Freddy Jönsson har bidraget mere end de fleste til at sætte totalforsvaret på dagsordenen. Nu er han nyvalgt medlem af Kungliga Krigsvetenskapsakademien (Det Kongelige Krigsvidenskabsakademi) og Försvarssektorn Nyheter møder ham for at reflektere over udviklingen de seneste 10-15 år og gratulere Totalförsvarsstiftelsen (Totalforsvarsfonden), som snart fyller ti år. 

Var du alene om at tale om totalforsvar for ti, femten år siden? 

– Der var bestemt nogle, jeg havde interessante udvekslinger med omkring 2012: Kristina Syk, Ann Ödlund, Fredrik Lindgren (nu Vamne), Björn Körlof og Bo Richard Lundgren, men ellers var der næsten ingen, der talte om totalforsvar dengang, siger han. 

I 2012 indgik Freddy Jönsson i øvelsesledelsen for KOMPASS 12, den første fælles forsvarsøvelse, som den svenske forsvarsmagt (Försvarsmaktens) hovedkvarter gennemførte i et nationalt perspektiv siden den kolde krig. 

Hvordan så forsvarsdebatten ud dengang? 

– Omkring 2012-2013 flyttede forsvarsbloggerne til Twitter. Den store begivenhed, der drev det, var Euromaidan i slutningen af 2013 og den russiske annektering af Krim i begyndelsen af 2014. Samtidig begyndte flere tidligere diplomater at fremføre russiske narrativer i svenske medier, hvilket skabte stor frustration, siger Freddy, og fortsætter:  

– Regeringen blev kritiseret hårdt. Statsministeren udtalte sig uovervejet om Krim, udenrigsministeren nedtonede, at et russisk IL-20 fly fløj mellem Öland og Gotland under en international stabsøvelse i Sverige, og forsvarsberedningens formand mente, at Rusland trak sig østover, og at Europa var sikrere end i lang tid. 

Hvordan reagerede I på det? 

– Det skabte en stærk enighed på forsvarstwitter. Alle, der skrev om emnet, var enige om, at Rusland havde en truende dagsorden, og at regeringen ikke forstod det. 

Du skrev en artikel på Medium med titlen Det sårbara samhället – vad hände med "Totalförsvaret"? (Det sårbare samfund: hvad skete der med "Totalforsvaret"?) på det tidspunkt. Hvordan blev den modtaget? 

– Den fik stor gennemslagskraft, mange henvendte sig, særligt fra efterretnings- og sikkerhedssiden. En gruppe reservofficerer, tidligere officerer og gamle sikkerhedspolitifolk havde haft de samme refleksioner i lang tid. Det blev faktisk grundlaget for Totalförsvarsstiftelsen. 

På hvilken måde? 

– I løbet af 2014 skrev gruppen et scenarie kaldet Omfall Edmund. Det handlede om, at Sverige blev udsat for angreb af ikke-uniformerede personer, avancerede påvirkningsoperationer, en snavset bombe, sprænglader og sporadiske ildkampe. Det blev tydeligt, hvor svært det var at afgøre, om politiet eller forsvaret skulle håndtere den slags angreb. 

Hvad skete der, da Sverige fik en ny regering og en ny forsvarsberedning blev nedsat? 

– Vi skrev da en undersøgelse, Totalförsvarsstudien (Totalforsvarsstudien), baseret på et krigsspil om Omfall Edmund. Den blev overdraget til regeringen i 2016. Vi mødte regeringen og forsvarsberedningen flere gange, men i store dele af perioden skete der næsten ingenting, siger han, og fortsætter: 

– Krisestyringskontoret blev flyttet fra Statsministeriets kancelli til Justitsministeriet, og et sikkerhedspolitisk råd blev oprettet, som ikke engang protokollerede sine møder. Udenrigsministeren kaldte forsvarsberedningen for "den der gruppe". Kritikken fra forsvarstwitter var massiv også mod denne regerings handlingslammelse. 

Bidrog I med noget konkret, eller var I mest kritikere? 

– Vi bidrog med meget i "de tabte år" mellem 2014 og 2022. Vi oprettede et Erhvervsråd, som blev det eneste forum, hvor erhvervslivets aktører mødte myndighederne frem til 2023, fortæller Freddy. Erhvervsrådet afholdt omkring 20 møder, hvor alle beredskabsmyndigheder, forsvarsudvalget, forsvarsberedningen og ministeriet deltog.  

– Vi startede også et Råd for psykologisk forsvar, hvis medlemmer senere dukkede op i ledelsen for den nye myndighed. Desuden tog vi initiativ til NATO-øvelsen Nordic Pine, som i dag er en af de største civile NATO-øvelser. 

Er der stadig brug for NGO'er som jer i dag, nu hvor myndighederne har skiftet gear? 

– Ja, myndighederne leverer meget mere nu. Politikken stiller klare krav og fordeler ressourcer, der faktisk kan gøre en forskel. Vi ser dog tre områder, hvor vi stadig er nødvendige: NATO-integrationen af hele samfundet, ikke kun forsvaret; forsyningssikkerhed, hvor det handler om globale kæder snarere end blot national beredskab; samt det europæiske sikkerhedssamarbejde. Der går det trægt. 

Hvordan vil I imødekomme det? 

– Fra 2025 investerer vi vores kapital i europæiske forsvarsvirksomheder. Afkastet bruges til projekter, der styrker NATO-integrationen, forsyningssikkerheden og samarbejdet i Europa. 

Totalförsvarsstiftelsen er et eksempel på, hvordan civilsamfundet kan bidrage og gøre en forskel. Hvordan har det offentlige håndteret den slags initiativer? 

– Der er mange, der lytter til os, men det er ikke altid let at omsætte det til handling. Nogle gange opleves det snarere som konkurrence end som et supplement. For os har det fungeret rigtig godt, men jeg hører ofte om lignende initiativer, der ikke har fået samme positive modtagelse. Myndigheder vil ofte bygge alt selv i stedet for at skabe netværk med akademia, erhvervsliv og civilsamfund. Det synes jeg er ærgerligt, siger han. 

Er Security of Supply Centre of Excellence i Karlskoga (central Sverige) et eksempel på dette? 

– Det er gået rigtig godt der, men der har bestemt været modstandere på høje poster. Jeg tror, det bunder i territorietænkning og misundelse. Nogle bliver stressede, når de ser, hvor meget der kan opnås uden store ressourcer. Samtidig er det præcis, hvad politikken, den øverste militære chef (ÖB) og den civile beredskabsstyrelses (MSB, Myndigheten för samhällsskydd och beredskap) generaldirektør har efterspurgt. SOSCOE har taget og fastholdt initiativet og er blevet en vigtig international aktør i spørgsmål som batteriforsyning, autonomiserede transporter og afhængigheden af Kina hvad angår sjældne jordarter. 

Du har skrevet to bøger om totalforsvar, "Totalförsvar för chefer" (Totalforsvar for ledere) og en med titlen "Sveriges totalförsvar i NATO" (Sveriges totalforsvar i NATO). Bliver der flere? 

– Den næste bog handler om Security of Supply (forsyningssikkerhed) og udkommer til foråret. Jeg plejer at sige, at det er billigere at købe kampfly end at opbygge forsyningssikkerhed. Det er vestlandenes største økonomiske udfordring lige nu. Jeg skriver bogen sammen med medlemmer af SOSCOE's community of interest, som omfatter næsten 2.000 organisationer. Det er imponerende! 

Tak for din tid, Freddy, og held og lykke! 

– Selv tak, det var rart at få lov til at medvirke.