Ved langvarige konflikter stilles der øgede krav til, hvordan militært materiel produceres og holdes operativt. Under konferencen Navy Tech & Seabed i Göteborg (vestlige Sverige) fremhæver Fredrik Lindén fra Försvarets Materielverk (FMV), behovet for øget industriel kapacitet og advarer om, at dagens produktionskapacitet kan blive en afgørende begrænsning.

I sidste uge var der hektisk maritim aktivitet i Göteborg (vestlige Sverige), med både prominente havnebesøg og efterfølgende konferencer. Mellem den 3. og 5. februar fandt konferencen Navy Tech & Seabed, arrangeret af Navy Leaders, sted på Gothia Towers. Konferencen tiltrak hundreder af deltagere fra hele verden, og i løbet af dagene har ledere inden for den maritime sektor holdt præsentationer om både nutid og fremtidsudsigter, og Nordic Defence Sector var til stede for interviews.

Fredrik Lindén er chef for forretningsområdet Marinmateriel hos Försvarets Materielverk (FMV), en rolle han tiltrådte den 1. juli 2023. På konferencens første dag holdt han oplægget Acquisition Lex Ukraine, med fokus på, hvordan oprustning skal håndteres samt vigtigheden af både industriel produktion og lagerføring af materiel.

– Krigskunst køber tid, men industrien bestemmer udfaldet, sagde Lindén under sin tale.

I konferencelokale R15 møder Nordic Defence Sector derefter Lindén til et interview, hvor han får mulighed for at uddybe sit resonement. Han er tilfreds med konferencens første dag og mener, at der er meget, som alle parter kan lære af hinanden.

– Når man er ude i disse sammenhænge, er det altid interessant at lytte til industrien og den politiske vilje. Hvilke udfordringer ser vi, hvilke behov er der, og hvordan kan vi finde løsninger? Mit bekymring er egentlig ikke manglen på idéer, for dem er der mange af. Udfordringen er, at meget få af dem kan produceres i stor skala.

Lindén mener, at netop produktionskapaciteten er den store flaskehals.

– Og når jeg siger vi, mener jeg, at vi sammen skal finde bedre måder at øge produktionskapaciteten på. Sverige er et ekstremt ingeniørtæt land, men vi skal blive bedre til faktisk at producere, uanset om det handler om arbejdskraftintensiv produktion eller automatisering.

Mener du, at Sverige har den politiske vilje til at nå dertil?

– Absolut. Men jeg tror, at vi har været lidt ensidige. Vi har haft ret lidt storskalaproduktion og i stedet fokuseret på få, avancerede platforme. Det hænger sammen med den retning, vi tidligere havde, ekspeditionære styrker og korte konflikter, forklarer Lindén.

Den virkelighed, der nu vokser frem, kræver dog en anden tilgang. Ifølge Lindén ser vi i dag en verden, hvor konflikter risikerer at vare betydeligt længere, end man tidligere har planlagt for. Det stiller nye krav til, hvordan materiel produceres og vedligeholdes.

– Da må vi stille os spørgsmålet, hvordan vi planlægger for at kunne klare en lang konflikt, og hvordan vi producerer for at opretholde den operative tilgængelighed på det udstyr, der er nødvendigt?

Han understreger samtidig, at det ville være en fejl kun at forberede sig på dagens krig.

– Hvis vi kun opruster til den krig, vi ser lige nu, gør vi det forkert. Vi skal forberede os både på det, vi ved, og det, vi tror, vi ved, og samtidig acceptere, at der altid er en ukendt faktor. Det handler om at anskaffe materiel på en måde, der bevarer handlefriheden, uanset hvordan den næste konflikt ser ud.

I takt med at flere aktører opruster militært, stilles der høje krav til produktionskapaciteten, som Lindén mener risikerer at halte bagefter. Under sin præsentation diskuterede han muligheden for at købe plads i produktionsleddet, et begreb han uddyber i interviewet.

– Når FMV køber noget til marinen, køber vi ikke kun et produkt, vi køber også en plads i køen. Men nogle gange ville det måske være smartere allerede i dag at købe produktionskapacitet, selvom vi formelt får flere penge først senere. Det er egentlig ren spekulation, men det kunne være en god investering, siger Lindén og fortsætter:

– Det er måske ikke marinen, der har brug for kapaciteten lige da, men flyvevåbnet eller hæren. Har vi systemer, der er ensartede, kan vi også bruge den samme kapacitet sammen. I praksis handler det om at købe industriens tomgang, noget der også er afgørende for at kunne opretholde et kampstempo over tid.

Hvilke lærdomme kan I tage fra Ukraine?

– Man skal forstå, at Sverige befinder sig i relativ fred, mens Ukraine er i krig. Det gør, at man kan skære betydeligt hårdere i de bureaukratiske processer.

Fredrik Lindén banker i bordet som for at illustrere en gentagende trommelyd.

– Jeg hørte nogen bruge begrebet drumbeat. Og det stopper aldrig med at slå. De prøver alt, hvad de gør, i operativ kontekst, hele tiden. Så øges også tempoet fra idé og forbedring til produktion, levering og anvendelse.

Når startups kommer på tale, beskriver Lindén muligheder, men peger også på begrænsninger. En stor del af interviewet har kredset om produktion og hvordan industri og sektor skal møde de behov, der findes. Opskalering fremstår dermed som et centralt og komplekst spørgsmål.

– Mange startups har meget gode idéer. Det spørgsmål, jeg altid stiller, er, hvilken produktionskapacitet der findes, og hvor hurtigt kan vi få mange af det pågældende produkt?

– Det er ofte der, det brister. Idéer er der mange af, men produktionskapaciteten rækker ikke altid til. Hvem skal tage omkostningen for at skalere op? Er det noget, vi køber, er det staten, der skal gå ind, eller skal startups gå sammen med større aktører i konglomerater? Der er mange mulige veje fremad, siger Fredrik Lindén afslutningsvis.