Der er øjeblikke, hvor man standser op og indser, at noget fundamentalt har ændret sig i den måde, stater og industri samarbejder om at imødegå en militær trussel. Et sådant øjeblik er den Svenske Forsvarsmaterielmyndigheds (FMV) militære innovationsudfordring for Ukraine.
Siden Ruslands fuldskala invasion i 2022 har Sverige gradvist intensiveret sin støtte på en måde, der er uden historisk fortilfælde i moderne svensk udenrigspolitik. Fra de tidlige pakker med beskyttelsesudstyr til den nuværende støttepakke 22, den hidtil største, som omfatter salg og donation af Gripen-kampfly, luftværnsraketter og materiel til elektromagnetisk krigsførelse. Den samlede værdi udgør nu cirka 128 milliarder svenske kroner, og rammen for 2026-2027 er fastsat til 80 milliarder svenske kroner. Det er tal, som for blot få år siden ville have virket usandsynlige i et land, hvis udenrigspolitik i lang tid var præget af neutralitetens logik.
Men penge og materielleverancer er ikke hele historien. Mindst lige så interessant er det, hvordan Sverige nu også mobiliserer sin civile innovationskraft i Ukraines tjeneste.
Som led i støttepakke 19 fik FMV et særligt regeringsmandat: at identificere, afprøve og finansiere tekniske løsninger, som Ukraine efterspørger. Resultatet er de militære innovationsudfordringer, et format hvor svenske teknologivirksomheder inviteres til at afgive tilbud på konkrete militære behov, som Ukraine selv har formuleret. Processen er bevidst hurtig. På tolv måneder skal de udvalgte forslag gå fra koncept til at være klar til produktion, for derefter at kunne bestilles og doneres inden for rammerne af kommende støttepakker. I en konflikt, hvor hver uge tæller, er dette tidsaspekt helt afgørende.
Den første udfordring, som blev lanceret i juni 2025, handlede om modforanstaltninger mod luftfartøjer, det vil sige modforanstaltninger mod netop de droner og præcisionsraketter, som er kommet til at definere krigen i Ukraine mere end næsten noget andet våben. Ukraine ved bedre end nogen anden, hvad der kræves, og repræsentanter fra landet indgik i den ekspertgruppe, der evaluerede de indkomne tilbud. Nu, godt et år senere, nærmer vi os slutfasen: projekterne skal afsluttes og gå videre til serieproduktion. Det er et konkret bevis på, at formatet virker, at vejen fra problem til løsning faktisk kan forkortes til måneder snarere end år, når viljen og strukturerne er på plads.
Støttepakke 22 bekræfter, at dette innovationsarbejde fortsætter. Innovationsinitiativer og industrisamarbejde er en udtalt del af pakken, og det signalerer, at den svenske regering betragter teknisk innovation som en strategisk komponent i støtten til Ukraine, ikke blot som et supplement til våbenleverancer, men som en selvstændig kapacitet at opbygge.
FMV's udbudsmodel er konstrueret til hurtigt at omsætte civil teknologi til militær kapacitet med bibeholdt retssikkerhed. At forene udbudsrettens krav om transparens og ligebehandling med et formats iboende formål, nemlig hurtighed og fleksibilitet, kræver en vis grad af kreativ tænkning, som FMV virkelig har formået. At det sker under en igangværende krig, med et slutbrugerland hvis repræsentanter deltager i udvælgelsesprocessen, gør det endnu mere bemærkelsesværdigt.
Nu annonceres en anden udfordring: modforanstaltninger og beskyttelse mod sværme af droner. Det tyder på, at Ukraine betragter dronetrusselen som fortsat central, og at de erfaringer, der er opnået i det første projekt, nu udnyttes i næste fase.
Det, der foregår her, er grundlæggende en ny form for forsvarssamarbejde, et samarbejde hvor civil ingeniørkunst mobiliseres direkte mod et militært behov med korte leveringstider.
Det, krigen har lært verden, er, at ukrainerne er fænomenale innovatører under pres. De har vist en evne til at tilpasse sig, improvisere og løse problemer i realtid, som imponerer alle, der følger konflikten. Svensk innovations- og ingeniørkunst er i verdensklasse. Det er denne kapacitet, vi nu bringer i serieproduktion og i den nærmeste fremtid vil arbejde for at redde ukrainske liv med. Som dansker, der følger dette, er der grund til at anerkende, hvad Sverige her præsterer.
Markus Garfve er advokat og partner hos Advokatfirman Fylgia i Stockholm (Sverige), med speciale i offentlige udbud og forsvarsrelaterede spørgsmål.