Oberst Lars O Jonsson er chef for Bergslagens artilleriregiment A 9. I FSN Perspektiv beskriver han samarbejdet med at opbygge et regiment, reflekterer over de fremskridt, der er gjort siden Forsvarsbeslutningen 2020, og de udfordringer, der er opstået undervejs.
Hvis man leger med tiden og forestiller sig, at det tager en hel time at bygge et regiment (svarende til omkring ti år), er det første kvarter nu forløbet.
I december 2020 vedtog Sveriges rigsdag Forsvarsbeslutning 2020 (FB 20). Den politiske bestilling var enstemmig og udgjorde et paradigmeskifte, som ikke var set siden 1950'erne. En entydig forceret vækst i det svenske forsvar skulle ske med flere krigsforbandt til krigsorganisationen, men også grundorganisationen skulle forstærkes kraftigt.
Fem nye regimenter og en flotille skulle genetableres. Fire af disse skulle ske inden for hærens rammer, hvilket ville medføre en nominel vækst af fredsregimenter på næsten 30 %. Dette på fire etableringssteder, som helt eller til stor del manglede militær aktivitet, nemlig Västernorrlands regiment med Jämtlands jægerkorps I 21 i Sollefteå og Östersund (begge i det nordlige Sverige), Dalregementet I 13 i Falun (Sverige) samt Bergslagens artilleriregiment A 9 i Kristinehamn (Sverige).
Umiddelbart efter den politiske beslutning indledte vi planlægningen inden for hæren, hvor jeg selv stod for planlægningen på hærstaben. Hvordan skulle vi efter flere årtiers regimentsnedlæggelser og mangel på erfaringer løse opgaven? Vi havde ganske vist en vis erfaring gennem genetableringen af P 18 på Gotland (den strategisk vigtige svenske østersøø) i 2018, men at opbygge en storskala produktion på fire steder frem til 2030 udgjorde en helt anden kontekst og størrelsesorden.
De succesfaktorer, vi definerede i foråret 2021, og som jeg stadig hævder er gyldige, var:
Helhed. Hæren genetablerer fire regimenter, hvor hærchefen har ejerskabet. Genetableringen er en fælles opgave for alle, med et særligt ansvar for visse udpegede fadderforbandt. Højkvarteret, Fortifikationsverket (den svenske fortifikationsmyndighed) og Forsvarets Materielværk (FMV) støtter i den forbindelse hærens genetablering.
Sammen. Givet manglen på erfaring med at opbygge militær kapacitet og det faktum, at »vi er dem, vi er«, inden der er skabt tilstrækkelig kapacitet på etableringsstederne, har vi fordelt ansvaret mellem I 13, I 21 og A 9. I relationen til aktører uden for det svenske forsvar samarbejder vi primært med de respektive kommuner, länsstyrelser (regionale myndigheder), regioner samt med Fortifikationsverket.
Standardiseret. Vi bygger de nye regimenter rationelt og standardiserer faciliteterne i høj grad. Denne fremgangsmåde sparer tid og penge.
Ordre efterhånden. Det gamle ordsprog »planlægning er alt, planen er ingenting« er virkelig anvendeligt i denne sammenhæng. Toget har forladt perronen, vi bygger sporene efterhånden og må stoppe op og korrigere, når en skinne ikke går parallelt med den anden.
Så hvordan går det efter det første kvarter?
På trods af at det går hurtigt at nedlægge regimenter efter politiske beslutninger (2-3 år), og op til 10 år at opbygge rationelle produktionsplatforme til grunduddannelse og træning af vores krigsforbandt, er jeg faktisk imponeret! Fire regimenter er genetableret i hæren på fem steder. Strukturer til stabe og støtte er etableret. Grunduddannelse gennemføres ved alle regimenter.
Ved Bergslagens artilleriregiment A 9 har de første 15 minutter været præget af diverse hak i skiven, men gudskelov uden nogen alvorlig afsporing. Udviklingen har således været god med flere opnåede milepæle. Dette i høj grad tak til, at vi lærer efterhånden, vi udfordrer vores processer, arbejdsmetoder og regelsæt, samt at vi vover at tage risici.
Efter mange års reduktioner og »forvaltningsmentalitet« har det været helt nødvendigt at gøre dette. Dette for eksempel ved, at jeg ofte træffer beslutninger, som er mest gunstige ud fra anomalier, der findes i det svenske forsvars forskellige regelsæt, med risiko for at skulle trække sig tilbage og starte om... eller ved simpelthen at sætte sig ned med andre myndigheder og diskutere de respektive aktørers krav til styring eller kontrol og sætte det ind i en sammenhæng.
For at illustrere de mange opnåede milepæle, lad os kigge på datoen 11. marts 2024: A 9's første værnepligtige indkaldtes, den første gravemaskine rullede ind på Villingsbergs øvelses- og skydefelt, hærchefen traf beslutning om anskaffelse af infrastruktur til det endelige regiment, samt det svenske forsvar markerede Nato-indtrædelsen med en koordineret flaghejsningsceremoni, blandt andet ved A 9.
A 9 står nu klar til næste fase!
Flyttebilen er kørt til det endelige regimentsområde, hvor indflytning i midlertidige kontormoduler er sket. Vores første 15-måneders-soldater er indkaldt, vi forbereder os på yderligere indkaldelse i august på Villingsbergs øvelses- og skydefelt. Vi fortsætter med at rekruttere fastansat personale mod vores mål på omkring 250 ansatte og yderligere omkring 100 til garnisonen. Vi er klar til at modtage opgraderede og nye 155 mm Archer-systemer samt nye kapaciteter til artilleriet. Vi dimensionerer samt bygger midlertidig og langsigtet infrastruktur i Villingsberg og i Kristinehamn. Det udmærkede samarbejde med Kristinehamn kommune og Fortifikationsverket er bekræftet og fortsætter med at udvikle sig. Vi begynder at omfavne Kristinehamns garnison ved at byde Örebro-Värmlandsgruppen og det svenske forsvars tekniske skole velkommen til Kristinehamn i 2024. Vi forbereder os på, hvordan Kristinehamn som militærgeografisk knudepunkt kan bidrage til værtsnationsstøtte i forbindelse med DCA-aftalen med USA og en statusaftale med Nato.
På trods af at der kun er gået et kvarter, og at der resterer 45 minutter til at opbygge militær kapacitet, går det faktisk rigtig godt!
Oberst Lars O Jonsson
Chef for Bergslagens artilleriregiment A 9, 2022-
Tidligere ansvarlig for hærens genetablering, 2020-2022