Basalt bygger sikre, internetafkoblede it-systemer til samfundets mest følsomme funktioner. Da Nicklas Haglund, administrerende direktør og medstifter, startede virksomheden i 2009, gik forretningsidéen mod strømmen. I dag siger han, at markedet har indhentet den.

I slutningen af 1990'erne, lige efter studierne og en kort periode hos et større konsulentselskab, endte Nicklas Haglund hos den svenske forsvarsmaterielstyrelse (FMV). Der fik han og en gruppe værnepligtige til opgave at sende e-mail i terrænet via et nyt telesystem, over forbindelser så smalle, at han i dag sammenligner dem med et sugerør.

»Vi fastspændte computere med stropper i pansrede mandskabsvogne og kørte ud i skoven for at prøve at sende e-mail,« siger han. »Dér fandt jeg hjem.«

Siden da har han ikke lavet noget andet. Tidligt tog han skridtet til at starte for sig selv: han indså, at FMV dengang ikke var en prioriteret kunde for konsulentselskaber, og spurgte FMV direkte, om de ville fortsætte med at bruge ham som konsulent, hvis han startede sit eget firma. Det ville de gerne. Som 23-årig stiftede han et aktieselskab og købte en bærbar computer.

Det var en tid med store stabe i felten, hvor teknikken endnu ikke rigtig fulgte med. Kosovo blev den første udlandsmission, og Haglund var med til at bygge det føringssystem, der blev brugt dér.

Midt i 2000'erne voksede noget større frem. I Enköping (Sverige) blev der bygget et udviklingscenter, hvor FMV, de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) og industrien skulle mødes, og Haglund var med til at opbygge virksomheden. Han blev teknisk projektleder for it-systemet til Nordic Battlegroup 08 (NBG08), EU's nordiske kampgruppe. Tidligere systemer var blevet bygget til det svenske forsvar, på svensk. Nu skulle alt fungere på engelsk, med EU Secret-klassifikation og Nato-kompatibilitet. Det systemkoncept, der blev udviklet, blev grundlaget for det føringsstøtte- og informationssystem, der i dag hedder Sweccis. Projektet voksede kraftigt og leverede it-systemer til hæren, marinen og udlandsstyrken, fra Afghanistan til Djibouti.

Da virksomheden skulle udbydes, var det ikke længere muligt at drive den med konsulenter fra en række forskellige selskaber. Der krævedes en leverandør. I 2009 startede Haglund Basalt sammen med nogle kompagnoner, af to grunde. Den ene var at kunne organisere sig forud for et stort kommende udbud. Den anden var, at markedet for at bygge sikre it-systemer til sikkerhedsbeskyttelse var splittet, med enkeltstående eksperter spredt ud på forskellige konsulentselskaber.

»Vi ville gøre det nemmere for de svenske væbnede styrker og andre myndigheder at bygge denne type systemer, forudsigeligt og med høj kvalitet,« siger Nicklas Haglund.

Tre år senere kom udbuddet. Basalt afgav eget tilbud og vandt kontrakten i konkurrence med flere større leverandører.

Det, virksomheden bygger, er med Haglunds egne ord moderne, skybaserede it-systemer, blot afkoblet fra internettet. Servere, netværk, klienter og i visse tilfælde kryptoudstyr, samlet i det, han kalder en ø i it-verdenen, som igen kan bestå af mange mindre øer bundet sammen i et kryptonet. Knudepunkterne kan kommunikere med hinanden, men ikke ud, og intet udefra kan nå ind. Systemerne håndterer sikkerhedsbeskyttelse op til niveauet Hemlig (svarende til Fortroligt), hvilket stiller rigoristiske krav, ikke mindst til assurance: fuld sporbarhed for, hvordan systemet er bygget, i hvilke lokaler, af hvilket personale og med hvilken software.

»Der skal være sporbarhed fra jord til bord,« siger han.

Da Basalt startede, var interessen begrænset. I praksis var det kun de svenske væbnede styrker og FMV, der efterspurgte denne type systemer. Omkring 2013, da alt skulle ud i skyen, fremstod virksomhedens fokus på egne, afkoblede systemer som forældet. Visionen lå dog fast: at være en brik i opbygningen af et robust Sverige.

»Markedet har indhentet vores forretningsidé,« siger Nicklas Haglund.

Han peger på en række vendepunkter. I slutningen af 2017 fastslog Forsvarskommissionen (Försvarsberedningen), at et væbnet angreb mod Sverige ikke kunne udelukkes, og året efter kom en ny lov om sikkerhedsbeskyttelse. Virksomhedens egen undersøgelse, Svensk Sikkerhedsindeks, mødte først sval interesse. Pandemien i 2020 blottede en svag forsyningsberedskab, og da Rusland indledte den fuldskala invasion af Ukraine i 2022, kom civilt beredskab på alles læber. Men ifølge Haglund er det først i år, udviklingen for alvor har taget fart.

»Både det militære og det civile forsvar har langt igen,« siger han. »Det er et tiårsprojekt.«

Den patriotiske tone, Basalt har haft siden starten, slog ikke igennem i 2015, konstaterer han, men møder en helt anden respons i dag, både i rekrutteringen og hos dem, der søger mod virksomheden. I dag kommer størstedelen af omsætningen fra de svenske væbnede styrker og myndigheder under det svenske forsvarsministerium, mens civile myndigheder og virksomheder står for en voksende andel. De svenske væbnede styrker forbliver førsteprioritet.

I dag har Basalt 180 ansatte.

»Jeg fyldes ofte af taknemmelighed over at være chef for så dygtige mennesker,« siger Nicklas Haglund.

Ser han fem år frem, er forretningsidéen grundlæggende den samme, selvom AI og anden teknologi stiller nye krav. Det, der kan ændre sig, er perspektivet. Basalt kigger nu mod de nordiske nabolande, og længere fremme mod Nordeuropa, fra Tyskland og Holland til Polen og de baltiske lande.

»Næste skridt tager vi uden for Sveriges grænser,« siger Nicklas Haglund. »Vores naboer har snarere større behov end os, og der er bestemt en grobund.«