Folketinget godkendte den 19. november enstemmigt aftalen mellem Danmark, Grønland og USA, som ændrer og supplerer aftalen om Grønlands forsvar fra 1951. Aftalen fastlægger USA's militære adgang til Grønland og giver mulighed for nye forsvarsområder. Det fremgår af Folketingets beslutningsforslag B 36.
»Aftalen anerkender, at vi er et folk med ret til selvbestemmelse. Vi anerkendes samtidig som en del af vores fælles sikkerhed i Arktis,« sagde Jens-Frederik Nielsen, formand for Naalakkersuisut, Grønlands regering, da han, Danmarks statsminister Mette Frederiksen og USA's præsident Donald Trump underskrev aftalen i New York den 22. september. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.
Forslaget fik støtte fra medlemmer af 13 partier samt fra to løsgængere. Ingen undlod at stemme.
Grønlands parlament, Inatsisartut, godkendte aftalen den 3. november. Regeringen kan nu meddele USA, at begge parlamenter har givet deres godkendelse. Når det er sket, er ratificeringen afsluttet, og aftalen er juridisk bindende, skriver Folketinget i en nyhed om beslutningen. Præsident Trump kunne indgå aftalen på USA's vegne uden efterfølgende godkendelse fra Kongressen.
Ifølge aftaleteksten må USA modernisere og udvide sin aktivitet ved Pituffik Space Base og etablere endnu et forsvarsområde ved Narsarsuaq og Mestersvig. Nærmere vilkår og tekniske detaljer skal aftales mellem parterne. Stater, der ikke er medlemmer af Nato, må ikke etablere militære installationer i Grønland eller have en varig militær tilstedeværelse der, medmindre parterne aftaler andet. Aftalen begrænser desuden investeringer fra visse stater uden for Nato og EU i særligt følsomme sektorer.
Aftalen har ingen slutdato. Bliver Grønland selvstændigt, skal Danmark og Naalakkersuisut sikre, at den nye stat forbliver i Nato og overtager Danmarks rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen. I aftalens præambel nævnes USA's militære adgang til Grønland, blandt andet gennem etableringen af forsvarssystemet Golden Dome.


