Den norske hær har præsenteret udviklingskonceptet Morgendagens Hær, som angiver retningen for hærens udvikling frem til 2040. Syv områder prioriteres, herunder ildkraft, elektronisk krigsførelse, kunstig intelligens og ubemandede systemer.
"Vi kan ikke vente, til alle svar er kendte, før vi begynder at udvikle hæren. Vi skal lære hurtigere, afprøve nye løsninger og omsætte erfaringer til operativ evne," siger hærchef, generalmajor Lars S. Lervik, i en meddelelse fra det norske forsvar (Forsvaret).
Konceptet er udarbejdet på baggrund af en forværret sikkerhedssituation og erfaringer fra moderne landkrigsførelse. Ifølge Forsvaret viser krigen i Ukraine blandt andet betydningen af droner, elektronisk krigsførelse, langtrækkende præcisionsvåben og tættere sammenkobling af sensorer og våbensystemer.
De syv prioriterede områder er ildkraft, en datadrevet hær, adaptiv beskyttelse og vildledning, manøvre i det elektromagnetiske spektrum, AI-understøttede sensor-effektor-netværk, samspil mellem bemandede og ubemandede systemer samt udholdenhed i en langvarig konflikt.
Den norske hær ønsker desuden at ændre samarbejdet med forsvarsindustrien. Virksomheder skal inddrages tidligere i anskaffelsesprocesserne og bidrage til at udvikle løsninger ud fra operative behov. Konceptet lægger derudover op til særlige processer for hurtig innovation, tidlige prototyper og systematiske felttest. Dette skal blandt andet gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at levere til Forsvaret.
For færdigudviklede produkter skal fælles og standardiserede løsninger prioriteres. Hæren anbefaler materielfællesskab med nordiske og andre nære allierede samt fælles anskaffelser, når det er hensigtsmæssigt.
Morgendagens Hær erstatter et tidligere koncept fra 2021. Dokumentet er ikke en detaljeret plan for kommende anskaffelser, men skal vejlede prioriteringer, eksperimentvirksomhed og langsigtet kapacitetsudvikling.