Øverbefälhaveren har afgivet militært råd til regeringen

Den svenske øverstkommanderende fremhæver i sine anbefalinger, at Rusland fortsat vil udgøre den mest akutte trussel mod Sveriges sikkerhed i en overskuelig fremtid. Derfor kræver svensk forsvarspolitik, at man tager højde for risikoen for, at Ruslands igangværende konflikt med Ukraine kan udvikle sig til angreb mod andre lande.

For at opnå en øget integration med NATO foreslår de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) visse ændringer. Disse omfatter en vægtning af luftforsvar inden for alle forsvarsgrene samt tilpasninger for at muliggøre deltagelse i NATOs integrerede luft- og missilforsvar (IAMD – Integrated Air and Missile Defence). Endvidere forudsættes det, at to af hærens brigader på sigt vil bidrage til NATOs regionale forsvarsplanlægning samt en mekaniseret bataljon til NATOs fælles operationer og aktiviteter. Logistik og infrastruktur skal ligeledes udvikles for at kunne fungere som støtteområde og transportbase for allierede styrker.

For at imødekomme kravene om øget operativ kapacitet kræves rekruttering og uddannelse af personel. En forøgelse af antallet, der aftjener værnepligten, til 10.000 personer om året foreslås allerede fra og med 2030. Omkring årsskiftet meddelte regeringen, at de ønskede 10.000 et sted mellem 2030 og 2035. Samtidig fraråder de svenske væbnede styrker oprettelse af yderligere organisationsenheder og virksomhed på specifikke steder.

Modernisering af eksisterende materiel og infrastruktur er nødvendig for at understøtte de svenske væbnede styrkers vækst og øgede kapacitet. De store behov omfatter investeringer i infrastruktur samt nyanskaffelse og genanskaffelse af forsvarsmateriel. Disse investeringer er nødvendige for at muliggøre en øget forsvarsevne i perioden 2030-2040.

Sammenfattende viser de svenske væbnede styrkers anbefalinger behovet for omfattende ændringer og investeringer for at imødekomme det nye sikkerhedspolitiske landskab, som Sveriges NATO-medlemskab medfører. Den fremtidige evne til at beskytte Sveriges sikkerhed og forsvare landets interesser kræver betydelige tilpasninger inden for militære, personel- og materielspørgsmål.

Hæren: Hæren vil blive udviklet med fokus på øget digitalisering og modernisering. Dette omfatter oprettelsen af en divisionsledelse med tilhørende brigader, særligt mekaniserede brigader og infanteribrigader samt en strategisk platform på Gotland (strategisk ø i Østersøen). Luftforsvarskapaciteten vil blive styrket gennem integration med NATOs luft- og missilforsvar. Derudover vil hæren udvikle ubemandede flysystemer, patruljemissiler og raketartilleri for at forbedre dens kapacitet.

Marinen: Marinen planlægger at halvtidsmodificere Visby-klasse-korvetter for at øge sensor- og luftforsvarskapaciteten. Fire nye overfladekampskibe af Luleå-klassen, nye ubåde af Blekinge-klassen samt undervandsfartøjer vil blive anskaffet. Den øgede luftforsvarskapacitet gør det muligt for overfladekampskibene at integreres i NATOs luft- og missilforsvar. Derudover vil amfibiekapaciteten blive styrket med nye både, våbensystemer og luftforsvar.

Flyvevåbnet: Flyvevåbnet planlægger at introducere JAS 39E Gripen og anskaffe fire nye transportfly. Dets evne til at integreres i NATOs luftforsvar vil blive udviklet, herunder evnen til at bekæmpe landmål på lang afstand. De vil også anskaffe flere helikoptere til landoperationer og søoperationer, samtidig med at baserne styrkes mod trusler fra ubemandede flysystemer.

Specialstyrkerne: De svenske væbnede styrker vil udvikle deres specialstyrker til at gennemføre specialoperationer autonomt eller som en del af multidomæneoperationer. Dette vil omfatte øget marin kapacitet, anskaffelse af autonome/ubemandede systemer samt digitalisering.

Militærregioner og hjemmeværn: Militærregioner, militærregionsenheder og hjemmeværnsenheder (Hemvärnet) vil blive udviklet for at forbedre evnen til ledelse af territorial virksomhed og regionale operationer. Dette omfatter planlægning og gennemførelse af værtsnationsstøtte. Hjemmeværnsenhederne vil forny og supplere deres køretøjspark, introducere ubemandede luftfartøjer, jordbaserede sensorer, billedforstærkere, nye håndvåben og støttevåben.

Logistik og sundhedsvæsen: De svenske væbnede styrkers logistik og sundhedsvæsen vil blive udviklet for at understøtte væksten af øvrige kampenheder og imødekomme NATOs målsætninger. Dette indebærer også udvikling af det nationale logistiknetværk og tilknytning til nabolandenes netværk.