Must ser forværret svensk sikkerhedssituation

Militære Efterretnings- og Sikkerhedstjenestens (Must) årsoversigt 2025 viser en forværret sikkerhedssituation for Sverige, hvor Ruslands militære kapacitet og brug af hybride metoder vurderes som centrale trusler. Myndigheden peger også på stigende stormagtskonkurrence og potentielle risici forbundet med Kina og Iran.

I årsoversigtens forord giver Thomas Nilsson, generalløjtnant og chef for Must, sin opfattelse af situationsbilledet.

– Vi lever i en dramatisk tid med store usikkerheder. Når dette skrives i december 2025, ser vi tilbage på et år, hvor sikkerhedssituationen fortsat er blevet forværret. Truslerne mod Sverige er meget alvorlige, og situationen kan forværres yderligere, skriver han.

I Sveriges nærområde beskrives Ruslands ageren som afgørende for denne forværrede sikkerhedssituation. 

Parallelt med krigen i Ukraine opbygger Rusland gradvist sin militære kapacitet i Østersøregionen. Ifølge Must har landet allerede i dag kapacitet til at gennemføre begrænsede væbnede angreb, sabotage og forstyrrelser mod civile og militære mål i Sveriges nærområde. På nogle års sigt vurderes Rusland at kunne gennemføre mere omfattende operationer, inklusive søblokader og territoriale angreb. 

– Udover den storskala russiske aggression mod Ukraine har vi set, hvordan Ruslands ageren med hybride midler overfor NATO og EU er blevet stadig mere risikobetonet og hensynsløs, skriver Thomas Nilsson. 

Hybridkrigsførelse, sabotage, cyberangreb og desinformation fremhæves som et af Ruslands vigtigste værktøjer mod vestlige lande. Must vurderer, at denne type krigsførelse sigter mod at påvirke samfunds funktion, tillid og sammenhængskraft, og ikke er mindre alvorlig end konventionel vold. 

Must fremhæver også, hvordan stormagtskonkurrencen skærpes, samtidig med at betydningen af internationale spilleregler mindskes. Politiske og økonomiske pres anvendes i stigende grad som magtmidler, blandt andet gennem kontrol over strategiske ressourcer, teknologi og handelsstrømme. Arktis fremhæves som et område, hvor rivaliseringen bliver stadig tydeligere. 

– Stormagtskonkurrencen prægede det sikkerhedspolitiske landskab allerede før Ruslands angreb på Ukraine i 2022, men rivaliseringen er blevet yderligere forstærket, med mindsket global stabilitet og forudsigelighed som følge, siger Thomas Nilsson. 

Kina fremhæves også i rapporten som en voksende trussel mod Sveriges økonomiske sikkerhed. Gennem investeringer, teknologisamarbejder og kontrol over værdikæder risikerer afhængigheder at opstå, som kan udnyttes i en spændt sikkerhedssituation. Også Iran beskrives som en aktør, der driver sikkerhedstruende aktiviteter, blandt andet gennem påvirkningsforsøg og brug af stedfortrædere i Europa.  

Nilsson understreger, at truslerne skal mødes med en samlet national strategi og i samarbejde med Sveriges allierede. 

– Det er af største vigtighed, at vi møder truslerne mod vores land med en samlet svensk tilgang og sammen med vores allierede.