Oberst Lars O Jonsson er chef for Bergslagens Artilleriregiment A 9 (central Sverige). I FSN Perspektiv beskriver han teamarbejdet med at opbygge et regiment, reflekterer over de fremskridt, der er gjort siden Forsvarsbeslutet 2020, og de udfordringer, der er opstået undervejs.

Hvis man leger med tiden og forestiller sig, at det tager en hel time at bygge et regiment (svarende til cirka ti år), er det første kvarter nu forløbet.

I december 2020 traf det svenske Riksdag (parlament) Forsvarsbeslutning 2020 (FB 20). Den politiske bestilling var samstemmig og udgjorde et paradigmeskifte, der ikke var set siden 1950'erne. En entydig fremskyndet vækst i de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) skulle finde sted med flere kampenheder til krigsorganisationen, men også grundorganisationen skulle styrkes markant.

Fem nye regimenter og en flyvestation skulle genopbygges. Fire af disse skulle ske inden for hærens rammer, hvilket ville medføre en nominel vækst af fredsregimenter på næsten 30 %. Dette på fire etableringssteder, der helt eller i høj grad manglede militær aktivitet, nemlig Västernorrlands Regiment med Jämtlands Feltjægerkorps I 21 i Sollefteå og Östersund (begge i det nordlige Sverige), Dalregimentet I 13 i Falun (det centrale Sverige) samt Bergslagens Artilleriregiment A 9 i Kristinehamn (det centrale Sverige).

Umiddelbart efter den politiske beslutning indledte vi planlægningen inden for hæren, hvor jeg selv stod for koordineringen i hærstaben. Hvordan skulle vi efter flere årtiers regimentsnedlæggelser og mangel på erfaringer løse opgaven? En vis empiri havde vi ganske vist gennem genoprettelsen af P 18 på Gotland (den strategisk vigtige svenske ø i Østersøen) i 2018, men at opbygge en storstilet produktion på fire steder frem til 2030 udgjorde en helt anden kontekst og størrelsesorden.

De succesfaktorer, vi definerede i foråret 2021, og som jeg stadig hævder er gyldige, var:

Helhed. Hæren genopbygger fire regimenter, hvor hærchefen har ejerskabet. Genopbygningen er en sag for alle, med et særligt ansvar for visse udpegede fadderenheder. Højkvarteret, Fortifikationsverket (den svenske forsvarsbygningsstyrelse) og Försvarets materielverk (den svenske forsvarsmaterieladministration, FMV) støtter hærens genopbygning.

Sammen. I betragtning af manglen på erfaring med at opbygge militær kapacitet og det faktum, at "vi er dem, vi er", inden tilstrækkelig kapacitet er skabt på etableringsstederne, har vi fordelt ansvaret mellem I 13, I 21 og A 9. I relation til aktører uden for de svenske væbnede styrker samarbejder vi primært med den respektive kommune, statsforvaltning, region samt med Fortifikationsverket.

Standardiseret. Vi bygger de nye regimenter rationelt og standardiserer faciliteterne i høj grad. Denne tilgang sparer tid og penge.

Løbende ordrer. Det gamle udtryk "planlægning er alt, planen er intet" er virkelig anvendeligt i denne sammenhæng. Toget har forladt perronen, vi bygger skinnerne undervejs og må stoppe op og korrigere, når en skinne ikke løber parallelt med den anden.

Så hvordan går det efter det første kvarter?

Selvom det går hurtigt at nedlægge regimenter efter politiske beslutninger (2-3 år) og op til 10 år at opbygge rationelle produktionsplatforme for grunduddannelse og træning af vores kampenheder, er jeg faktisk imponeret! Fire regimenter er genoprettet i hæren på fem steder. Strukturer til stabe og støtte er etableret. Grunduddannelse gennemføres ved alle regimenter.

Ved Bergslagens Artilleriregiment A 9 har de første 15 minutter været præget af diverse bump på vejen, men heldigvis uden nogen alvorlig kørsel i grøften. Udviklingen har således været god med flere opnåede milepæle. Dette i høj grad takket være, at vi lærer undervejs, udfordrer vores processer, arbejdsmetoder og regelsæt samt tør tage risici.

Efter mange år med reduktioner og en "forvaltningstankegang" har det været helt nødvendigt at gøre det. Dette eksempelvis ved, at jeg ofte træffer beslutninger, der er mest fordelagtige ud fra de anomalier, der findes i de svenske væbnede styrkers forskellige regelsæt, med risiko for at måtte bakke og starte forfra, eller simpelthen sætte sig ned med andre myndigheder og drøfte den respektive aktørs krav til styring eller kontrol og sætte det ind i en sammenhæng.

For at eksemplificere de mange opnåede milepæle, lad os se på datoen 11. marts 2024: A 9's første værnepligtige mødte ind, den første gravemaskine rullede ind på Villingsbergs øvelses- og skydeterræn, hærchefen traf beslutning om anskaffelse af infrastruktur til det endelige regiment, og de svenske væbnede styrker markerede NATO-indtrædelsen med en koordineret flaghejsningsceremoni, blandt andet ved A 9.

A 9 er nu klar til næste fase!

Flyttebilen er kørt til det endelige regimentsområde, hvor indflytning i midlertidige kontormoduler har fundet sted. Vores første 15-månedersoldater er mødt ind, vi forbereder os på yderligere indrykning i august på Villingsbergs øvelses- og skydeterræn. Vi fortsætter med at rekruttere fastansat personel mod vores mål på cirka 250 ansatte og yderligere cirka 100 til garnisonen. Vi er klar til at modtage opgraderede og nye 155 mm Archer-systemer samt nye kapaciteter til artilleriet. Vi dimensionerer og bygger midlertidig og langsigtet infrastruktur i Villingsberg og i Kristinehamn. Det fremragende samarbejde med Kristinehamns kommune og Fortifikationsverket er bekræftet og fortsætter med at udvikle sig. Vi begynder at omfavne Kristinehamns garnison ved at byde Örebro-Värmlandsgruppen og de svenske væbnede styrkers Tekniske Skole velkommen til Kristinehamn i løbet af 2024. Vi forbereder os på, hvordan Kristinehamn som militærgeografisk knudepunkt kan bidrage til værtsnationsstøtte i tilknytning til DCA-aftalen (Defence Cooperation Agreement) med USA og en statusaftale med NATO.

Selvom der kun er gået et kvarter, og der stadig er 45 minutter tilbage med at opbygge militær kapacitet, går det faktisk rigtig godt!

Oberst Lars O Jonsson

Chef for Bergslagens Artilleriregiment A 9, 2022-

Tidligere koordinator for hærens genopbygning, 2020-2022