Riksrevisionen (den svenske rigsrevision) oplyser på sin hjemmeside, at Sverige afsætter omfattende ressourcer til forskning og ofte placerer sig højt i internationale målinger af innovations- og digitaliseringsgrad. Samtidig vurderer Säkerhetspolisen (det svenske sikkerhedspoliti, Säpo), at efterretningsvirksomheden mod svenske universiteter og højskoler er øget, og at værdifulde forskningsresultater stjæles, blandt andet af fremmede magter. Riksrevisionen gennemfører derfor en granskning af læreanstalternes beskyttelse af forskningsdata. Riksrevisionen oplyser på sin hjemmeside, at Sverige afsætter omfattende ressourcer til forskning og ofte placerer sig højt i internationale målinger af innovations- og digitaliseringsgrad. Samtidig vurderer Säkerhetspolisen, at efterretningsvirksomheden mod svenske universiteter og højskoler er øget, og at værdifulde forskningsresultater stjæles, blandt andet af fremmede magter. Riksrevisionen gennemfører derfor en granskning af læreanstalternes beskyttelse af forskningsdata. – At arbejde med sikkerhedsspørgsmål i et miljø, der samtidig er afhængigt af åbenhed og internationale udvekslinger, kræver viden og risikobevidsthed, som ikke altid er en selvfølge i den akademiske verden, siger rigsrevisor Helena Lindberg.

Om granskningen

Baggrund

Succesfuld forskning forudsætter åbenhed og samarbejde, og både Rigsdagen (Sveriges parlament) og regeringen forventer, at svenske universiteter og højskoler agerer på en international arena. Dette kompliceres af, at universiteter og højskoler ofte ligger inde med store mængder forskningsdata, som kan have behov for beskyttelse. Det kan for eksempel dreje sig om oplysninger vedrørende innovationer, forretningshemmeligheder, sikkerhed eller personoplysninger. Forskningsdata er dermed et værdifuldt informationsaktiv, og regeringen har konstateret, at aktører fra andre lande har vist en utilbørlig interesse for svensk forskning og innovation. Målet med angrebene er blandt andet at stjæle viden og styrke egen konkurrenceevne. Ifølge Säkerhetspolisen er efterretningsvirksomheden mod universiteter og højskoler blevet intensiveret på det seneste. Den information og viden, der ulovligt indhentes fra sektoren hvert år, vurderes til et højt beløb, og mørketallet er stort. Der er flere indikationer på, at universitets- og højskolesektoren har et forsømt informationssikkerhedsarbejde. Eksempelvis viser en forholdsvis ny undersøgelse fra Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB, den svenske civilberedskabsmyndighed) at de svenske læreanstalters informationssikkerhedsarbejde generelt ligger på et lavt niveau, og ifølge Säkerhetspolisen er kendskabet til, hvad der er beskyttelsesværdigt, mangelfuldt.

Formål

Granskningen skal besvare, om læreanstalterne udfører et effektivt informationssikkerhedsarbejde for at beskytte forskningsdata.

Links:

https://www.riksrevisionen.se/om-riksrevisionen/kommunikation-och-media/nyhetsarkiv/2023-01-04-riksrevisionen-granskar-larosatenas-skydd-av-forskningsdata.html