Fra satellit til mål på minutter: ICEYE om long-range targeting i Norden

Avancerede langtrækkende våben er ikke bedre end de måldata, der styrer dem. Det finske firma ICEYE, som driver verdens største konstellation af radarsatellitter, opbygger evnen til at finde målene. Seppo Aaltonen, VP for NATO & Nordics Mission Systems, mener, at rummet på blot få år er gået fra strategisk efterretning til et taktisk værktøj, og at Norden kan blive en tung aktør ved at koble sine satellitter sammen.

ICEYE er et finsk rumfartsselskab, der gør data fra rummet anvendelige gennem hele kæden, fra satellit til beslutning. Selskabet driver det, det selv beskriver som verdens største konstellation af radarsatellitter af typen SAR (Synthetic Aperture Radar). I alt har ICEYE og dets kunder opsendt 84 sådanne satellitter, flere af dem inden for de seneste uger. Selskabet er såkaldt dual-use: de samme satellitter bruges af civile kunder til at håndtere skovbrande og oversvømmelser, og af forsvarsmagter til efterretning og målsøgning.

Det, der har ændret spillepladen, er prisen. ICEYE formindskede radarsatellitten til omtrent en tiendedel af en traditionel spionsatellit og reducerede omkostningen til en brøkdel. Det har betydet, at små og mellemstore lande, ikke kun stormagter, har råd til at anskaffe sig kapaciteten. ICEYE har en stor mængde kunder, heriblandt syv NATO-nationer, der har anskaffet egne suveræne satellitsystemer, og selskabet har støttet Ukraine siden 2022. I januar 2026 blev Sverige kunde gennem en aftale med den svenske Forsvarsmaterielstyrelse (FMV), og er dermed den første kunde med et eget suverænt satellitsystem i Norden ved siden af Finland.

Aaltonens situationsbillede tager udgangspunkt i krigen i Ukraine. Droner har gjort slagmarken nær kontaktlinjen gennemsigtig, men kun et stykke ind.

»Dronerne gør slagmarken transparent omkring fem mil rundt om kontaktlinjen. Det, der ligger derudover, den transparens kommer fra rummet,« siger Seppo Aaltonen.

Her ser han den store forandring. For fem år siden var rummet hovedsageligt strategisk efterretningsvirksomhed, et værktøj til stormagternes tidlige varsling, hvor man fulgte styrkeopbygning ved baser og grænser over uger og måneder. I Ukraine er rummet flyttet ned på taktisk og operativt niveau.

»Der er nu så mange satellitter, at man næsten altid har dækning, og radarbilledet er friskt. Det er noget, der ikke fandtes før krigen i Ukraine,« siger han.

Radaren har en fordel, som almindelige optiske spionsatellitter mangler.

»Den ser gennem skyer, regn, sne og mørke, så man kan altid stole på den. Det er særligt værdifuldt her oppe i nord,« siger Aaltonen.

Det vejer tungt i Nordeuropa, i Sverige, Finland, Norge og Danmark, og ikke mindst over Arktis og Grønland, hvor radarsatellitter effektivt kan overvåge store og svært bevogtede områder gennem mørke, skyer og sne.

Drivkraften er, at forsvarsmagter ønsker at kunne nå længere. Når flere og flere anskaffer langtrækkende våben, krydsermissiler, antiskibsmissiler og raketartilleri som HIMARS, bliver måldata flaskehalsen. Rækkevidden er ikke noget værd uden nogen, der peger på målet, og rummet har ingen horisont.

»Satellitterne ser, hvor ingen anden sensor når. Alternativet, at sende spionfly dybt bag fjendens linjer, er som regel for risikabelt med et stærkt luftforsvar,« siger Aaltonen.

ICEYE's satellitter og analyse leverer data til at finde, fastslå og verificere målene, mens andre platforme som droner eller luftbåren overvågning følger dem. Det nye er tempoet. I militærøvelser har selskabet demonstreret hele kæden, fra satellittasking til beslutningsgrundlag for kundens sensor-to-shooter-proces.

