Ifølge aftalen, som blev præsenteret tidligt i morges, skal der kunne lånefinansieres op til 300 milliarder svenske kroner i perioden 2026 til 2034. Heraf må højst 50 milliarder kroner anvendes til investeringer i det civile forsvar, såsom lagerbeholdning og infrastruktur. Støtten til Ukraine er ikke omfattet af loftet.
– Denne aftale baner vejen for en historisk oprustning af forsvaret, som gør Sverige og NATO sikrere. Nu må alle involverede parter – regeringen, forsvarsmyndighederne og totalforsvarsaktørerne – gøre deres yderste for at fremskynde oprustningen i de kommende år, siger forsvarsminister Pål Jonson.
Parterne er enige om, at lånefinansieringen er en midlertidig løsning. Den offentlige sektor skal igen opnå finansiel balance senest i 2035, og gældsankeret skal fortsat holdes på 35 procent af BNP.
Oprustningen omfatter blandt andet øget kampdugelighed i de svenske styrkers (Försvarsmaktens) enheder, investeringer i materiel, ammunition, logistik og værkstedskapacitet samt styrkelse af prioriterede kapaciteter som luftforsvar og langtrækkende bekæmpelse. For det civile forsvar fremhæves behovet for at sikre samfundskritisk infrastruktur og beredskabslagre.
Satsninger på forskning og innovation udpeges ligeledes som prioriterede områder, blandt andet med henblik på at muliggøre hurtig teknologiudvikling og styrke Sveriges råderum inden for strategiske områder.
En ny forsvarspolitisk proces forventes at blive indledt til efteråret. Her skal regeringen genoptage forhandlingerne med Riksdagens partier for at forankre kommende beslutninger.