Skiftet fra just-in-time til just-in-case efter Ukraine

Krigen i Ukraine har ændret den sikkerhedspolitiske kontekst, som vi har befundet os i gennem mange år. I tider med usikkerhed og øgede forsvarsbevillinger foretager mange lande store investeringer for at styrke deres forsvar. Dette stiller store krav til samtlige aktører inden for forsvarssektoren om at handle hurtigt og effektivt. Regeringen skal træffe beslutninger i et hurtigt tempo, og myndighederne, som FMV (den svenske Forsvarets Materielverk), skal effektivisere bestillingsprocessen. Industrien skal levere til tiden (helst nu), opfylde den aftalte kvalitet og overholde de aftalte priser, samtidig med at den høje efterspørgsel efter forsvarsmateriel kræver øget produktionskapacitet.

Som forretningsdirektør med ansvar for indkøbs- og eksportvirksomheden hos FMV kan jeg konstatere, at vi befinder os i et paradigmeskifte, ikke blot hvad angår den sikkerhedspolitiske kontekst i verden, men også set fra et indkøbsperspektiv. Vi er gået fra "just-in-time" til "just-in-case" hvad angår vores indkøbsstrategier, og forsyningssikkerhedsaspekter bliver et stadig vigtigere område at håndtere i vores udbud. Begrebet just-in-time har i lang tid været et styrende princip for de globale forsyningskæder og indkøb verden over. Gennem globalisering, digitalisering og forbedrede transportmidler har det været muligt at forsyne sit land med varer og tjenesteydelser på præcis det rette tidspunkt uden at skulle opbygge lagre og dermed binde store omkostninger. Under pandemien oplevede vi for første gang, at dette styrende princip ikke længere gjaldt og heller ikke fungerede.

Selv om FMV i høj grad arbejder med store projekter, der løber over lang tid, er vi, ligesom alle andre indkøbsorganisationer, afhængige af, at markedet fungerer, som vi er vant til. Fra og med Covid-19-pandemien har markedet ændret sig markant. Dette oplevede FMV under vores opgave for Socialstyrelsen (den svenske Socialstyrelse), og det er nu blevet endnu tydeligere som følge af krigen i Ukraine.

Under pandemien fik Socialstyrelsen opgaven fra den svenske regering om på nationalt niveau at sikre adgangen til beskyttelsesudstyr samt at omfordele beskyttelsesudstyr og andet materiel som følge af spredningen af Covid-19. FMV fik opgaven af Socialstyrelsen om at fungere som indkøbscentral og gennemføre disse indkøb. Under pandemien erfarede vi, at de principper for forsyningskæder, vi hidtil havde taget for givet, ændrede sig grundlæggende. Selv om Socialstyrelsen i visse tilfælde skulle træffe beslutninger på blot 20 minutter vedrørende bestemte indkøb, som FMV foreslog, kunne det materiel, som FMV havde reserveret på markedet, være væk på kortere tid end det. Ud over at markedet ikke fungerede som sædvanligt, og at beslutninger skulle træffes øjeblikkeligt for ikke at miste nødvendige bestillinger, var der tendenser til usolidarisk adfærd, hvor lande overbød hinanden for at få adgang til eksempelvis beskyttelsesudstyr.

Derudover opstod der transportudfordringer på grund af mangel på containere og nedlukninger i vigtige havne. Der var også komplekse problemer med nye aktører på markedet, hvoraf nogle var mindre pålidelige. Det krævede derfor grundig kontrol af materielkvaliteten, inden der kunne træffes beslutninger, for at opfylde de høje kvalitetskrav. En anden udfordring var naturligvis den galoperende prissætning på beskyttelsesudstyr og medicinsk udstyr, som for eksempel respiratorer.

En positiv erfaring fra pandemien var, at vi så utrolig mange fine og innovative initiativer fra virksomheder rundt om i Sverige, der omlagde deres produktion til fremstilling af beskyttelsesudstyr, og generelt en stor vilje hos virksomhederne til at bidrage. På trods af de udfordringer, der herskede på det globale marked, lykkedes det os alligevel at levere det efterspurgte materiel til Socialstyrelsen i den ønskede kvalitet, til tiden og til de aftalte priser. Dette skyldtes, at FMV havde eksisterende aftaler på plads og etablerede relationer med vores leverandører.

Der er læringer at drage af dette: Jeg mener, at opgaven viser, at myndighederne både kan samarbejde og handle hurtigt, når der er en fælles sense of urgency. Derudover viser det, at vi og øvrige indkøbsorganisationer skal have aftaler på plads, etablerede relationer med vores leverandører og en god evne i alle led til hurtigt at træffe korrekte beslutninger.

Hos FMV har vi taget disse læringer med os i indkøbsarbejdet. Krigen i Ukraine har lært os vigtigheden af at sikre, at vi har alternative forsyningskæder eller forsyningsstrategier. Derudover skal vi integrere forsyningssikkerhedsaspekter i vores kontrakter gennem kontraktklausuler, der muliggør øget produktionskapacitet, lagerbeholdning, beredskab og meget mere. Sammen med vores leverandører skal vi også have en løbende dialog om, hvordan vi sikrer, at de svenske Forsvarsmakten (de svenske væbnede styrker) får det materiel, de har brug for til at opbygge operativ effekt, og at dette leveres til tiden (helst nu), i den ønskede kvalitet og til de aftalte priser.

Hvordan gør vi så det? Dels er det min opfattelse, at vi skal have en fæl...