Sverige udvider luftforsvaret for 50 milliarder

Regeringen har det seneste år annonceret investeringer på over 50 milliarder svenske kroner for at styrke og udbygge det svenske luftforsvar. Ifølge de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) omfatter udbygningen et nyt territorialt luftforsvar for at beskytte samfundet og infrastrukturen, samt materielindkøb for tiotals milliarder kroner til hæren og marinen.

– Det er utrolig positivt, at der investeres i luftforsvar. Krigen i Ukraine har vist nødvendigheden af at kunne forsvare sig mod trusler fra luften, især når fjenden ikke følger krigens love, men i høj grad slår til mod civile mål, siger hærchef Jonny Lindfors.

Ifølge de svenske væbnede styrker er investeringen den største siden Anden Verdenskrig, og beløbet svarer omtrent til hele det svenske forsvarsbudget for 2018. En central del af opgaven er gradvist at etablere et territorialt luftforsvar. Dette skal bestå af kortdistance systemer spredt over mange geografiske steder, tænkt til at supplere øvrigt luftforsvar.

Parallelt er der en genopbygning af brigadens luftforsvar. Inden år 2028 skal to brigader være færdiggjort, og inden 2030 tilføjes yderligere to samt en kampgruppe. Materiel for omkring 22 milliarder kroner blev bestilt sidste år, hvilket de svenske væbnede styrker skriver inkluderer systemerne IRIS-T SLM, IRIS-T SLS og Robotsystem 70 NG. Nogle af disse kontrakter er indgået gennem det europæiske samarbejde European Sky Shield Initiative (ESSI).

I 2025 opnåede luftforsvarsbataljonerne ved Luftforsvarsregimentet (Lv 6) fuld operationel kapacitet med Luftforsvarssystem 103 Patriot, og midler er blevet tilført til yderligere ammunition. Nu i foråret påbegyndes også leverancerne af det soldatbårne polske Luftforsvarssystem 102 Piorun til jægerenhederne, som blev bestilt i efteråret 2025.

Udbygningen omfatter flere forsvarsgrene. Marinens Visby-korvetter og de fremtidige skibe i Luleå-klassen vil blive udstyret med luftforsvar. Inden for rammerne af luftforsvaret udvikles også evnen til at bekæmpe droner, eksempelvis gennem hæren operation Gute, som introducerede et antidronekoncept i 2025, ifølge pressemeddelelsen.

– Samlet set er det en meget omfattende investering, der pågår for at styrke svensk evne til at beskytte sig mod fjendtlige lufthot såsom luftbårne våben, fly, helikoptere og droner, siger flyvevåbnets chef Jonas Wikman.

For at imødekomme den hurtige vækst stilles der høje krav til uddannelse af personale. Ifølge Jan Ohlson, chef for Luftforsvarsregimentet, gennemføres værnepligtsuddannelse i luftforsvar allerede i dag ved I 19 i Boden (nordlige Sverige). Han oplyser, at fremtidig uddannelse af luftforsvarspersonale vil blive spredt til endnu flere steder for at dække det voksende behov.