I begyndelsen af maj arrangerede Västervik Drone Science Park årets udgave af UAS Forum. Over to dage samler arrangementet førende ekspertise inden for UAS-området (Unmanned Aircraft Systems, ubemandede luftfartøjer) for at diskutere og demonstrere udviklingen på området. I løbet af dagene blev der også afholdt adskillige præsentationer fra forskellige repræsentanter fra både forsvarssektoren og den civile sektor. NATO var ligeledes repræsenteret på stedet.

Brigadegeneral Marc Lobel er en fransk officer og har mere end 20 års erfaring fra tjenester inden for NATO, EU og FN. Han har tidligere været chef for Fremmedlegionens 2. faldskærmsregiment.

I dag er han chef for Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE) J9, som er ansvarlig for civil-militært samarbejde inden for NATO og andre internationale partnere som EU. Lobel fortæller, at en vigtig del af hans rolle er at sikre, at det civile miljø tages i betragtning i planlægning og operationer.

Baggrunden for dette behov er de seneste års grundlæggende forandring, fra indsatser i Afghanistan, Irak og Kosovo, lande uden for NATO, til at forberede sig på et kollektivt forsvarsscenarie. Hvornår det sker, ligger uden for både Lobels og NATOs magt, men han mener, at de skal være klar til at reagere, når et sådant scenarie opstår.

– Og det betyder, at vi skal være klar hele tiden for at møde det. Det er ikke som i Braveheart, hvor den blå og røde side mødes midt på et tomt felt og kæmper. Hvis det sker i Europa, vil der være omkring en milliard civile mennesker i midten, siger han, da vi har slået os ned i forårssolen ved Gränsö Slott uden for Västervik (sydøstlige Sverige).

Han fortsætter med at beskrive de militære afhængigheder, der findes og fortsat vil findes, af civilsamfundet. Infrastruktur, netværk og konnektivitet, lufttrafik og søfart er alle eksempler på områder, hvor militæret er afhængigt af civile aktører. Som en konsekvens af nedrustning mener han, at NATO i øjeblikket mangler den militære kapacitet, der kræves for at transportere tropper, og i stedet er nødt til at stole på private virksomheder.

– Netop derfor er det mit job at indføre den information om det civile miljø og sikre, at det, vi planlægger, faktisk kan gennemføres i det samme miljø.

Han fortsætter:

– For at visualisere mit arbejde: Vi har hold blå og hold rødt på hver sin side. Men i midten er der et miljø, som vi er meget stærkt afhængige af. Vi kalder det hold hvid, og vi skal kunne arbejde med midterelementet mere struktureret, siger han.

En del af arbejdet handler altså om at studere og analysere civilsamfundets funktioner og forstå, hvilke mangler der kan opstå i tilfælde af en krise. Han fremhæver det faktum, at hver nation har civile beredskabsplaner for kriser som terrorangreb eller jordskælv, mens de mangler en civil plan for en krig.

– Derfor arbejder vi med alle 32 medlemslande for at integrere en sådan tankegang strategisk, og vi sikrer, at de er tilpasset NATO-standarder. Det er et løbende arbejde med megen dialog med myndigheder og regeringer, siger han.

Så I ønsker at ændre tankegangen omkring civil beredskab ved at skabe en ny ramme?

– Ja, på lang sigt ønsker vi at se en ændret tankegang. Men jeg tror, at I i Norden er længere fremme end mange europæiske lande. I stod på egne ben og var nødt til at være forberedt på alt, og det indebærer også et bedre helhedsbillede af, hvad totalforsvar (Totalförsvar) betyder, tror jeg.

Lobel sammenligner nutidens beredskab med den under Den Kolde Krig. Han mener, at nutidens militær i langt højere grad er afhængigt af civilsamfundet for logistik og transport, mens man i den anden halvdel af det 20. århundrede havde større militær kapacitet til at håndtere logistikken på egen hånd.

– Efter Den Kolde Krigs afslutning begyndte vi i stedet at nedruste. Vi afskrev i princippet meget af den kapacitet og planlagde i stedet for at bruge civile lastbiler og tog til troppetransport, siger han og fortsætter:

– Langsomt men sikkert er vi endt der, hvor vi er i dag. For eksempel med et militær, der er afhængigt af civile datacentre og internetkabler for at fungere.

Ved at se på krigen i Ukraine bliver det tydeligt, at infrastruktur konstant bekæmpes af fjenden. Men han mener, at det også er muligt at drage læring om, hvordan den skal beskyttes.

– Det er meget tydeligt, hvor fundamentalt det vil være at beskytte vores egen infrastruktur, siger han.

Jeg gætter på, at det ikke er en løsning at placere luftforsvar i hele Europa?

– Så ville vi skulle bruge omkring 90 procent af statsbudgettet på forsvar, og det tror jeg ingen ønsker. Så nej, det er ikke en holdbar løsning, siger han.

Lobel tager også de kabelbrud op, der er blevet opdaget i Østersøen, hvilket gav anledning til NATO-operationen Baltic Sentry. Han mener, at infrastrukturen skal beskyttes, men påpeger også, at de store virksomheder er gode til at beskytte deres egen drift, nogle gange bedre end staten selv.

– Generelt har de store virksomheder enormt godt styr på, hvad der sker omkring deres kabler, og de har kapaciteten til at forsvare dem på egen hånd. Nogle gange er de nok endda bedre end os, og militæret kan ikke gøre alt på én gang. Det er tydeligt, at krigen kun vil blive vundet, hvis forsvarssektoren samarbejder med det civile, siger han.

Hvad håber du at kunne tage med dig fra årets UAS Forum?

– Det er blevet meget tydeligt på meget kort tid, hvordan brugen af droner former krigen. Det handler ikke kun om kinetiske effekter, men også om, hvordan droner kan bruges til at lette logistik og lignende funktioner. Samtidig er man nødt til at forstå droner for at kunne forsvare sig mod dem, og det gælder både militært og som samfund. Der er meget, vi kan lære der, siger Lobel.

Hvad bliver det vigtigste at implementere fremadrettet?

– Jeg håber virkelig, at vi lykkes med at opbygge en klar forståelse for det civile miljø, som vi kan komme til at kæmpe i. Gør vi ikke det, er jeg overbevist om, at vi mislykkes, siger han og fortsætter:

– Men hvis vi lykkes, vil vi have et mere afskrækkende NATO. Et samlet NATO, der signalerer, at det er klar til at møde en krig på alle samfundets niveauer, statsligt såvel som civilt, siger Marc Lobel afslutningsvis.