Tid er afgørende.
For nogle er tiden så kritisk, at forholdene er svære at relatere til for os her i det frie, endnu ikke krigshærgede vesten. For nogle uger siden havde vi endnu en ukrainsk højniveaudelegation på besøg i Sverige og hos FMV. Møderne kredsede om mulighederne for at levere materiel til Ukraine, gennemføre fælles udbud og fortsætte støtten til etableringen af den ukrainske indkøbsmyndighed Defence Procurement Agency (DPA). Alt inden for rammerne af den samarbejdsaftale FMV indgik med Ukraine under NATO's topmøde i Vilnius (Litauen) sommeren 2023.
Da en af de industrirepræsentanter, der deltog i et af møderne, begyndte at tale om leverancer af materiel i 2027-2028, reagerede en af Ukraines delegerede hurtigt og svarede:
"Leverancer i 2027 er for sent. Jeg har brug for materiellet nu. Jeg ved ikke engang, om mit land eksisterer om tre år."
Hans ord har bidt sig fast i mig. En alvorlig, måske drastisk, men samtidig fuldt kontrolleret og sand udtalelse. Selv om jeg længe har argumenteret for, hvor vigtig tid er i den nye kontekst for materielforsyningen, blev dette et konkret og meget sigende eksempel på, at tidsfaktoren er helt afgørende.
Den strategiske kontekst for militær materielforsyning er nemlig helt ny. Omverdenssituationen er alarmerende. Alle pile peger i den forkerte retning.
Med en rasende krig i vores nærområde, eskalerende konflikter i Mellemøsten, der risikerer at splitte vores fokus i vesten, og en internationalt set vaklende politisk opbakning til Ukraine, må vi indse, at vi ikke kan gøre, som vi har gjort tidligere.
Vi er nødt til at levere mere og hurtigere. For at undgå krig må vi forberede os på krig.
Efter mange års beskedne økonomiske bevillinger tilfører Riksdag og regering nu midler i et sådant omfang, at kurven for anskaffelsesbevillingen snart kan sammenlignes med eksponentiel vækst. Endelig, siger jeg og mine kolleger.
Vores udfordring er nu at håndtere øgede økonomiske bevillinger, en hurtig teknologisk udvikling, Sveriges tilslutning til NATO, støtten til Ukraine, de svenske styrkers vækst samt forsyningssikkerheden og tilgængeligheden af det leverede materiel.
I alt dette må vi hele tiden sætte den operative effekt i fokus. Vi skal altid tænke på soldaten og sømanden, som fortjener det bedste materiel, vi tilsammen kan tilvejebringe, for at kunne overleve og vinde på morgendagens slagmark.
Hidtil har FMV formået at imødekomme de nye forudsætninger og krav. I de to seneste år, 2022 og 2023, har vi afgivet ordrer til industrien for tilsammen knap 90 milliarder svenske kroner. I 2023 havde vi en nettovækst på over 300 medarbejdere. Det går godt for FMV. Vi løser opgaven!
Afgivne ordrer er imidlertid én ting, men materiellet skal også produceres og leveres. Forsvarsindustrien i vesten skalerer sin produktion op, men det er ikke nok. Sammenlignet med Rusland, der har omstillet hele sin økonomi og produktion til krigsforhold, risikerer vores fredstids-, omend optrappede, produktion at blegne.
Samtidig med at nationerne står i kø for at anskaffe forsvarsmateriel, tøver industrien i vesten. Risikoen ved at skalere op "for meget" er at stå med dyre anlæg, der ikke giver tilstrækkelig return on investment, efter at krigen er slut og den nye fred er indtrådt, med en plausibel vestlig mangel på interesse for forsvarsmateriel.
Her må alle turde tage risici. Riksdag og regering kan bidrage med langsigtede planlægningsforudsætninger, der muliggør fleksibilitet, anskaffelsesmyndighederne skal være fremadlænede og afgive ordrer, og industrien skal turde investere. I visse tilfælde bør statslige investeringer endda overvejes. Forsvarsindustriens produktionskapacitet er i øjeblikket så vital, at alle tilgængelige metoder bør tages i betragtning.
En absolut grundforudsætning for at lykkes med materielforsyningen er dog et ændret mindset. Alle i materielforsyningsprocessen må indse, at vi befinder os i en ny situation, der stiller helt andre krav.
Leveringstider skal forkortes. Initiativer skal tillades og opmuntres. Der skal skabes fora for dialog mellem civile og militære parter, så de, der leder den teknologiske udvikling, bidrager til at løse forsvarsmaterielle udfordringer. Internationale samarbejder, hvor interoperabilitet og udskiftelighed (interoperability og interchangeability) tilstræbes, skal styrkes, så vores fælles operative effekt øges. Nationale særkrav til materiellet skal fjernes eller kraftigt begrænses.