Den europæiske forsvarsproduktion vokser i et tempo, som sektoren ikke har set i årtier. ReArm Europe sigter mod 800 milliarder euro, SAFE-instrumentet tilføjer yderligere 150 milliarder i lånekapacitet, og nationale NATO-budgetter vokser parallelt. Men ifølge Viktor Eliasson, administrerende direktør for Diadrom, risikerer en anden udfordring at blive overset.

– For hver ny platform, variant og softwareversion opbygges der en kompleksitet, som mange organisationer undervurderer. Det er ikke altid nogen, der har det samlede ansvar for helheden, siger han.

Ifølge Eliasson står forsvarsindustrien over for en udvikling, der minder om den omstilling, bilindustrien gennemgik i løbet af 2010'erne.

– Bilindustrien har allerede gennemgået denne rejse. Forsvarssektoren står nu over for mange af de samme spørgsmål, men konsekvenserne kan blive større, fordi det drejer sig om systemer, hvor tilgængelighed er direkte koblet til operativ effekt.

Han beskriver et scenarie, der bliver stadig mere almindeligt, når den samme platform sælges til flere forskellige lande.

– Hver kunde ønsker sine egne sensorer, sine egne kommunikationsløsninger og sine egne tilpasninger. Efter nogle år har man ikke længere ét produkt, men hundredvis eller tusindvis af varianter, der skal håndteres og holdes opdaterede.

Resultatet er, at softwarehåndtering udvikler sig fra et teknisk spørgsmål til et forretningsmæssigt spørgsmål.

– Det centrale spørgsmål er egentlig ganske enkelt: ved vi, hvilken software der er installeret på hver enkelt enhed, og kan vi opdatere den, når det er nødvendigt?

Oberst Håkan Petersson, ansvarlig for rustningsenheden og landbaserede systemer hos de svenske væbnede styrker (Försvarsmakten), er enig.

– Jo mere komplekse systemerne bliver, desto vigtigere bliver kontrollen over konfigurationer, vedligeholdelse og opdateringer. Ellers risikerer man at miste tilgængelighed, der hvor man har mest brug for den, siger Håkan Petersson.

– Det er egentlig hele pointen. Operativ effekt handler ikke kun om ydeevne. Det handler også om, at systemerne fungerer over tid, at de kan vedligeholdes, og at man har kontrol over sin konfiguration, siger Eliasson.

Han mener, at forsvarsindustrien nu nærmer sig den samme type softwaredisciplin, der er vokset frem i køretøjssektoren gennem standarder og arbejdsmetoder inden for cybersikkerhed, funktionssikkerhed og livscyklusstyring.

– Det er ikke teknologien i sig selv, der er ny. Det nye er, at de samme arbejdsmetoder skal flytte ind i forsvarssektoren.

Diadrom har sin baggrund i forskning ved Chalmers og Göteborgs Universitet (begge i Göteborg, det vestlige Sverige) og arbejder i dag med softwarelivscyklus, diagnostik og integrationsspørgsmål inden for komplekse tekniske systemer. Virksomhedens software anvendes blandt andet i Volvo EX90 og EX60, og samtidig har virksomheden i tolv år leveret køretøjsdiagnostiske systemer til den svenske Forsvarets Materieltjeneste (FMV).

– I komplekse tekniske systemer er den egentlige udfordring at få hele kæden til at samarbejde og faktisk fungere i alle situationer. Vi er loyale over for funktionen, ikke over for et enkelt system eller en enkelt leverandør.

Diadrom beskriver sin rolle gennem konceptet "Diadrom Inside", som ifølge Eliasson handler om at sikre, at helheden fungerer, ikke kun de enkelte dele.

– Forsvarsindustrien står over for en softwaredefineret omstilling. Spørgsmålet er ikke, om den kommer, men hvor godt organisationerne formår at håndtere den.

I næste del af reportageserien uddyber Viktor Eliasson, hvordan erfaringer fra bilindustrien kan anvendes til at reducere risiciene, når forsvarssektoren tager skridtet ind i en stadig mere softwaredefineret virkelighed.