Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har meddelt via sin officielle Telegram-kanal, at han har haft møde med BAE Systems' globale CEO Charles Woodburn. De skal have diskuteret at åbne kontorer og produktionsanlæg i Ukraine for virksomhedens forskellige produkter.

Mange lande har doneret forsvarsmateriel til landet, herunder materiel produceret af koncernen BAE Systems. Blandt andet har svenskproducerede Bandvagn 206 og BvS 10 fra BAE Hägglunds været doneret af Italien henholdsvis Nederlandene. Sverige har derudover doneret Kampvogn 90 fra samme datterselskab samt artillerisystemet Archer fra BAE Bofors.

Under samtalen skal de have aftalt, at virksomheden skal åbne kontorer i landet. Derefter skal selskabet starte reparations- og produktionsanlæg for virksomhedens produkter. Præsident Zelenskyjs meddelelse præciserer ikke, hvilke produkter der er tale om. På tidspunktet for offentliggørelsen har selskabet ikke udsendt nogen pressemeddelelse vedrørende mødet.

Citat: Møde med repræsentanter fra det britiske forsvarsfirma BAE Systems – CEO Charles Woodburn, Managing Director Gabby Costigan og Director for samarbejde med Ukraine Christian Seear.

Vi diskuterede lokaliseringen af produktion i Ukraine. Vi blev enige om at begynde arbejdet med at åbne et BAE Systems-kontor i Ukraine og efterfølgende reparations- og produktionsfaciliteter for virksomhedens produkter. Vi er klar til at blive et stort regionalt knudepunkt for reparation og produktion af forskellige typer produkter fra BAE Systems og er interesserede i at gøre vores relationer mere globale.

Vil din organisation ses med en nyhed eller annonce?

Klik her for mere information - Kontakt os!