Regeringen fremlægger i finanslovsforslaget for 2026 den største satsning på forsvaret siden den kolde krig. Bevillingerne øges med 26,6 milliarder kroner, svarende til en stigning på 18 procent sammenlignet med 2025. Med de foreslåede niveauer forventes forsvarsudgifterne at udgøre 2,8 procent af BNP i 2026 og 3,1 procent fra 2028, ifølge Natos regnskabspraksis. Regeringen har til hensigt gradvist at nå 3,5 procent inden 2030.

Satsningerne omfatter både personale, materiel og industri. For at imødekomme behovet for flere ansatte og værnepligtige hæves godtgørelsen for totalforsvarspligtige fra det nuværende niveau til 200 kroner pr. dag, hvilket svarer til 1.620 kroner mere om måneden. Kadetgodtgørelsen for officersaspiranter hæves fra 175 til 240 kroner pr. dag, en stigning på 1.950 kroner pr. måned. Pligt- og prøvningsværket tilføres desuden midler til udviklingen af en ny indskrivningsprøve, et nyt informationssystem og en udvidelse af civilpligten.

På materielsiden foreslås en tilførsel til bevilling 1:3 på over 4,7 milliarder kroner i 2026, efterfulgt af 6,7 milliarder i 2027 og 7,5 milliarder i 2028. Den samlede stigning for materiel og anlæg beløber sig til næsten 12 milliarder sammenlignet med 2025. Blandt de større planlagte anskaffelser i 2026 findes luftværn, raketartilleri, ammunition og kampkøretøjer til hæren, nye overfladeskibe og kampbåde til marinen samt taktisk transportfly og langtrækkende bekæmpelseskapacitet til flyvevåbnet.

Regeringen foreslår også øgede satsninger på innovation og forskning. 50 millioner kroner afsættes fra 2026 til et styrket materieludviklingsprogram, samtidig med at en forsvarsinnovationsenhed og et etableringskontor for industrisamarbejde skal oprettes. Forsvarets forskningsinstitut (FOI) tilføres ressourcer til forskningsinfrastruktur og arbejde med banebrydende teknologi.