To nye rapporter fra Totalforsvarets Forskningsinstitut (FOI) og NATO Defense College analyserer, hvordan krigen i Ukraine har ændret russisk militærstrategi. Det "transparente slagfelt" har tvunget frem en tilbagevenden til udmattelseskrigsførelse og debat om, hvordan ny teknologi skal bryde dødvandet.
Totalforsvarets Forskningsinstitut (FOI) og NATO Defense College (NDC) har offentliggjort hver sin rapport om udviklingen af russisk militærtænkning. Begge publikationer identificerer det "transparente slagfelt" som den enkeltstående vigtigste drivkraft for forandring. Kombinationen af droner og rumbaserede sensorer har gjort det umuligt at skjule troppekoncentrationer, hvilket ifølge NDC's rapport har elimineret overraskelsesmomentet.
Ifølge Oscar Jonsson, forfatter til NDC-rapporten, har Rusland været tvunget til at opgive sin førkrigsstrategi om "aktivt forsvar" til fordel for udmattelse og stillingskrig. Rapporten beskriver, hvordan russiske strateger nu ser "skjoldet" som stærkere end "sværdet", da defensive positioner favoriseres af den transparens, som sensorer medfører.
FOI's rapport bekræfter dette billede og beskriver en "positionel dødvande", hvor landstyrkerne ikke har kunnet gennemføre manøvrekamp. Inden for den russiske hær pågår der ifølge rapporten en debat mellem traditionalister, der ønsker at bevare fokus på masse og ildkraft, og dem, der foreslår en omstrukturering mod mindre og lettere enheder.
Begge rapporter konstaterer, at Ruslands mål er at genoprette forudsætningerne for manøvrekamp gennem teknologisk udvikling. FOI bemærker, at dette blandt andet har udmøntet sig i dannelsen af en ny forsvarsgren for ubemandede systemer.
NDC-rapporten beskriver, hvordan Rusland forsøger at kopiere Ukraines netværkscentrerede krigsførelse. Ved at forbinde konventionelle våben med hurtigere ledelsessystemer og AI mener rapporten, at Rusland stræber efter at kunne bekæmpe mål i dybden.
På trods af at krigen i Ukraine domineres af landkampe, fremhæver FOI, at den russiske flåde holder fast ved ambitionen om at være en stormagt til søs. Rapporten peger på, at flåden ser sig selv som et instrument for global tilstedeværelse og ikke-nuklear afskrækkelse, blandt andet gennem skibe udstyret med langtrækkende krydsermissiler.
Atomvåben udgør stadig rygraden i russisk sikkerhedspolitik. FOI rapporterer om en igangværende diskussion i Rusland om, hvordan man skal genoprette "frygten" for atomvåben i Vesten, da russisk retorik under krigen ikke fuldt ud har hindret vestlig støtte til Ukraine.
Konklusionen fra NDC er, at NATO i fremtiden vil møde en russisk militær, der er vant til at operere i et miljø mættet med droner og sensorer. FOI beskriver den igangværende krig som en "overgangskrig", der har blotlagt strukturelle svagheder, men samtidig tvunget frem tilpasning og intellektuel revurdering inden for den russiske forsvarsmagt.