NDS har interviewet Ann Lundberg, chefanalytiker ved Totalförsvarets forskningsinstitut (FOI, det svenske forsvarsforskningsinstitut), om en ny rapport, der for første gang kortlægger den svenske forsvarsindustri. Rapporten sammenfatter tidligere isolerede data og viser blandt andet en markant stigning i materielsalget, men også at et overvejende flertal af virksomhederne i branchen er små og slet ikke eksporterer.

– Idéen opstod egentlig, da vi skrev en anden rapport i juni med titlen Svensk konkurrenceevne på forsvarsmarkedet, siger Ann Lundberg.

Her var der behov for baggrundsinformation om, hvilke svenske forsvarsvirksomheder der faktisk eksisterer, men materialet viste sig at være vanskeligt at indsamle. Dette førte til, at kortlægningen blev et selvstændigt projekt i et andet trin, ikke mindst fordi forsvarsministeriet også efterspurgte det pågældende grundlag.

– Der har jo tidligere eksisteret disse forskellige kilder, for eksempel hos ISP (Inspektionen för strategiska produkter, den svenske tilsynsmyndighed for strategiske produkter), via det svenske udenrigsministerium og FMV (Försvarets materielverk, den svenske forsvarsmaterielforvaltning), som har sine interne opgørelser baseret på data i sit forretningssystem, fortsætter Ann Lundberg.

Også brancheorganisationen SOFF (Säkerhets- och försvarsföretagen, den svenske sikkerheds- og forsvarsbrancheorganisation) offentliggør sin statistik, men ingen har tidligere forsøgt at sammenlægge disse kilder for at skabe et samlet billede af forsvarsvirksomhederne. Ifølge Lundberg har informationen tidligere kun været tilgængelig stykkevis og spredt.

Da dataene fra blandt andet ISP, FMV og SOFF blev sammensat, blev der identificeret knap tusinde svenske forsvarsvirksomheder. Et bemærkelsesværdigt resultat var, hvor lidt disse kilder overlappede hinanden.

– Jeg blev meget overrasket, da jeg så det, fordi jeg alligevel troede, at der burde være mere overlap, forklarer Ann Lundberg.

Årsagerne til uoverensstemmelsen ligger i, hvordan forskellige aktører definerer markedet. Brancheorganisationerne samler virksomheder, der ønsker at være aktive på sikkerheds- og forsvarsmarkedet i en bredere forstand. FMV registrerer primært hovedleverandører, mens ISP fokuserer specifikt på krigsmateriel, hvilket oftest involverer fremstillingsindustrien. Det interessante ved dette var, at det illustrerer vanskelighederne ved at få et samlet billede af forsvarsvirksomhederne.

Rapporten viser endvidere, at mange hovedleverandører er små virksomheder. Dette kan have praktiske konsekvenser for landets forsyningskæder.

– Man kan antage, at mange af disse hovedleverandører er servicevirksomheder, mens de små fremstillingsvirksomheder og værksteder formentlig primært er underleverandører, siger Ann Lundberg.

Servicevirksomhederne viste sig at være økonomisk stærke på tværs af flere nøgletal, mens større systemintegrerende virksomheder udviste lavere soliditet.

– De større er mere sårbare over for de investeringer i infrastruktur, der nu skal foretages, i takt med at produktionskapaciteten skal øges, forklarer Ann Lundberg.

At de store virksomheder nu optager gæld tyder på, at de gennemfører vigtige investeringer og befinder sig i en vækstfase, ifølge rapporten.

Sektoren befinder sig i kraftig ekspansion, drevet af den ekstraordinære sikkerhedssituation. Salget af forsvarsmateriel er steget med halvtreds procent siden 2020, og næsten hundrede nye virksomheder har etableret sig på markedet. Selv om Sverige er kendt som et eksportland, viser statistikken, at to tredjedele af de forsvarsmaterielproducerende virksomheder slet ikke eksporterer.

– Begge dele er sande. Vi er et stort eksporterende land, fordi vores store virksomheder eksporterer i høj grad, konstaterer Ann Lundberg.

Flertallet af virksomheder, der arbejder med fremstilling, befinder sig længere nede i forsyningskæderne og leverer til de svenske storvirksomheder frem for selv at levere til udlandet.

– Jeg synes, at dette billede bliver mere afbalanceret i forhold til det, man får fra SOFF og ISP, siger hun.

En stor andel eksport stemmer overens med virkeligheden, men der er samtidig en meget stor andel virksomheder, der udelukkende arbejder nationalt, mener Lundberg i sin rapport.

Når det kommer til den europæiske forsvarsindustri og initiativer som Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), er det relativt få svenske små og mellemstore virksomheder, der deltager som udførere.

– Vi har overvejet lidt, hvorfor det forholder sig sådan. En hypotese er, at det måske er et strukturelt spørgsmål, at det primært er de systemintegrerende virksomheder, der indgår i EDF, forklarer Ann Lundberg.

De store aktører har de nødvendige ressourcer, og det er ofte dem, der inviteres ind i projekterne. Den samme tendens, hvor andelen af mindre virksomheder er lav, ses også i andre forsvarsindustritung lande som Frankrig, Tyskland og Italien.

At komme ind som en ny opstartsvirksomhed på forsvarsmarkedet kræver tid og udholdenhed.

– Det er svært at komme ind på forsvarsmarkedet. Det er i sig selv en tillidsbranche, og derudover har den masser af træge strukturer, fordi der ofte er langvarige afhængigheder mellem virksomheder og stat, når man først har købt noget, siger hun.

Den nemmeste måde at etablere sig på er inden for nye områder, hvor de etablerede forsvarsvirksomheder endnu ikke har en aktivitet.

Der dukker ofte nye virksomheder op inden for disse nicheteknologiområder, men tendensen er, at de større aktører til sidst opkøber dem.

– Enten sker tilstrømningen af ny kompetence via samarbejder, eller også opkøber man måske en virksomhed. Kontakter mellem nye og etablerede aktører kan opstå ved, at mindre virksomheder pitcher sig ind ved forskellige møder og messer, siger Ann Lundberg.

Kortlægningen betragtes som et første vigtigt skridt, men der er behov for yderligere analyse for fuldt ud at forstå forsyningskæderne. Regeringen præsenterede en forsvarsindustristrategi i juni 2025, der viser politisk vilje til at satse på forsvarsvirksomhederne, samtidig med at der stilles krav om forskning og udvikling.

– Man er nødt til at have denne grundlæggende viden for at få en fornemmelse af, hvor vi skal lægge krudtet, siger hun.

For at følge op på strategien mener Lundberg, at der kræves mere dybdegående studier af underleverandører, da det i øjeblikket primært er toppen af brancheorganisationerne, der er synlig i statistikken. Fremadrettet ønsker hun at se nærmere på krydstabuleringer for at forstå, hvordan virksomhederne er fordelt mellem store og små aktører inden for forskellige forretningsområder.

– Der er også et element i at fordybe sig i for eksempel de virksomheder, der udelukkende eksporterer deres krigsmateriel. Hvilken type virksomheder er det? Går det til udenlandske hovedleverandører, eller eksporterer de til svenske hovedleverandørers aktiviteter i udlandet? spørger Ann Lundberg.

Sammenstillingen er en form for pilotundersøgelse, der kan danne grundlag for fremtidige studier.

– Det er op til regeringen og forsvarsministeriet, om de ønsker at gå videre med denne type opfølgning, men vil man forstå, hvordan udviklingen forløber, og hvordan strukturen i sektoren ændrer sig, er man nødt til at følge op på det på en eller anden måde, afslutter Ann Lundberg.