Christian Moussa, tryggheds- og sikkerhedschef i Sigtuna kommune (nær Stockholm, Sverige)

Christian Moussa har tidligere arbejdet hos Säkerhetspolisen (den svenske sikkerhedspolitistyrke, SÄPO) og er i dag tryggheds- og sikkerhedschef i Sigtuna kommune (nær Stockholm, Sverige). I en kronik for FSN Perspektiv beskriver han, hvordan Sigtuna og Arlanda lufthavn er blevet en vigtig aktør i Sveriges totalforsvar.

Sigtuna kommune er et sted, hvor historie, skønhed og modernitet væves sammen på en måde, som få andre kommuner i Sverige kan måle sig med. Med en rig kulturarv og en blomstrende turistindustri er det lykkedes Sigtuna at bevare sin charme. Heri gemmer sig også en udfordring, der gør Sigtuna kommune unik i sin art; nemlig kommunens centrale rolle i svensk kriseberedskab og totalforsvar.

Det er formentlig ingen overraskelse for de fleste, at Sigtuna er værtkommune for Arlanda lufthavn. Arlanda er som international lufthavn relativt autonom inden for kommunegrænsen – som en by i byen. Her findes myndigheder og virksomheder, der i kraft af deres formål berører lufthavnsdriften inden for forskellige domæner. Disse aktører har etablerede kontaktveje og indarbejdede rutiner inden for "byen i byen" og derudover.

Dermed er de også ekstremt dygtige til at håndtere forskellige slags hændelser. Det har de påvist gang på gang, og oftest forbliver hændelsen på stedet og håndteres inden for den ordinære linjevirksomhed. Men indimellem kan det også blive overvældende. Da siver det indtrufne ud, den første beskyttelsesboble brister, og krisen bliver en realitet. Det er her, Sigtuna kommune træder til via det kommunale ansvar.

For at forstå betydningen af Arlanda skal det nævnes: Arlanda lufthavn er ikke blot en af Sveriges største samlede arbejdspladser med en betydelig rolle på arbejdsmarkedet. Det er også en port til, fra og inden for Sverige for millioner af rejsende hvert år. Den er desuden et af landets vigtigste knudepunkter for international handel, hvor lufthavnen spiller en afgørende rolle i Sveriges import og eksport. Eksporten af svenske varer via fly er værd over 140 milliarder svenske kroner årligt, mens importen udgør cirka 100 milliarder svenske kroner. Alt fra engangsprodukter til avanceret teknologi passerer her.

Det går derfor ikke ubemærket hen, at denne handel er livsvigtig for den svenske økonomi. Men det er ikke kun essentielt ud fra et virksomheds- eller nationaløkonomisk perspektiv. De, der husker vulkanudbruddet på Island i 2010, husker, hvordan det lammede størstedelen af Europas flygtrafik. Pludselig var lægemidler og andre livsfornødenheder, der normalt transporteres med fly, nødt til at finde nye handelsruter for at nå frem til deres mål. Arlandas vitalitet blev dermed også et folkesundhedsspørgsmål.

Hvad angår folkesundhedsspørgsmålet, bør coronapandemien i 2020 belyses. Endnu en gang blev det tydeligt, hvor hurtigt en global hændelse kan påvirke en lokal kommune. Arlanda var en højpotent risikozone for smittespredning, og Sigtuna kommune måtte handle hurtigt for at begrænse en eventuel udbredelse.

Selv om driftsansvaret er af kommunal karakter, bliver det også nationalt. Erfaringen understreger vigtigheden af at have robuste sikkerhedsarrangementer for hurtigt at kunne handle ved fremtidige kriser, og at Sigtuna kommunes rolle inden for svensk kriseberedskab bør have en særstilling for at imødegå den næste hændelse, der kan ramme nationen som helhed.

Uanset om det drejer sig om cyberangreb, strømsvigt, væbnet angreb eller en stor migrationsbølge, har erfaringerne medført, at vi er hurtige til at samle vores ressourcer. Men der har også været en fornemmelse af, at meget er blevet klaret på egen hånd, gennem egne initiativer, og at støtte fra andre har ladet vente på sig. Hvis den overhovedet er kommet.

Arlanda er ofte det første ankomststed for mennesker, der søger asyl eller beskyttelse i Sverige. Ved hændelser som den store migrationsbølge i 2015 må kommunen hurtigt tilpasse sig de udfordringer, det indebærer. Sigtuna er i dag hjemsted for et af Sveriges største udlændingecentre, hvilket betyder, at kommunen har et særligt ansvar for at sikre, at de mennesker, der ankommer, får den støtte, de har brug for – eksempelvis uddannelse til børnene.

At være første modtager ved en sådan humanitær udfordring indebærer, at Sigtuna spiller en central rolle i at opretholde Sveriges internationale forpligtelser og værdier. Kommunen skal kunne håndtere både de umiddelbare behov hos nyankomne og de langsigtede integrationsspørgsmål, hvilket kræver fleksibilitet og en beredskab til at møde uventede og hurtigt skiftende situationer.

På trods af de store udfordringer arbejder Sigtuna kommune konstant og aktivt på at udvikle og forbedre sit kriseberedskabsarbejde. Målet er at være bedst i klassen i betragtning af de historiske udfordringer og fremtidens ukendte trusler. Dette sker gennem løbende øvelser og uddannelser, men også gennem læring af andre særlige hændelser.

For når krisen kommer, er en række faktorer afgørende for, hvordan vi håndterer den; ressourcer og samarbejde er to komponenter. Men den vigtigste komponent i håndteringen er reaktionen. Hurtigheden var den afgørende succesfaktor ved evakueringen af svenske statsborgere i Libanon i 2006 sammenlignet med tsunamien i Sydøstasien i 2004.

Derfor er hurtighed også vigtig for en kommune, der rummer en international lufthavn inden for sit område. Kommunen arbejder meget med dette i sine strategier for at opretholde en høj kriseberedskabsstandard. Ved at minimere usikkerheden i en indsats opnås beherskelse og dermed hurtighed i handlingen. Erfaring og praktiske øvelser giver dermed færdighed.

Hvis der er noget, vi har lært af de seneste år, er det, at verden er uforudsigelig, og at Sverige ikke er immunt over for globale kriser. Vi vil møde disse trusler igen. Og igen. Derfor er det af yderste vigtighed at forstå, at Sigtuna kommune ikke blot er en administrativ og operativ lokal enhed; det er en central aktør i nationens kriseberedskab og dermed en sag for hele Sverige.