Sådan skal Nato-studien MASHIEN reducere skader til søs

Nordic Defence Sector har interviewet narkoslægen og forskeren Johan Ullman, som leder NATO-projektet MASHIEN. Studiet undersøger, hvordan stødeksponering om bord på hurtiggående både påvirker besætningens kampværdi og helbred. Resultaterne skal lægge grundlaget for en fælles standard for at forhindre alvorlige knogle- og hjerneskader hos operatører.

Johan Ullman er reserveofficer og læge. Som flådeskibslæge i 1. overfladeslagflotille i 1984 blev han opmærksom på virkningerne af stødeksponering om bord på hurtiggående både.

– Jeg fik til opgave at helbredsgodkende de værnepligtige fra torpedobådsdivisionerne og opdagede til min rædsel, at 85 procent havde fået ondt i ryggen af at gøre tjeneste om bord. De sagde, at det ikke spillede nogen rolle, om man sad eller stod – det gjorde bare enormt ondt, når bådene slog i søen, siger Ullman til NDS.

Den erkendelse fik ham til at begynde at forske i, hvordan mekanikken og eksponeringen egentlig ser ud. Historisk set har målinger til søs fokuseret på vibrationer, hvilket han mener er direkte forkert, når det gælder vurdering af risikoen for alvorlige skader.

– Der fandtes ingen reel viden på dette område. De fleste, der tidligere har forsket i dette, har ikke forstået fysikken bag, hvor meget energi et stød indeholder, og hvor ekstremt hurtigt den energi overføres til menneskekroppen, siger han.

For at forstå den reelle skaderisiko er begrebet "jerk" centralt. Det beskriver, hvor hurtigt accelerationen ændrer sig. En kraftig acceleration, der opbygges over tid, påvirker hele kroppen ensartet, mens et pludseligt og hårdt stød har helt andre konsekvenser.

– Hvis accelerationen går fra 0 til 10 g på ti millisekunder, giver det en meget højere mekanisk effekt, end hvis det tager 50 eller 100 millisekunder. Et slag, der går direkte op til maksimum og derefter aftager, påvirker kroppens forskellige organer på forskellig vis. Dette skyldes, at stopptiden er så meget kortere. Det er den type eksponering, der får personalet til at ødelægge deres ryg og nakke, forklarer Ullman.

For at kortlægge problemerne og finde grænseværdier leder han nu en forskergruppe inden for NATO Science & Technology Organisation (STO). NDS har tidligere publiceret et indlæg af John-Mikal Størdal, chef for STO CSO. Studiet, som Ullman leder, går under navnet MASHIEN og involverer i alt 34 forskere fra 15 forskellige lande. Projektet finansieres primært af den svenske forsvarsmagt (Försvarsmakten) gennem FoT-midler til forskning og teknologiudvikling.

– Alle mennesker, bølger og skrogstød er forskellige. Vi har brug for store mængder data og skal måle på bådene ude i virkeligheden. To mand per båd bærer accelerometre, der er fastgjort tæt på hoftebenskammen og måler i tre akser med 5.700 målepunkter per sekund per båd til analyse.

Ullman påpeger, at et velkendt problem i det maritime miljø er underrapportering af symptomer. Personalet undgår ofte at søge behandling på enheden af frygt for at miste deres flyve- eller søstatus og i stedet ende bag et skrivebord. For at fremskaffe objektive data kombineres de tekniske målinger nu med daglig, anonym dataindsamling fra operatørerne.

– En gang om dagen modtager deltagerne en notifikation på deres mobiltelefon. Her skal de angive, om og hvor de har smerter, samt via en skyder angive på en skala, hvor stærk smerten er, om de har sejlet båd, og i givet fald hvilken båd. Ved at matche den rapporterede smerte med den målte eksponering kan vi korrelere, hvilke specifikke stødniveauer der fører til problemer, siger Ullman.

Tidligere har fokus næsten udelukkende ligget på muskuloskeletale problemer, men i den seneste tid er erkendelsen vokset om, at stødene også forårsager alvorlige neurologiske og kognitive skader. En intern undersøgelse rettet mod pensionerede amerikanske operatører viste, at 33 procent havde oplevet bevidstløshed som følge af helkropsstød om bord.

– Det handler ikke kun om diskusprolaps og hvirvelkompressioner, men nu også om hjerneskader. Når båden slår i vandet, og kroppen presses nedad, kastes hovedet fremad med en enorm kraft. Hjernen ryster inde i kraniet, og rotationen forårsager skader, der ligner dem, vi ser hos gamle professionelle boksere eller spillere i amerikansk fodbold – såkaldt CTE (chronic traumatic encephalopathy, kronisk traumatisk encefalopati).

Alvoren af de kognitive skader blev stor nyhed, da en amerikansk bådoperatør tog sit eget liv, og New York Times i 2024 publicerede en artikel om sagen. Obduktionen viste, at hans hjerne var dybt præget af kumulative skader knyttet til hans tjeneste.

– Det begyndte med, at han traf uoverlagte beslutninger og blev medicinsk pensioneret. Man troede fejlagtigt, at det var et psykiatrisk problem. Da obduktionen efterfølgende bekræftede ekstrem CTE, tog det fart i USA. Det førte til høringer i senatet og resulterede i, at flere amerikanske forskere tilsluttede sig vores studie, fortæller Ullman. Nu er yderligere et dusin kommet med.

Inden for studiet har 15 lande aftalt en ny måde at måle og kvantificere stødeksponering på. Resultaterne vil blive brugt til at give førerne relevant information i realtid, specifikt for hver bådtype, om hvornår eksponeringen nærmer sig eller når formodet skadelige niveauer.

Bekymringer er blevet rejst om, at strengere sikkerhedsregler kunne tvinge hastighederne ned og reducere den operative kapacitet, men dette billede afvises fuldstændigt.

– Dette vil ikke begrænse kapaciteten – tværtimod. Der vil sidde et display på hver båd, som indikerer stødeksponering i grønt, gult eller rødt. Dermed får føreren direkte objektiv information og kan tilpasse farten til opgaven. Skal man frem hurtigere – for eksempel under beskydning – kan man stadig gøre det, men på lang sigt reducerer dette unødig og skadelig eksponering, og enhederne opretholder kampværdi og operativ kapacitet, afslutter Ullman.