policy_strategy

Samantha Job om NATO, Østersøen og fregatterne

I et interview med NDS understreger Storbritanniens ambassadør Samantha Job de stærke forsvars- og sikkerhedsrelationer mellem Sverige og Storbritannien, med fokus på NATO-samarbejde, bekæmpelse af Ruslands skyggeflåde og det kommende fregatbeslutning.

Samantha Job om NATO, Østersøen og fregatterne

Rundt om hjørnet fra den britiske ambassade, ved siden af den engelske kirke, ligger den britiske residens. I begyndelsen af 1900-tallet fungerede residensen også som landets ambassade i Stockholm (Sverige). Derfor ansås det måske passende, at den nygotiske engelske kirke, som oprindeligt blev bygget i Norrmalm-kvarteret, blev nedtaget og flyttet til Diplomatstaden. Både residensen og kirken har stået her siden da, og det er her, Storbritanniens ambassadør Samantha Job tager imod os.

Det var i august 2024, at Samantha Job tiltrådte rollen som britisk ambassadør. Inden da arbejdede hun i Udenrigsministeriet i London med ansvar for forsvar og international sikkerhed, hvor hun blandt andet arbejdede med NATO, nuklear afskrækkelse og eksportspørgsmål.

– I den henseende føltes det ganske naturligt at gå fra det til at blive ambassadør, siger Samantha Job, da vi har slået os ned i en sofagruppe i et af residensens rum.

Tiltrædelsen skete altså netop efter, at Sverige trådte ind i NATO, en lang og i visse henseender kompliceret proces. Medlemskabet har til gengæld ikke medført større ændringer i forholdet mellem Sverige og Storbritannien, som ifølge hende altid har været stærkt.

– Vi havde et tæt samarbejde inden, for eksempel via Joint Expeditionary Force (JEF), og det samarbejde er fortsat, siden Sverige og Finland blev medlemmer af NATO. Det er selvfølgelig positivt, at vi nu kan føre en endnu tættere dialog, øve os sammen og øge vores vidensudveksling, siger Samantha Job.

Ambassadøren ønsker også at løfte det større perspektiv og nævner Storbritanniens strategiske forsvarsgennemgang fra 2025. Både JEF og High North (det høje nord) nævnes gentagne gange i rapporten, hvilket ifølge hende understreger ekspeditionsstyrkens og regionens betydning for Europas og Storbritanniens sikkerhed. Ikke mindst da landet for nylig overtog ansvaret for Joint Force Command (JFC) Norfolk, hvortil Sverige, Norge og Danmark blev overført i december 2025.

– Det er tydeligt, at denne del af Europa er enormt vigtig for vores nationale sikkerhed. Vi har nu overtaget kommandoen over hovedkvarteret i Norfolk, som er ansvarligt for regionen, og det tager vi meget alvorligt, siger Samantha Job.

Er Østersøen også en central prioritet for Storbritannien?

– Både High North og Østersøen er centrale for os. (GIUK) Gabet mellem Grønland, Island og Storbritannien er særligt vigtigt. Den russiske flåde kan enten komme ud via High North eller gennem Østersøen, så vi ser disse som to sammenkoblede områder, hvor vi skal kunne operere sammen med vores nærmeste allierede, siger Samantha Job.

I løbet af foråret har Østersøområdet været meget omdiskuteret, ikke mindst på grund af den russiske skyggeflåde. Den svenske kystvagt (Kustbevakningen) har tidligere bordet skibe, der mistænkes for at tilhøre skyggeflåden. Samantha Job beskriver et tæt samarbejde mellem landene i regionen om spørgsmålet.

– Vi er meget bevidste om, at en måde at afskære finansieringen til Ruslands krig er ved at handle mod skyggeflåden. Storbritannien har blandt andet indført sanktioner mod flere skibe, 544 stykker ifølge de seneste tal, og vi ser tydelige økonomiske konsekvenser af det, siger hun og fortsætter:

– Vi fører en tæt dialog med den svenske kystvagt om deres erfaringer fra disse hændelser. Dialogen handler dels om det juridiske grundlag, om hvordan foranstaltningerne fungerer i praksis, og hvad vi kan lære af hinanden.