»Vi har demonstreret, at vi i dag kan levere måldata på 10 til 20 minutter, og vi arbejder hårdt sammen med vores kunder på, at det skal gå endnu hurtigere,« siger Aaltonen.

Hurtigheden hviler på kunstig intelligens (AI). ICEYE anvender det, selskabet kalder ODI, Object Detection and Identification, som gennemgår radarbillederne og finder og markerer skibe, fly og køretøjer, så analytikeren slipper for at starte fra råbilledet.

»AI'en kan pege ud et mistænkt mål på nogle få tiere sekunder, derefter kigger en analytiker på det. Mennesket er altid med i beslutningen,« siger han.

Konceptet er blevet afprøvet i øvelser. Under den franske storøvelse ORION 2026 indlejrede ICEYE en mobil ISR-celle i en fransk hærbrigade og fodrede måldata ind i brigadens sensor-to-shooter-kæde. Selskabet deltog også i Cold Response 2026 i det nordlige Norge, Finland og Sverige, en af de største NATO-øvelser i lang tid med omkring 30.000 soldater fra 14 nationer.

For Aaltonen er dette i tråd med en nordisk måde at kæmpe på.

»Vi vil ikke ofre unge mennesker i udmattelseskrig. Vores måde er at bruge højteknologi og vores kompetence, og at bekæmpe fjenden på lang afstand,« siger han.

Det fører over til den anden del af samtalen: federation. Begrebet handler om at koble forskellige landes militære satellitter, plus kommerciel kapacitet, sammen til ét fælles system. Matematikken bliver hurtigt interessant.

»Hvis hvert land har nogle få satellitter, men kobler dem sammen, får alliancen langt mere kapacitet, end nogen ville have råd til alene. Én for alle, alle for én,« siger Aaltonen.

Forbilledet findes i luftvåbnene. De nordiske lande har tilsammen omkring 250 kampfly, Gripen i Sverige, F-35 og F/A-18 i Finland, F-35 i Norge og Danmark, og øver allerede på at samle dem gennem Nordic Air Operations Concept.

»Jeg ser for mig det samme i rummet, en slags Nordic Space Operations Concept,« siger Aaltonen.

Grundlaget findes allerede. I december 2025 underskrev det finske forsvarsministerium en hensigtserklæring med Nederlandene og Polen om samarbejde omkring SAR-satellitter fra ICEYE, og flere lande ventes at tilslutte sig. ICEYE arbejder allerede tæt sammen med allierede som Polen, Nederlandene og Tyskland, og Aaltonen ser, at også de baltiske lande ville passe godt ind. At Sverige nu er kunde betyder, mener han, at Norge, Danmark og andre NATO-allierede får et velafprøvet koncept at træde ind i.

»Hver gang bliver det lettere. Vi opbygger standarder, træner teams op, og alliancen bliver dygtigere,« siger han.

Aaltonen ser også en bredere nordisk mulighed ud over selve satellitterne, med opsendelse fra Esrange i Kiruna (nordlige Sverige) og Andøya i Norge samt nedlinksantenner i både Sverige og Norge. At federere kapaciteterne giver både stordriftsfordele og militær udholdenhed, da man bliver mindre sårbar, når der er mere at vælge imellem.

Aaltonen understreger, at kapacitet er mere end teknologi. Krigen i Ukraine har vist, hvor hurtigt både teknologi og doktrin kan udvikle sig, men kun gennem tæt samarbejde.

»Den udvikling sker kun gennem tætte partnerskaber mellem industrien og slutbrugerne, det er sådan, vi opbygger nye kapaciteter i tide. Fremadrettet bliver det lige så vigtigt, at vi sammen med vores allierede skaber NATO-standarder for rum og multidomæneoperationer,« siger Aaltonen.

»Har man pålidelige allierede i samme geografi, hæver det tærsklen for en angriber,« siger han.

Her ligger muligheden, som han ser det: sammen med andre ligesindede og teknologisk avancerede NATO-allierede ser og når Norden længere, end noget land kan gøre på egen hånd.