Efter flere år som droneoperatør i den ukrainske hær ser Ihor nu en fremtid inden for forsvarsindustrien. Målet er at arbejde med test og evaluering af rekognosceringsdroner, og bruge erfaringer fra fronten til at udvikle næste generations systemer.
Da Nordic Defence Sector møder Ihor på Tjörn uden for Gothenburg (vestlige Sverige) deltager han i Help Ukraine Gothenburgs veteranprogram Hug for Heroes, som støtter sårede ukrainske veteraner i deres genoptræning og tilbagevenden til arbejdslivet. Han er fortsat formelt ansat i den ukrainske hær, men er i gang med at forlade sin stilling efter at have mistet et ben og gennemgået en længere rehabilitering.
Før krigen arbejdede han som filmklipper på et studie i Lviv. Efter at have meldt sig til hæren blev han droneoperatør med fokus på rekognoscering.
»Jeg fløj primært DJI Mavic og Autel. Nu er jeg interesseret i at arbejde med større rekognosceringsdroner, for eksempel med test og evaluering, før systemerne leveres til militæret,« siger han.
Planen er at gennemgå yderligere uddannelse i løbet af efteråret, før han søger videre ind i forsvarsindustrien.
»Erfaringen fra rekognoscering er stadig relevant. Jeg ved, hvad operatøren har brug for, og hvad der fungerer i praksis.«
Vejen tilbage til arbejdslivet ser forskellig ud for de veteraner, han møder.
»Nogle ved præcis, hvad de vil. Andre leder stadig efter en ny retning. Mange ønsker også at lægge alt bag sig og finde et roligere liv, måske inden for landbrug eller ude i naturen.«
Men når spørgsmålet falder på hans egen fremtid, er retningen allerede lagt. Han håber at kunne tage sine erfaringer med sig ind i forsvarsindustrien.
»Mine kammerater er stadig derude. Efter jeg blev såret, blev situationen endnu sværere for dem. De måtte gå op til tyve kilometer med udstyr til og fra deres positioner, fordi køretøjer risikerede at blive opdaget og bekæmpet af FPV-droner,« siger han.
Han beskriver, hvordan erfaringerne fra fronten har gjort det svært at vende tilbage til det liv, han havde før invasionen. »Jeg kunne godt vende tilbage til mit gamle arbejde som filmklipper, men det føles ikke rigtigt. Hvis jeg ikke kan være der sammen med dem på slagmarken, vil jeg i det mindste arbejde med noget, der kan gøre deres arbejde lettere.«
Ifølge Ihor er der også en stor interesse fra forsvarsindustrien for veteranernes erfaringer.
»De virksomheder, jeg har været i kontakt med, ser erfaringen som værdifuld. Veteraner er ikke bare velkomne, de er efterspurgte.«
Samtidig konstaterer han, at springet til større og mere avancerede dronesystemer kræver ny kompetence.
»Jeg har ikke tidligere arbejdet med større rekognosceringsplatforme, så det er naturligvis en ulempe. Men der findes uddannelser i Ukraine, og jeg tror, at virksomheder er parate til at efteruddanne personer, der allerede har operativ erfaring.«
Det, veteraner kan bidrage med, er ifølge ham et perspektiv, som er svært at opnå på andre måder.
»Vi har brugt systemerne i virkelige situationer. Vi ved, hvilke problemer der opstår, og hvad operatøren rent faktisk har brug for. Det er erfaringer, som er svære at læse sig til.«
Han mener, at udviklingen på slagmarken allerede er begyndt at ændre, hvilke typer af dronesystemer der efterspørges.
»Små droner møder flere og flere modforanstaltninger. De store rekognosceringsplatforme har en stærk fremtid,« siger han.
Ifølge Ihor bliver det stadig sværere for enklere kommercielle systemer at operere tæt på frontlinjen, når begge sider udvikler nye metoder til at forstyrre, opdage og bekæmpe droner.
»Da jeg begyndte at bruge Mavic og Autel, var de meget effektive redskaber. Men udviklingen går hurtigt. Det, der fungerede for et eller to år siden, fungerer ikke altid på samme måde i dag.«
Han ser derfor et voksende behov for større og mere avancerede rekognosceringsplatforme med længere rækkevidde og højere modstandsdygtighed over for forskellige typer af modforanstaltninger.
Samtidig mener han, at erfaringer fra fronten kan bidrage, når næste generations systemer udvikles.
»Allerede mellem Mavic og Autel er der store forskelle i, hvordan de opfører sig i vind, hvordan billedoverførslen fungerer, og hvad der plejer at gå i stykker først. Det er noget, der sjældent fremgår af et produktblad, men som spiller en stor rolle i praksis.«
Han vender flere gange tilbage til, at veteraners erfaringer handler om mere end at have fløjet droner i kamp.
»En ingeniør kan have brugt hundredvis af timer i simulator og alligevel ikke vide, hvad operatøren rent faktisk har brug for i felten. Den erfaring får man kun ved at bruge systemerne i virkelige situationer.«
Til nordiske forsvarsvirksomheder har han et enkelt budskab:
»Vi, der er veteraner, søger ikke velgørenhed. Vi søger et sted, hvor vores erfaringer kommer til nytte. Det er en stor forskel.«