Regeringen har besluttet en lovrådsremis med henblik på at muliggøre oprettelsen af Sveriges udenlandske efterretningstjeneste, med planlagt opstart den 1. januar 2027. Som tidligere rapporteret af NDS forventes myndigheden samtidig at overtage dele af de svenske væbnede styrkers (Försvarsmakten) udenlandske efterretningsvirksomhed, herunder funktioner fra den militære efterretnings- og sikkerhedstjeneste (Must).

Ifølge en pressemeddelelse fra den svenske regering skal den nye myndighed spille en central rolle i at styrke Sveriges efterretningskapacitet.

– Det er vigtigt, at vi nu udvikler nye kapaciteter inden for efterretningssystemet i takt med, at trusselsbilledet ændrer sig, og den nye myndighed vil være central i dette arbejde. Sverige befinder sig i en alvorlig sikkerhedspolitisk situation, siger udenrigsminister Maria Malmer Stenergard i pressemeddelelsen.

Ifølge lovrådsremissen foreslås en ny lov om behandling af personoplysninger, som skal regulere myndighedens virksomhed. Den indebærer blandt andet særlige bestemmelser for, hvordan personoplysninger må behandles inden for udenlandsk efterretningsvirksomhed, herunder muligheder for at håndtere oplysninger om lovovertrædelser samt at dele information internationalt, når det vurderes nødvendigt.

I remissen foreslås også et stort antal følgeændringer i eksisterende lovgivning. Blandt andet tilpasses signalefterretningsloven, så den nye myndighed kan styre signalefterretning, og loven om forsvarsefterretningsvirksomhed ændres til at omfatte begrebet udenlandsk efterretningsvirksomhed. Regeringen anfører, at dette i det væsentlige er en sproglig og systematisk ændring, uden at virksomhedens retning i sagen ændres.

Også loven om kontrol med narkotika foreslås ændret, blandt andet for at give den nye myndighed tilsvarende muligheder som Försvarsmakten for at håndtere narkotika inden for rammerne af virksomheden.

Endvidere foreslås ændringer i offentligheds- og tavshedspligtsloven for at beskytte oplysninger i den nye virksomhed, samtidig med at tavshedspligtsbrydende bestemmelser indføres for at muliggøre informationsudveksling. Sikkerhedspolitiet (Säkerhetspolisen), Försvarsmakten og Forsvarets Radioetablissement (Försvarets radioanstalt, FRA) skal kunne få direkte adgang til visse oplysninger, og tilsvarende muligheder kan også gives til udenlandske efterretnings- og sikkerhedstjenester inden for rammerne af internationalt samarbejde.

Loven om kvalificerede beskyttelsesidentiteter justeres for også at omfatte den nye myndigheds personale, hvilket muliggør anvendelse af beskyttede identiteter i efterretningsindsamling. Samtidig skal myndighedens anlæg kunne klassificeres som beskyttelsesobjekter i henhold til beskyttelsesloven.

Også organisatoriske ændringer indgår i forslaget. Forsvarsefterretningsdomstolen (Försvarsunderrättelsedomstolen) foreslås at skifte navn til Efterretningsdomstolen (Underrättelsedomstolen), og tilsynsmyndigheden Siun foreslås at få et nyt navn knyttet til udenlandsk efterretningsvirksomhed. Desuden ændres loven om offentlig ansættelse, så personale ved den nye myndighed er omfattet af særlige bestemmelser, herunder muligheden for øjeblikkeligt at blive fjernet fra sine arbejdsopgaver af hensyn til rigets sikkerhed.

Næste skridt er at indhente Lagrådets (det svenske lovråds) udtalelse, hvorefter et lovforslag er planlagt i juni. Målsætningen er, at myndigheden skal kunne påbegynde sin virksomhed den 1. januar 2027, skriver regeringen i pressemeddelelsen.