Nordens styrke ligger ikke i at være ens, men i vores evne til at samarbejde på tværs af forskelligheder. Når tillid, læring og fælles handling væves sammen, skabes et netværk, der styrker både innovation og modstandskraft – selv i tider med usikkerhed.


Spørgsmål: Hvad mener du med, at styrken ligger i vores forskelligheder?

Svar: Vores virkelige styrke i Norden kommer af, at vi er forskellige – i strukturer, kultur og tankegang. Disse forskelle skaber vores komparative fordele. Men det er ikke nok blot at konstatere dem; de skal omsættes i samarbejde. Når vi lærer af hinanden og bygger videre på hinandens styrker, bliver vi fælles stærkere. Det er der, vores resiliens vokser, i mødet mellem det offentlige, erhvervslivet og akademia.

Spørgsmål: Du beskriver, at der vokser frem et slags ”mycelisk netværk” i Norden – hvad hentyder du til?

Svar: Jeg ser, hvordan samarbejder, forskning og investeringer danner et organisk netværk i hele regionen. Det er ikke noget, der styres oppefra, men et levende økosystem, hvor initiativer forbindes og viden deles. Når disse tråde mødes og kombineres med vores fælles erfaringer fra Ukraine, får vi en struktur, der er både hurtig og dybt forankret. Den type tillidsbaseret samarbejde er stærkere end formelle aftaler.

Spørgsmål: Hvilke nordiske og baltiske eksempler viser, hvordan forskellige arbejdsmetoder kan bidrage til helheden?

Svar: Danmark viser kraften i offentlig-private partnerskaber, hvor udvikling hurtigt bliver anvendelse. Norge forener forsvar, forskning og uddannelse i en model, der bygger fremtidig kompetence. Finland har stærke klynger og FoU-strukturer, hvor totalforsvaret fungerer som innovationsnav. Estland har udviklet en digital handlekraft og en hackathonkultur, der har gjort landet førende inden for cybersikkerhed. Sverige har arbejdet omfattende og struktureret med erfaringshåndtering fra Ukraine. Når disse forskellige tilgange mødes, får vi en kombination af struktur, tempo og mod, som ingen enkelt nation kan skabe.

Spørgsmål: Hvordan kan Norden bygge videre på dette fælles arbejde?

Svar: Ved at fortsætte med at være nysgerrige på hinandens arbejdsmetoder og ved at lade kompetence og erfaring bevæge sig frit mellem sektorer og lande. Resiliens skabes ikke gennem stilstand, men gennem dialog, læring og bevægelse. Vi har allerede et stærkt fundament i vores institutioner, i tilliden og i vores samarbejdskultur. Nu handler det om at væve disse tråde endnu tættere sammen – mellem offentligt og privat, mellem akademia og industri – så vores fælles evne fortsætter med at vokse. Vores fjende søger splittelse; vores svar må være samarbejde.


Kort om Pär Lager

  • Senior Advisor Executive Education, Försvarshögskolan; ansvarlig for erfaringshåndtering fra Ukraine.
  • Reserveofficer OPL, Försvarsmakten (Svenske Forsvarsstyrker).
  • Adm. direktør for Varangians
  • Tidligere adm. direktør/rektor og bestyrelsesformand, Berghs School of Communication, som i 2009 blev udnævnt til verdens bedste skole inden for kommunikation.
  • Har været koncernchef for Intendia Group, politisk rådgiver på Uddannelsesministeriet, adm. direktør for Talarforum og chef for forretningsudvikling hos Sifo Group.
  • Forfatter til Lederskab i krigstider (2025), Kommunikativt lederskab, Forandringsprincippet med flere