssystemer. Og sammen med den svenske forsvarsmaterielstyrelse (Försvarets materielverk, FMV) pågår der et løbende arbejde med at reducere antallet af processtrin ved materielbestillinger.

– Tre lidt forskellige eksempler på, at der faktisk sker noget.

Et sidste spørgsmål handler om menneskene bag kapaciteten. Hvordan kan private arbejdsgivere bedst støtte Försvarsmakten, når deres ansatte også gør tjeneste i hjemmeværnet eller som reserveofficerer?

– Det vigtigste man kan gøre er at have en kvalitativ dialog med sine ansatte, der har en forsvarsinteresse, for at finde pragmatiske løsninger, siger Claesson.

Han er samtidig tydelig på, at forudsætningerne er forskellige. En virksomhed med to ansatte kan vanskeligt undvære en nøglekompetence, mens større virksomheder kan gå ind med lønkompensation og mere håndgribelige tiltag.

– Det skal være et helt spektrum af forskellige tiltag. One size doesn't fit all.