Christian Moussa, sikkerheds- og beredskabschef i Sigtuna kommune

Christian Moussa har tidligere arbejdet hos Säkerhetspolisen (den svenske sikkerhedspoliti) og er i dag sikkerheds- og beredskabschef i Sigtuna kommune (Sverige). I en kronik for FSN Perspektiv beskriver han, hvordan Sigtuna og Arlanda lufthavn er blevet en vigtig aktør i Sveriges totalforsvar.

Sigtuna kommune er et sted, hvor historie, skønhed og modernitet flettes sammen på en måde, som få andre kommuner i Sverige kan måle sig med. Med en rig kulturarv og en blomstrende turisme har Sigtuna formået at bevare sin charme. I dette gemmer sig også en udfordring, der gør Sigtuna kommune unik i sin slags; dens centrale rolle i svensk kriseberedskab og totalforsvar.

Det er nok ingen overraskelse for de fleste, at Sigtuna er værtskommune for Arlanda lufthavn. Arlanda som international lufthavn er relativt autonom inden for kommunegrænsen, som en by i byen. Her findes myndigheder og virksomheder, der med deres formål berører lufthavnsdriften inden for forskellige domæner. Disse aktører har kontaktveje og etablerede rutiner inden for »byen i byen« og udenfor.

Dermed er de også ekstremt dygtige til at håndtere forskellige slags hændelser. Det har de påvist gang på gang, og ofte forbliver hændelsen på stedet og håndteres inden for en ordinær linjevirksomhed. Men nogle gange kan det også blive overvældende. Da siver det indtrufne ud, og den første beskyttelsesboble brister, og krisen bliver en realitet. Der kommer Sigtuna kommune ind gennem det kommunale engagement.

For at forstå betydningen af Arlanda må det nævnes: Arlanda lufthavn tilhører ikke kun en af Sveriges største samlede arbejdspladser med en betydelig rolle på arbejdsmarkedet. Det er også en port til, fra og inden for Sverige for millioner af rejsende hvert år. Den er også en af landets vigtigste knudepunkter for international handel, hvor lufthavnen spiller en afgørende rolle i Sveriges import og eksport. Eksporten af svenske varer via fly er værd over 140 milliarder kroner årligt, mens importen udgør cirka 100 milliarder kroner. Alt fra engangsprodukter til avanceret teknologi passerer her.

Det går derfor ikke ubemærket hen, at denne handel er livsvigtig for den svenske økonomi. Men det er ikke kun essentielt ud fra et virksomheds- eller nationaløkonomisk perspektiv. De, der husker vulkanudbruddet på Island i 2010, husker, da det lammede størstedelen af Europas flytrafik. Pludselig måtte lægemidler og andre livsnødvendigheder, der normalt blev fragtet med fly, skabe nye handelsveje for at nå deres mål. Arlandas vitalitet blev derfor også et folkesundhedsspørgsmål.

Med hensyn til folkesundhedsspørgsmålet bør Coronapandemien 2020 belyses. Igen blev det tydeligt, hvor hurtigt en global hændelse kan påvirke en lokal kommune. Arlanda var en højpotent risikozone for smittespredningen, og Sigtuna kommune måtte handle hurtigt for at begrænse en eventuel udbredelse.

Selvom driftsansvaret er af kommunal interesse, bliver det også nationalt. Erfaringen understreger vigtigheden af at have robuste sikkerhedsarrangementer for hurtigt at kunne handle ved fremtidige kriser, og at Sigtuna kommunes rolle inden for svensk kriseberedskab bør have en særstilling for at modstå den næste hændelse, der kan ramme nationen som helhed.

Uanset om det drejer sig om cyberangreb, strømafbrydelser, væbnet angreb eller en stor migrationsbølge, har erfaringerne medført, at vi er hurtige til at samle vores ressourcer. Men der har også været en følelse af, at meget er blevet håndteret på egen hånd, gennem egne initiativer, og at støtte fra andre har ladet vente på sig. Hvis den nogensinde kom.

Arlanda er ofte den første ankomstplads for mennesker, der søger asyl eller beskyttelse i Sverige. Ved hændelser som den store migrationsbølge i 2015 må kommunen hurtigt tilpasse sig de udfordringer, det medfører. Sigtuna er i dag hjemsted for et af Sveriges største migrationscentre, hvilket betyder, at kommunen har et særligt ansvar for at sikre, at de mennesker, der ankommer, får den støtte, de har brug for, såsom uddannelse til børnene.

At være første modtager ved en sådan humanitær udfordring betyder, at Sigtuna spiller en central rolle i at opretholde Sveriges internationale forpligtelser og værdier. Kommunen skal kunne håndtere både de umiddelbare behov hos nyankomne og de langsigtede integrationsspørgsmål, hvilket kræver fleksibilitet og en beredskab til at møde uventede og hurtigt skiftende situationer.

Trods de store udfordringer arbejder Sigtuna kommune konstant og aktivt med at udvikle og forbedre sit kriseberedskabsarbejde. Målet er at være bedst i klassen, med tanke på de historiske udfordringer og fremtidens ukendte trusler. Dette gennem kontinuerlige øvelser og uddannelser, men også gennem læring fra andre særlige hændelser.

For når krisen kommer, er flere faktorer afgørende for, hvordan vi håndterede den; ressourcer og samarbejde er to komponenter. Men den vigtigste komponent i håndteringen er reaktionen. Hurtigheden var en succesfaktor ved evakueringen af svenske borgere i Libanon i 2006 sammenlignet med tsunamien i Sydøstasien i 2004.

Derfor er hurtighed også vigtig for en kommune, der rummer en international lufthavn inden for sin radius. Kommunen arbejder meget med dette i sine strategier for at opretholde en høj kriseberedskabsstandard. Ved at minimere usikkerheden i en handling kommer beherskelsen og dermed en hurtighed i handlingen. Lærdommen og praktiske øvelser giver dermed færdighed.

Hvis der er noget, vi har lært af de seneste år, er det, at verden er uforudsigelig, og at Sverige ikke er immun over for globale kriser. Vi vil møde disse trusler igen. Og igen. Derfor er det af yderste vigtighed at forstå, at Sigtuna kommune ikke kun er en administrativ og operativ lokal enhed; det er en central aktør i nationens kriseberedskab og dermed hele Sveriges anliggende.