I oktober 2023 underskrev Sverige og Storbritannien et strategisk partnerskab. Med aftalen ønskede parterne at fortsætte med at styrke samarbejdet inden for sikkerhed og forsvar, blandt andet med fokus på kontraterrorisme og eksport af forsvarsmateriel. Partnerskabet er siden blevet uddybet gennem yderligere aftaler på specifikke områder, såsom en hensigtserklæring om forskning og innovation samt et tæt samarbejde om energi og civil kernekraft.

– Det, der virkelig imponerer mig, er, at partnerskabet stadig udvikler sig. Det er ikke bare et diplomatisk papir, der blev udarbejdet til statsministrene og derefter lagt på en hylde. Tværtimod har vi en aktiv proces, hvor vi følger op på, hvad vi skal gøre sammen, om vi har gennemført det, og hvad næste skridt er, siger hun.

Apropos partnerskab ligger der et fregattbud på bordet. Hvad er det seneste, du har hørt?

– Jeg havde håbet, at du ville fortælle mig det, siger Samantha Job og griner.

– Vi er meget stolte over vores fælles bud. Det bygger på en lang tradition for samarbejde mellem britisk og svensk forsvarsindustri, og designarbejdet er en naturlig videreudvikling af det samarbejde.

Hun beskriver designet og fortæller, hvordan fregatten skal være tilpasset forholdene i regionen, designet til at være manøvredygtig i Østersøens farvande og klima, med både is og snævre passager.

– En svensk marineofficer ville genkende sig selv om bord. Hvis nogen trådte om bord på dette skib fra en Visby-korvet, ville de hurtigt forstå, hvordan alt fungerer. Det er større, men samtidig en naturlig videreudvikling til næste niveau, siger Samantha.

Sverige har tidligere modtaget maritime statsbesøg fra Spanien og Frankrig, to lande som også har afgivet bud på at sælge fregatter til Sverige. Tidligere på foråret besøgte NDS den franske fregat Amiral Ronarc'h, og i den forbindelse blev Frankrigs ambassadør i Sverige, Thierry Carlier, også interviewet. NDS var også om bord, da det franske hangarskib Charles de Gaulle besøgte Malmø (sydlige Sverige) i februar.

Ville du gerne se et britisk besøg af samme slags?

– Spørger du en hvilken som helst ambassadør, om de ønsker besøg af et marineskib, er svaret altid ja. Men beslutningen om fregatterne er i sidste ende en beslutning for den svenske regering, det handler ikke om skibsbesøg. Vores fokus er at imødekomme Sveriges behov, ikke mindst gennem industrisamarbejde, siger Samantha Job.

Fra dit perspektiv, hvad er de vigtigste faktorer, når forsvarsvirksomheder fra vores lande skal samarbejde?

– Når jeg taler med virksomheder, er fælles værdier afgørende. Jeg var for nylig til et arrangement med Svenska Handelskammaren (det svenske handelskammer) i London, hvor man fortalte, at mange svenske virksomheder fortryder, at de ikke etablerede sig i Storbritannien tidligere, siger Samantha Job.

– Både Storbritannien og Sverige investerer kraftigt i innovation og vækst. Forsvarsindustrien er en vigtig del, og i begge lande findes der en kultur for at drive forskning fremad og udvide grænserne.

Til sidst, hvad står på ambassadørens ønskeseddel for 2026?

– Hvis vi taler sammen igen om seks måneder, håber jeg, at vi kan tale om, at fregattrojektet har taget et skridt fremad. Jeg vil også gerne se fremskridt i samarbejdet om civil kernekraft. For os handler begge disse spørgsmål om langsigtede forpligtelser og partnerskaber, der skal holde i årtier, siger hun og tilføjer afslutningsvis:

– Som britisk ambassadør er det naturligvis naturligt, at jeg ser Storbritannien som en sådan partner for Sverige. Men jeg håber også, at vi kan fortsætte med at uddybe samarbejdet bredere, ikke mindst gennem tættere relationer mellem Storbritannien og EU.