policy_strategy

Regeringen går videre med ny efterretningsmyndighed: 'UND'

https://www.regeringen.se/rattsliga-dokument/lagradsremiss/2026/04/sveriges-utrikes-underrattelsetjanst

Regeringen går videre med ny efterretningsmyndighed: 'UND'

Regeringen har besluttet en lovrådshenvisning med henblik på at muliggøre oprettelsen af Sveriges udenlandske efterretningstjeneste, med planlagt start den 1. januar 2027. Som tidligere rapporteret af NDS forventes myndigheden samtidig at overtage dele af de svenske væbnede styrkers (Försvarsmakten) udenlandske efterretningsvirksomhed, herunder funktioner fra den militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste (Must).

Ifølge en pressemeddelelse fra den svenske regering skal den nye myndighed spille en central rolle i at styrke Sveriges efterretningskapacitet.

– Det er vigtigt, at vi nu udvikler nye kapaciteter inden for efterretningssystemet i takt med, at trusselsbilledet ændrer sig, og den nye myndighed vil være central i dette arbejde. Sverige befinder sig i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, siger udenrigsminister Maria Malmer Stenergard i pressemeddelelsen.

Ifølge lovrådshenvisningen foreslås en ny lov om behandling af personoplysninger, som skal regulere myndighedens virksomhed. Den indebærer blandt andet særlige bestemmelser for, hvordan personoplysninger må behandles inden for udenlandsk efterretningsvirksomhed, herunder muligheder for at håndtere oplysninger om lovovertrædelser samt at dele information internationalt, når det vurderes nødvendigt.

I henvisningen foreslås også et stort antal følgeændringer i eksisterende lovgivning. Blandt andet tilpasses signalefterretningsloven, så den nye myndighed kan styre signalefterretning, og loven om forsvarsefterretningsvirksomhed ændres til at omfatte begrebet udenlandsk efterretningsvirksomhed. Regeringen anfører, at dette i hovedsagen er en sproglig og systematisk ændring, uden at virksomhedens retning i sagen ændres.

Også loven om kontrol med narkotika foreslås ændret, blandt andet for at give den nye myndighed tilsvarende muligheder som Försvarsmakten for at håndtere narkotika inden for rammerne af virksomheden.

Endvidere foreslås ændringer i loven om offentlighed og tavshedspligt for at beskytte oplysninger i den nye virksomhed, samtidig med at tavshedsbrudende bestemmelser indføres for at muliggøre informationsudveksling. Säkerhetspolisen (den svenske sikkerhedspolitistjeneste), Försvarsmakten og Försvarets radioanstalt (den svenske signalefterretningsorganisation, FRA) skal kunne få direkte adgang til visse oplysninger, og tilsvarende muligheder kan også gives til udenlandske efterretnings- og sikkerhedstjenester inden for rammerne af internationalt samarbejde.

Loven om kvalificerede beskyttelsesidentiteter justeres for også at omfatte den nye myndigheds personale, hvilket muliggør anvendelse af beskyttede identiteter i efterretningsindsamling. Samtidig skal myndighedens anlæg kunne klassificeres som beskyttelsesobjekter i henhold til beskyttelsesloven.

Også organisatoriske ændringer indgår i forslaget. Forsvarsefterretningsdomstolen foreslås at skifte navn til Efterretningsdomstolen, og tilsynsmyndigheden Siun foreslås at få et nyt navn knyttet til udenlandsk efterretningsvirksomhed. Desuden ændres loven om offentlig ansættelse, så personale ved den nye myndighed er omfattet af særlige bestemmelser, herunder muligheden for omgående at blive fjernet fra sine arbejdsopgaver af hensyn til rigets sikkerhed.

Næste skridt er at indhente Lagrådets (det svenske lovråds) udtalelse, hvorefter et lovforslag er planlagt i juni. Målsætningen er, at myndigheden skal kunne påbegynde sin virksomhed den 1. januar 2027, skriver regeringen i pressemeddelelsen.

FAQ

När planeras Sveriges utrikes underrättelsetjänst att påbörja sin verksamhet?
Målsättningen är att myndigheten ska kunna påbörja sin verksamhet den 1 januari 2027. Nästa steg är att inhämta Lagrådets yttrande, varefter en proposition planeras i juni 2026. Myndigheten väntas samtidigt överta delar av Försvarsmaktens utrikes underrättelseverksamhet, inklusive funktioner från Must. Senast faktagranskad: 2026-05-07.
Vad föreslår lagrådsremissen om behandling av personuppgifter inom den nya myndigheten?
Lagrådsremissen föreslår en ny lag om behandling av personuppgifter som ska reglera myndighetens verksamhet. Lagen innehåller särskilda bestämmelser för hur personuppgifter får behandlas inom utrikes underrättelseverksamhet, inklusive möjligheter att hantera uppgifter om lagöverträdelser. Den möjliggör även internationell informationsdelning när det bedöms nödvändigt. Senast faktagranskad: 2026-05-07.
Vilka myndigheter ska få direktåtkomst till uppgifter hos den nya underrättelsetjänsten?
Säkerhetspolisen, Försvarsmakten och Försvarets radioanstalt ska kunna få direktåtkomst till vissa uppgifter hos den nya myndigheten. Motsvarande möjligheter kan även ges till utländska underrättelse- och säkerhetstjänster inom ramen för internationellt samarbete. Sekretessbrytande bestämmelser föreslås för att möjliggöra detta informationsutbyte. Senast faktagranskad: 2026-05-07.
Varför går regeringen vidare med inrättandet av en ny utrikes underrättelsetjänst?
Utrikesminister Maria Malmer Stenergard motiverar reformen med att hotbilden förändras och att Sverige befinner sig i ett allvarligt säkerhetspolitiskt läge. Regeringen betonar att den nya myndigheten ska ha en central roll i att stärka Sveriges underrättelseförmåga. Syftet är att utveckla nya förmågor inom underrättelsesystemet i takt med omvärldsförändringarna. Senast faktagranskad: 2026-05-07.
Hur förändras Försvarsunderrättelsedomstolen i och med den nya underrättelsestrukturen?
Försvarsunderrättelsedomstolen föreslås byta namn till Underrättelsedomstolen som en del av de organisatoriska förändringarna. Även tillsynsmyndigheten Siun föreslås få ett nytt namn kopplat till utrikes underrättelseverksamhet. Regeringen anger att namnbytet i huvudsak är en språklig och systematisk ändring utan att verksamhetens inriktning i sak förändras. Senast faktagranskad: 2026-05-07.