Årskronik af Laura Swaan Wrede: Hjemmeværnet – en kampkraft i konstant udvikling

Hjemmeværnet – en kampkraft i konstant udvikling 

Snart forlader vi et begivenhedsrigt år, hvor vores omverden stadig er præget af krig og konflikter. Samtidig ser vi også et stærkere Sverige og en stærkere forsvarsmagt med et stærkere hjemmeværn – især nu hvor Sverige har været en del af NATO-alliancen i snart to år. I og med at Sverige er en del af NATO, begynder vores forsvar ved alliancens ydre grænse. Ifølge artikel 5 skal vi kunne forsvare vores allierede, og de skal kunne forsvare os ved et væbnet angreb. Samtidig er vi fortsat ansvarlige for at opretholde og udvikle vores egen evne til at modstå et væbnet angreb, hvilket beskrives i artikel 3. Dette betyder, at hjemmeværnet får en stadig vigtigere rolle, ved med vores høje beredskab at være først på stedet og løse vores opgaver. På den måde skaber vi gode forudsætninger for øvrige Forsvaret og civile myndigheder til at virke. 

Eftersom vores landegrænse ikke udgør NATOs ydre grænse, får Sverige som geografisk område en ny rolle. Tidligere udgjorde vores område et potentielt kampområde for et svensk forsvar, mens vi nu er blevet til et bagområde, eller forreste bagområde, egnet til basering af militære kapaciteter. Med dette bliver værtslandsstøtte en vigtig opgave for Sverige. Her har blandt andet vores militærregioner med indgående enheder, herunder hjemmeværnsenheder, en vigtig rolle at udfylde. Evnen til at yde regional værtslandsstøtte er og vil fortsat være en prioriteret opgave inden for kampkraften Hjemmeværnet.

Inden for kampkraften har vi i mange år haft etablerede samarbejder med fokus på lande i vores geografiske nærområde. Eksempler på disse samarbejder er Skandia, hvor vi samarbejder med hjemmeværnene i Danmark og Norge, samt Scanbal, hvor vi samarbejder med hjemmeværn og territorialenheder i Danmark, Norge, Litauen, Estland og Letland. Vores hovedformål med disse samarbejder er at hurtigere øge evnen til væbnet kamp. Gennem fælles øvelser udvikler vi vores taktik, teknik og metoder til endnu bedre at kæmpe mod vores modstander.  

Inden for rammerne af vores internationale samarbejder har vi i løbet af året gennemført adskillige givende møder og øvelser. For at nævne nogle af øvelserne har øvelse Hedgehog i Estland, øvelse Namejs i Letland og øvelse Arctic Light på Grønland givet os særligt gode erfaringer og styrket vores evne. Det, der er fælles for disse øvelser, er, at vi har været en del af meget realistiske øvelser, der har trænet os i vores hovedopgaver: beskytte, overvåge og forstyrre. Jeg er meget stolt af de hjemmeværnssoldater, der gennem deres høje kompetence, vilje og store engagement yderligere har styrket vores gode internationale relationer og for kampkraften vigtige samarbejder. Vores internationale samarbejde gør en forskel, og det vil fortsat udgøre en naturlig del af vores fortsatte udvikling og virksomhed. 

Noget, der også skiller sig lidt ekstra ud, er kampkraftens indsatser under den britiskledede operation Interflex. Siden Forsvaret fik opgaven i 2022, har vi sammen med hæren bidraget til at uddanne over 56.000 frivillige ukrainere, både instruktører og soldater. Hjemmeværnet har bemandet uddannelsen i flere omgange med i alt 500 instruktører, både ansatte fra militærregioner og frivillige hjemmeværnssoldater, hvor vi igen bemandede opgaven i løbet af det første halvår i år. Det er en indsats, der har krævet meget af vores personale og vores hjemmeværnssoldater. Derfor bliver jeg ekstra stolt over, at evalueringerne af de soldat- og instruktøruddannelser, som kampkraften har gennemført, har fået fremragende resultater. 

Vi har brug for at turde tænke nyt for at håndtere og uddanne frivillige i den spændte omverden, der hersker i dag. Frivillig militær uddannelse (FMU) er en sådan satsning, som vi ser kan udfylde hullet i rekrutteringsgrundlaget efter mange års hvilende værnepligt, og at vi dermed får mulighed for at fylde vores enheder med soldater. Vores nye uddannelseskoncept er blevet bemærket internationalt, og nu vil flere andre landes forsvarsmagter vide mere om oplægget.

Uddannelsen i sig selv er ikke ny, da den består af eksisterende hjemmeværnskurser. Det, der er nyt, er, at kurserne er slået sammen, så individet kan gennemføre disse i ét stræk. Derefter placeres individet på en hjemmeværnsenhed, hvor uddannelsen fortsætter mod slutmålet som soldat i Hjemmeværnet. I løbet af sommeren blev den første uddannelsesomgang gennemført med et meget godt resultat, og i 2026 vil FMU blive gennemført flere steder i landet. I de kommende år vil kampkraften Hjemmeværnet fortsætte sin udvikling med fokus på at have veluddannede og veludrustede enheder, samtidig med at vi er en god allieret.   

Laura Swaan Wrede 

Generalmajor 

Rikshjemmeværnschef