NATO intensiverer sine indsatser i Østersøen gennem operationen Baltic Sentry 2025. Formålet er at beskytte kritisk undervandsinfrastruktur og modvirke sabotage og hybridaktiviteter.

Baltic Sentry indebærer en øget militær tilstedeværelse i regionen, hvor orlogsskibe, ubåde og fly, sammen med avanceret overvågningsteknologi, skal styrke overvågningen af undervandskabler og rørledninger, som er vigtige for energiforsyning og kommunikation, ifølge en pressemeddelelse fra NATO Allied Maritime Command (MARCOM).

Som en del af indsatsen bidrager Sverige med ressourcer fra Försvarsmakten (Svenske Væbnede Styrker) og Kustbevakningen (Svenske Kystvagt), efter en regeringsbeslutning den 9. januar. Regeringen har givet Försvarsmakten til opgave at stille op til tre orlogsskibe samt et luft- og søovervågningsfly, ASC 890, til NATOs rådighed. Kustbevakningen deltager med fire skibe til overvågning af prioriterede områder, og yderligere syv skibe holdes i beredskab, ifølge en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

– Gennem det svenske bidrag fra både Försvarsmakten og Kustbevakningen viser Sverige sin stærke støtte og deltagelse i at styrke sikkerheden i Østersøen, siger forsvarsminister Pål Jonson (M) i pressemeddelelsen.

I går mødtes de nordiske og baltiske landes stats- og regeringschefer samt også Tysklands forbundskansler Olaf Scholz og NATOs generalsekretær Mark Rutte til et møde i Helsinki (Finlands hovedstad), Baltic Sea NATO Allies Summit, som Finlands præsident Alexander Stubb stod vært for sammen med Estlands premierminister Kristen Michal.

– Vi vil reagere beslutsomt, hvis den kritiske infrastruktur i vores nærområde er i fare. For at beskytte den kræves både nationale og internationale tiltag. NATOs medlemsstater ved Østersøen har en meget enhedlig opfattelse af dette, sagde præsident Stubb, i en pressemeddelelse fra Republikken Finlands præsidents kontor.

Ifølge pressemeddelelsen har lederne for NATO-landene i Østersøregionen enedes om at anvende alle midler, der står til rådighed ifølge international ret, for at modvirke truslen fra skyggeflåden.

I en fælles erklæring fra stats- og regeringscheferne er det afgørende at øge både afskrækkelse og forsvar gennem overvågning, modernisering af forsvarsevner og styrket samarbejde med private aktører, inklusive infrastrukturoperatører og teknologivirksomheder.

Lederne fremhævede vigtigheden af at håndtere trusler forbundet med Ruslands "skyggeflåde", som anses for at udgøre en særlig risiko for den maritime og miljømæssige sikkerhed i regionen. De enedes også om at indføre nye overvågningssystemer og værktøjer til at identificere og reagere på potentielle trusler. Sammen vil landene arbejde for en regional aftale om beskyttelse af kritisk infrastruktur, styrket modstandsdygtighed og hurtig reparation ved skader.

Derudover bød de også velkommen til Jens Stoltenbergs opgave med at analysere og give politikanbefalinger for at styrke sikkerheds- og forsvarssamarbejdet i regionen, hvilket Forsvarssektorn Nyheder tidligere har rapporteret om. Stoltenbergs rapport, som skal præsenteres i juni 2025 forud for NATOs topmøde i Haag, skal styrke samarbejdet mellem Østersølandene og give langsigtede løsninger for at håndtere trusler mod kritisk infrastruktur og regional sikkerhed.