I et interview i Altinget fortæller den nationale sikkerhedsrådgiver Henrik Landerholm, at regeringen har besluttet at oprette et nationalt sikkerhedsråd. Efterretningsrådet skal under Landerholms ledelse arbejde for "samarbejde og informationsudveksling" mellem Regeringskansliet (den svenske statsministers kancelli) og myndighederne.

Ifølge Altinget består rådet af chefen for Säpo (den svenske sikkerhedstjeneste, svarende til PET) Charlotte von Essen, generaldirektøren for FRA (Försvarets radioanstalt – den svenske efterretnings- og signalefterretningstjeneste) Björn Lyrvall, chefen for Must (Militära underrättelse- och säkerhetstjänsten – den svenske militære efterretningstjeneste) Thomas Nilsson samt stats- og kabinetssekretærer fra justits-, forsvars- og udenrigsministerierne.

Rådet skal mødes regelmæssigt og har allerede afholdt sit første møde.

Under regeringsmødet den 2. november forelagde statsminister Ulf Kristersson et punkt, Oprettelse af et nationalt efterretningsråd. Der eksisterer allerede et kancelli under Statsrådsberedningen (den svenske statsministers kancelli) kaldet Kansliet för samordning av underrättelser (Kontoret for koordinering af efterretninger). Ifølge beskrivelsen på regeringens hjemmeside skal kontoret analysere og koordinere efterretningsinformation i Regeringskansliet.

På spørgsmålet om, hvorvidt det nuværende samarbejde er utilstrækkeligt, svarer Henrik Landerholm:

"Samarbejdet er i sig selv ikke utilstrækkeligt. Derimod kræver nutidens trusler en bredere tilgang, og gennem Det Nationale Efterretningsråds arbejde kan koordinering og dialog styrkes. Samarbejde og koordinering er af allerstørste betydning, da ydre trusler ikke sjældent kommer til udtryk i den indre sikkerhed."

Sent i oktober meddelte regeringen, at den tidligere stats- og udenrigsminister Carl Bildt (M – Moderaterna) er udpeget som særlig undersøger med henblik på at foretage en gennemgang af den svenske efterretningsvirksomhed.

I en pressemeddelelse fra Forsvarsdepartementet den 30. oktober skriver regeringen, at undersøgelsen skal vurdere, hvilke efterretningsbehov der findes hos regeringen, myndigheder og andre aktører af relevans for Sveriges sikkerhed, samt hvordan disse behov kan imødekommes. Også koordinering og evnen til at sammenstille og analysere efterretninger med henblik på at dække behovene skal analyseres. Hvis det skønnes nødvendigt, skal undersøgeren desuden fremsætte de nødvendige lovforslag i undersøgelsen.