Flere nordiske lande indgår i de nye multinationale samarbejder, som NATO præsenterede torsdag. Initiativerne omfatter blandt andet ballistisk missilforsvar, dronebaseret præcisionsbekæmpelse og luftdygtighed.
Under en ceremoni ved NATO-hovedkvarteret den 12. februar bød vicegeneralsekretær Radmila Shekerinska velkommen til fire nye initiativer. Hun beskrev satsningerne som nødvendige skridt for at opfylde forpligtelserne fra topmødet i Haag 2025.
– Initiativerne er et grundlæggende skridt for at sikre, at de allierede har de kapaciteter og den kampberedskab, der kræves for at forsvare alliancen, siger Radmila Shekerinska ifølge en pressemeddelelse.
Danmark og Norge er to af de syv nationer, der er blevet enige om at styrke forsvaret mod ballistiske missiler. Projektet omfatter udvikling og anskaffelse af sensorer, bekæmpelsesmissiler og taktiske ledelsessystemer. Målet er at supplere alliancens eksisterende integrerede luft- og missilforsvar (IAMD), hvor Norge for nylig deltog med F-35, hvilket NDS har skrevet om.
Danmark deltager også i et projekt fokuseret på præcisionsbekæmpelse i dybden med droner (drone-based deep precision strike). Fem allierede skal her samarbejde for at effektivisere operative krav. Ifølge NATO skal projektet også undersøge nye mekanismer for at inkludere ikke-traditionelle forsvarsvirksomheder i udviklingen.
15 lande, herunder Danmark, Finland, Norge og Sverige, har startet et samarbejde omkring luftdygtighed. Fokus ligger på fælles løsninger for vedligeholdelse, reparation og modifikation, når ressourcerne er begrænsede.
Sverige har også tilsluttet sig projektet Air Battle Decisive Munitions (ABDM). Initiativet startede i 2014 og omfatter nu 17 nationer, der samarbejder om anskaffelse af luftbåren ammunition for at skabe øget interoperabilitet, ifølge NATO.