Hvad er din erhvervsmæssige baggrund fra det civile samt fra Forsvaret og Hjemmeværnet?

Min baggrund er primært fra manøvreenheder, hvor jeg tilbragte en årrække som instruktør og delingsfører for en rekognosceringsgruppe. Det arbejde stillede store krav til opfindsomhed og fleksibilitet. Derudover har jeg arbejdet en del med feltarbejde og snigskydetjeneste. Bortset fra min første udsendelse i udlandet har de øvrige udsendelser fundet sted i miljøer med løs struktur og mangelfuld eller fraværende infrastruktur, hvilket i sig selv har fremtvunget opfindsomhed.

I perioden 2016-2020 forlod jeg det svenske forsvar (Försvarsmakten) som aktiv officer og fungerede som reserveofficer, mens jeg arbejdede som projektleder for et byggefirma, hvor jeg lærte enormt meget om økonomiske strømme og det at sammenflette forskellige aktører.

Du har tidligere arbejdet som våbenofficer i det svenske Hjemmeværn (Hemvärnet), kan du fortælle om den erfaring?

Som Hjemmeværnets våbenofficer har jeg næsten dagligt arbejdet med spørgsmål på rent taktisk niveau såvel som på rent politisk niveau. Jeg har for eksempel både arbejdet med at støtte den enkelte hjemværnssoldat og instruktør i forbindelse med den bedste placering af magasinlommen på kampvesten, og samtidig støttet ministerierne med spørgsmål om, hvordan økosystemet for civil skydning, vores frivilligorganisationer, den militære skydning og de øvrige våbenbærende myndigheder hænger sammen.

Jeg plejer at eksemplificere det med, at Zlatan ikke bare dukkede op en dag på landsholdet – han startede et sted som ung og havde trænere, der på frivillig basis stod ved en fodboldbane uden for Malmø (sydsvensk Sverige) og skabte forudsætningerne. Det samme gælder vores skydeinstruktører i Forsvaret. Den sammenhæng er ikke altid indlysende for dem, der ikke arbejder med disse spørgsmål. Derudover har arbejdet også indebåret en hel del kontakter med industrien og med andre allieredes forsvarsstyrker i forbindelse med skydeuddannelse og udvikling heraf.

I Sverige har vi siden 2021 haft en overordentlig god skydeuddannelse, der holder internationalt niveau. United States Marine Corps (USMC) har nu adopteret en skydeuddannelse med mange ligheder med vores og en tilsvarende filosofi bag.

Arbejdet har dog først og fremmest givet mig mulighed for at arbejde med skydeuddannelsessystemet fra ende til anden. Jeg har arbejdet med håndvåbnets rent praktiske funktion, uddannelsen heromkring, udarbejdelse af digitalt uddannelsesmateriale, revision af kursusplaner for at skabe synergi, udformning af regelsæt med henblik på fair konkurrence og styrkeprøve samt opgaver over for vores frivillige forsvarsorganisationer (FFO), så de får de rette forudsætninger for at støtte os i dette.

Hvad har du lært af dine tidligere erhvervserfaringer?

Inden jeg forlod Forsvaret i 2016, var jeg måske ikke kendt for at sidde på hænderne, holde mig inden for min boks og prioritere form over funktion. Min tid som projektleder i en virksomhed i en ekspansiv branche har bidraget stærkt til min indstilling til, hvordan jeg kan drive tingene fremad og tage ejerskab over de problemstillinger, der ligger foran mig.

Præcis som vores øverstkommanderende (Överbefälhavare) gang på gang understreger, har vi en arv af nærmest institutionaliseret ængstelighed og tilbageholdenhed i vores forhold til vores egne regelsæt, og kultur kan ofte trumfe doktrin. Vi er nødt til at omstøbe vores kultur i lyset af de udfordringer, vi står over for.

De to største læringer fra det civile, som jeg tog med mig tilbage, er dels at løse mine og organisationens problemer dér, hvor jeg støder på dem og kan gøre noget ved dem – præcis som i det civile – og dels at handle omkostningseffektivt, primært i relation til tid. Det er blevet succesfaktorer i mit virke.

Det kan lyde banalt, men for blot to år siden sad jeg med repræsentanter fra en anden forsvarsgren, som havde meget svært ved at forstå, at vi i Hjemmeværnet havde udarbejdet uddannelsesmateriale, blot fordi vi havde set et behov, og det var efterspurgt. Hvem havde beordret det? Kan man virkelig bare gøre ting, uden at det fremgår af virksomhedsopdraget?

Det har været en styrke at kunne påpege, hvad tid koster – både økonomisk, men også i forhold til, hvad den samme tid ellers kunne bruges på.

Hvis vi for eksempel anvender system X i stedet for system Y, som skaber en indledende omkostning i tid og økonomi forbundet med implementeringen, kan vi efterfølgende hente det hjem i sparet uddannelsestid, forberedelse og efterarbejde for instruktørerne.

Tid, vi enten kan anvende til anden uddannelse eller ganske enkelt spare. Dette har været særligt vigtigt i betragtning af Hjemmeværnets kontraktpersonel.

Ligeledes at skabe forudsætninger for, at personalet delvist kan tilegne sig uddannelse hjemmefra for derefter at kunne være til stede i kortere tid.

Hvad indebærer din nye rolle som chef for innovationsafdelingen i Hjemmeværnet i praksis?

Innovationsafdelingen er et af benene i Hjemmeværnets Eksperimentkontor (HeX). Innovationsafdelingen er den del af HeX, hvor størstedelen af det praktiske arbejde foregår. I praksis leder jeg en række forskellige teams af kontraktpersonel, der arbejder med forskellige projekter inden for en række områder.

Vi mødes både fysisk og digitalt med jævne mellemrum, hvor retningslinjerne for det kommende arbejde fastlægges.

Vi arbejder nu på at synkronisere vores virksomhed med de øvrige forsvarsgrenenes eksperiment- og innovationsafdelinger for at undgå dobbeltarbejde og finde synergier.

Lige nu består en stor del af mit arbejde i dels at skabe strukturer, men primært i at forsøge at besvare den kolossale strøm af gode idéer og ønsker om samarbejde fra personalet, andre enheder, myndigheder og virksomheder.

Jeg har konstant dårlig samvittighed over vores evne til at give tilbagemelding til alle, der har henvendt sig. Det er tydeligt, at der har været et ophobet behov for et sted at kunne lufte sine idéer og projekter.

Hvad fik dig interesseret i din nuværende rolle, og hvad håber du at kunne bidrage med?

Jeg har egentlig altid drevet på for udvikling og innovation, så da denne stilling kom på tale, var det ganske naturligt at tage skridtet i den retning. Jeg håber, at jeg kan skabe en bro mellem den gode idé og et færdigt produkt, der øger kapaciteten og gør livet lettere for vores soldater og chefer.

Afslutningsvis, hvad ser du frem til i de kommende år set fra Hjemmeværnets perspektiv, og hvilke udfordringer ser du forude?

Jeg håber, at vi kan se en endnu større selvbestemmelse for forsvarsgrenen og dens ressourcer, at vi kan bevæge os mod at blive en selvstændig forsvarsgren, samt at vi kan byde nye soldater velkommen ind i systemet.

De største udfordringer har vi internt i forbindelse med vores regelsæt, processer og de få, der endnu ikke har forstået øverstkommanderende og forsvarschefens syn på risikovillighed og prioriteringer.