Forsvarschefen har afleveret militære råd til regeringen

Forsvarschefen understreger i sine anbefalinger, at Rusland vil forblive den mest akutte trussel mod Sveriges sikkerhed i overskuelig fremtid. Derfor kræver svensk forsvarspolitik, at man tager højde for risikoen for, at Ruslands igangværende konflikt med Ukraine kan udvikle sig til angreb mod andre lande.

For at opnå en øget integration med NATO foreslår forsvaret visse ændringer. Disse inkluderer en vægt på luftforsvar inden for alle forsvarsgrene og tilpasninger for at muliggøre deltagelse i NATOs integrerede luft- og missilforsvar (IAMD). Det antages desuden, at to af hærens brigader på sigt vil bidrage til NATOs regionale forsvarsplanlægning samt en mekaniseret bataljon til NATOs fælles indsatser og aktiviteter. Også logistik og infrastruktur skal udvikles for at kunne fungere som et støtteområde og transportbase for allierede styrker.

For at imødekomme kravene om øget operativ evne kræves rekruttering og uddannelse af personale. En forøgelse af antallet, der aftjener værnepligt til 10.000 individer om året, foreslås allerede fra og med 2030. Omkring årsskiftet meddelte regeringen, at de ønskede at se 10.000 et sted mellem år 2030 og 2035. Samtidig fraråder forsvaret etablering af yderligere organisationsenheder og aktiviteter på specifikke steder.

Modernisering af eksisterende materiel og infrastruktur er nødvendig for at støtte forsvarets vækst og øgede evne. De store behov inkluderer investeringer i infrastruktur samt ny- og genanskaffelse af forsvarsmateriel. Disse investeringer kræves for at muliggøre en øget forsvarsevne i perioden 2030-2040.

Sammenfattende viser forsvarets anbefalinger behovet for omfattende ændringer og investeringer for at imødekomme det nye sikkerhedspolitiske landskab, som Sveriges NATO-medlemskab medfører. Den fremtidige evne til at beskytte Sveriges sikkerhed og forsvare landets interesser kræver betydelige tilpasninger inden for militær, personale og materielspørgsmål.

Hæren: Hæren vil blive udviklet med fokus på øget digitalisering og modernisering. Det inkluderer oprettelsen af en divisionsledelse med tilhørende brigader, særligt mekaniserede og infanteribrigader samt en strategisk platform på Gotland. Luftforsvarsevnen vil blive styrket gennem integration med NATOs luft- og missilforsvar. Desuden vil hæren udvikle ubemandede flysystemer, patruljerobotter og raketartilleri for at forbedre dens evne.

Marinen: Marinen planlægger at halvvejsmodificere korvetter af Visby-klassen for at øge sensorer og luftforsvarskapacitet. Fire nye overfladeskibe af Luleå-klassen, nye ubåde af Blekinge-klassen og undervandsfartøjer vil blive anskaffet. Den øgede luftforsvarsevne gør det muligt for overfladeskibene at integreres i NATOs luft- og missilforsvar. Desuden vil amfibieevnen blive styrket med nye både, våbensystemer og luftforsvar.

Flyvevåbnet: Flyvevåbnet planlægger at introducere JAS 39E og anskaffe fire nye transportfly. Dets evne til at integreres i NATOs luftforsvar vil blive udviklet, inklusive evnen til at bekæmpe jordmål på lang afstand. De vil også anskaffe flere helikoptere til landoperationer og søoperationer, samtidig med at baserne styrkes mod trusler fra ubemandede flysystemer.

Specialstyrkerne: Forsvaret vil udvikle sine specialstyrker til at gennemføre specialoperationer autonomt eller som en del af multidomæneoperationer. Det vil inkludere øget maritim evne, anskaffelse af autonome/ubemandede systemer og digitalisering.

Militærregioner og hjemmeværn: Militærregioner, militærregionenheder og hjemmeværnsenheder vil blive udviklet for at forbedre evnen til ledelse af territorial aktivitet og regionale operationer. Dette inkluderer planlægning og gennemførelse af værtslandsstøtte. Hjemmeværnsenhederne vil forny og supplere deres køretøjspark, introducere ubemandede flyfartøjer, jordsensorer, billedforstærkere, nye håndvåben og støttevåben.

Logistik og sundhedspleje: Forsvarets logistik og sundhedspleje vil blive udviklet for at støtte væksten af øvrige krigsstyrker og opfylde NATOs mål. Det indebærer også at udvikle det nationale logistiknetværk og forbinde det til nabolandenes netværk.