Regeringen og samtlige partier i Rigsdagen har indgået en tværpolitisk aftale om at lånefinansiere en omfattende oprustning af totalforsvaret. Forsvarsudgifterne skal hurtigt øges for at nå det mål på 3,5 procent af BNP, som forventes at blive Natos nye krav.

Ifølge aftalen, som blev præsenteret her til morgen, skal op til 300 milliarder svenske kroner kunne lånefinansieres mellem 2026 og 2034. Af dette må højst 50 milliarder svenske kroner anvendes til investeringer i det civile forsvar, såsom lagerholdning og infrastruktur. Støtten til Ukraine er ikke omfattet af loftet.

– Denne aftale baner vejen for en historisk oprustning af forsvaret, der gør Sverige og NATO sikrere. Nu skal alle involverede, i form af regeringen, forsvarsmyndighederne og totalforsvarsaktører, gøre deres yderste for at fremskynde oprustningen de kommende år, siger forsvarsminister Pål Jonson.

Parterne er enige om, at lånefinansieringen er en midlertidig løsning. Den offentlige sektor skal igen nå finansiel balance senest i 2035, og gældsankeret skal fortsat være 35 procent af BNP.

Oprustningen omfatter blandt andet øget krigsduelighed i Försvarsmaktens enheder, investeringer i materiel, ammunition, logistik og værkstedskapacitet samt styrkelse af prioriterede kapaciteter som luftforsvar og langtrækkende bekæmpelse. For det civile forsvar fremhæves behovet for at sikre samfundsvigtig infrastruktur og beredskabslagre.

Investeringer i forskning og innovation fremhæves også som prioriterede, blandt andet for at muliggøre hurtig teknologisk udvikling og styrke Sveriges råderum inden for strategiske områder.

En ny forsvarspolitisk proces forventes at blive indledt til efteråret. Da skal regeringen genoptage samtaler med Rigsdagens partier for at forankre kommende beslutninger.