Bilkørslen har ført os til Livgardet i Kungsängen (nær Stockholm, Sverige). Ifølge instruktionerne og en knappenål på kortet skulle dagens interviewpersoner befinde sig ude på øvelse i skovene omkring området. Bilen bumper frem ad mudrede skovveje, mens blikket er rettet mod det næste bump i terrænet. Pludselig bevæger noget grønt sig i øjenkrogen, og i samme øjeblik dukker en håndfuld soldater op, som netop er smeltet ind blandt træerne. Fremme.

Jakob Blomqvist og Fabian Duke er to af initiativtagerne bag STRILAB, Livgardesbrigadens (IB 1) eget laboratorium og krigsinkubator. Duoen er reserveofficerer ved brigaden, og det er dem, der tager imod os ved IB 1's feltøvelse langfredag.

STRILAB er opstået af behovet for at udvikle nye kapaciteter og teknologier på enhedsniveau. IB 1 har tidligere udviklet egne tekniske løsninger, som nu afprøves i felten, og inden for rammerne af inkubatoren vil man i løbet af sommeren afholde et fem uger langt program, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve problemer og løsninger til den moderne kampplads. Ifølge Blomqvist er det en naturlig måde at udnytte den kompetence, der findes i enheden.

Vi er en af de få enheder, der har denne mængde deltidssoldater (GSS/T). Nogle af os arbejder til daglig, men den største del er studerende, og en stor del er ingeniørstuderende, fortæller Blomqvist.

Duke supplerer:

53 procent af vores deltidsansatte læser en eller anden form for teknisk uddannelse, ifølge en undersøgelse.

Da IB 1 blev genoprettet i 2024, bestod enheden altså i høj grad af studerende med interesse for både teknologi og forsvar. Blomqvist husker tilbage på, da den første gnist til det, der i dag er STRILAB, første gang blev tændt. I forbindelse med en øvelse ønskede de også at anvende en drone.

Held og lykke med det, tænkte vi. Men så tænkte vi en gang til... Hvis vi ikke kan købe eller skaffe en, kan vi ikke bare bygge den selv?

I et værksted på Kungliga Tekniska Högskolan (Den Kongelige Tekniske Højskole i Stockholm, Sverige) gik en gruppe soldater og studerende i gang. De skitserede, 3D-printede og samlede den drone, som efterfølgende blev anvendt under øvelsen.

Pludselig havde vi soldater, der kan være både brugere og udviklere af ny teknologi, og så er det bedst at lade dem gøre det, siger Blomqvist.

Herefter fortsatte lignende græsrodsinitiativet med at vokse frem i enheden.

Blandt andet blev Soldatappen (Soldatappen) bygget, som skal lette den administrative håndtering og spare tid for soldater og ledelse. For et bataljon, der på et par år er gået fra 30 til 400 deltidsansatte (T-ansatte), er reduceret tid til administrative opgaver en værdifuld ressource.

Vi har en kompagniledelse bestående af professionelle officerer, der bruger enormt meget tid udelukkende på papirarbejde. Hvis vi kan frigøre dem fra det, er det utrolig værdifuldt for hele virksomheden, siger Duke.

Råttan (Rotten) er et andet initiativ på enhedsniveau. Det fjernstyrede UGV (ubemandet landkøretøj) har gennemgået flere forskellige iterationer og er i dag til stede for at deltage i øvelsen.

Er der mange regler at tage hensyn til, når man bygger eget udstyr på denne måde?

Der er bestemt et omfattende regelsæt. Samtidig befinder vi os i en tid, hvor risikovilligheden skal være ret høj, for at vi kan holde tempoet, og så er man nødt til at afveje sikkerhed ud fra flere perspektiver, siger Duke og fortsætter:

Vores eksistensberettigelse er at opbygge kampenheder og opretholde deres kapacitet. Det er vores hovedopgave, og nu hvor vi tager egne initiativer, er vi hidtil blevet mødt med dynamisk og positiv respons.

Oplever I, at det har ændret sig de seneste år?

For fire år siden tror jeg ikke, at dette havde været muligt. Den kultur fandtes ikke rigtig i væggene i de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten), i modsætning til nu. I dag er der større tillid til de enkelte enheder, officerer og soldater, siger Blomqvist.

De fremhæver Ukraine som et foregangsland i den henseende og peger på de udviklingsenheder, der findes på et lavt organisatorisk niveau. Når soldaterne selv er med til at udvikle nye løsninger, bliver cyklussen for at frembringe og implementere nye metoder meget hurtigere.

Det har vist sig at fungere i Ukraine og har været en stor succesfaktor. Derfor er der også en vilje til at lade sådanne initiativer vokse frem her, siger Blomqvist.

Selve programmet er tilrettelagt som et intensivt udviklingsprogram inspireret af startup-verdenen. Opbygningen ligner en accelerator eller inkubator, og programmet løber altså over fem uger i løbet af sommeren. Eksperter fra forskellige dele af sektoren vil også deltage med rådgivning.

Samtidig indsamler brigaden i løbet af foråret erfaringer fra virksomheden. Disse evalueringspunkter bliver derefter rygraden i det arbejde, som programmet udfører i løbet af sommeren. Duoen mener, at erfaringshåndteringen i de svenske væbnede styrker har tendens til at miste retning i løbet af foråret.

Vi uddanner om efteråret og øver om foråret, indsamler læring, og så kommer sommerferien. Folk forsvinder i alle retninger, og når man vender tilbage om efteråret, er der nye værnepligtige og et højt tempo. Så bliver det svært at nå at omsætte erfaringerne i praksis, siger Blomqvist og fortsætter:

Vores tanke er, at Stridslaboratoriet skal blive det sidste puslespilsbrik i den cyklus. Deltagerne tager sig af erfaringerne fra forårets øvelser og arbejder med dem i fem uger i løbet af sommeren. Målet er at frembringe konkrete løsninger, som derefter kan indsendes og implementeres i løbet af efteråret.

Hvordan vil implementeringen se ud?

Det vi udvikler, vil være prototyper for at forstå, hvilken løsning der er behov for. Det er altså ikke noget, der skal stå færdigt. Vi ønsker at kunne tage metoder og afprøve dem, se hvad der virker, og hvad der skal forbedres.

I stedet for at bestillinger oppefra skal undersøges og udbydes i en periode på et par år, kommer disse initiativer nedefra. Håbet er, at leveringstider og rent administrative aspekter vil blive reduceret.

Et godt eksempel er at forestille sig, hvordan dette havde set ud for nogle år siden. Så ville det være blevet en bestilling, der blev sendt op til hovedkvarteret, undersøgt i lang tid og derefter måske sendt i udbud. Hele processen ville have taget meget lang tid, siger Blomqvist.

Duke tilføjer:

I stedet har vi taget en attitude med os fra startup-verdenen. Vi prøver os frem i lille skala, tester ideer, mislykkes nogle gange og lærer af det. Derefter forbedrer vi løsningen direkte og begynder at skalere den op over tid. Det er en helt anden arbejdsmetode, hurtig og nedefra, siger han afslutningsvis.