Regeringen har udarbejdet Sveriges første nationale efterretningsstrategi. Strategien gælder for perioden 2026-2030 og udpeger blandt andet teknologiudvikling, internationalt samarbejde og en tættere kobling mellem efterretningsvæsenet, det samlede forsvar (totalförsvaret) og erhvervslivet som prioriterede områder.
I en pressemeddelelse fra det svenske regeringskansli skriver regeringen, at den forværrede sikkerhedssituation, Sveriges Nato-medlemskab og den hastige teknologiudvikling stiller højere krav til landets samlede efterretningsevne.
– Med strategien gør vi det tydeligt, hvorfor den svenske efterretningsvirksomhed er vigtig. Jeg vil rette en tak til alle medarbejdere i det svenske efterretningsvæsen, som hver dag arbejder for Sveriges sikkerhed og svenske interesser, ofte i det skjulte. Efterretningsvirksomheden bidrager til at styrke Sveriges nationale uafhængighed og en selvstændig svensk beslutningstagning, siger statsminister Ulf Kristersson i pressemeddelelsen.
I strategien beskriver regeringen Rusland som en langsigtet og strategisk trussel mod svensk og europæisk sikkerhed. Også Kinas betydning for svenske interesser og Irans sikkerhedstruende aktiviteter tages op. Regeringen peger samtidig på, hvordan statslige aktører blandt andet kan bruge kriminelle netværk som stedfortrædere for sikkerhedstruende virksomhed.
En af prioriteringerne frem til 2030 er at styrke brugen af ny teknologi. Efterretningsvæsenet skal blandt andet udvikle sin kapacitet inden for kunstig intelligens (AI), få flere fælles og interoperable digitale løsninger og hurtigere kunne indføre ny teknologi. Regeringen ønsker desuden at styrke samarbejdet med svenske virksomheder, startupmiljøet og venturekapitalbranchen samt forbedre mulighederne for fælles udbud.
Strategien indebærer også, at efterretninger skal spille en større rolle i det bredere totalforsvar. Ifølge regeringen skal flere efterretningsbrugere inden for totalforsvaret have kompetence, autorisation og tekniske forudsætninger for at efterspørge og modtage efterretninger. Efterretningsinformation og vurderinger skal desuden i højere grad kunne tilpasses modtagernes behov, blandt andet ved at information nedgraderes til lavere sikkerhedsniveauer. Samtidig skal totalforsvarets aktører bidrage med information, eksempelvis hændelsesrapportering, som kan bruges af efterretningsmyndighederne.
Internationalt skal Sverige uddybe efterretningssamarbejdet med især relevante lande i Norden, EU og Nato og bidrage til udviklingen af EU's og Natos efterretningsvirksomhed. Strategien introducerer også begrebet "efterretningsdiplomati", hvor efterretningsinformation og efterretningsrelationer kan bruges til at fremme svenske interesser. Samtidig angives det, at Sverige skal tilstræbe egen rådighed og undgå alt for omfattende eller ensidige afhængigheder.
Strategien er en del af den igangværende reform af svensk efterretningsvirksomhed. Den 1. januar 2027 indleder Sveriges udenlandske efterretningstjeneste, UND, sin virksomhed. Parallelt hermed pågår en omdannelse af den militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste inden for det svenske forsvar (Försvarsmakten). Regeringen har desuden nedsat en udredning om det svenske sikkerhedspolitis (Säkerhetspolisens) opgave som national sikkerhedstjeneste.