Freddy Jönsson har bidraget mere end de fleste til at få totalforsvarsspørgsmålet på dagsordenen. Nu er han nyudnævnt medlem af Det Kongelige Krigsvidenskabsakademi, og Forsvarssektoren Nyheder mødes med ham for at reflektere over udviklingen de seneste 10-15 år og lykønske Totalforsvarsstiftelsen, som snart fylder ti år. 

Var du alene om at tale om totalforsvar for ti, femten år siden? 

- Der var da nogle, som jeg havde interessante udvekslinger med omkring 2012, Kristina Syk, Ann Ödlund, Fredrik Lindgren (i dag Vamne), Björn Körlof og Bo Richard Lundgren, men i øvrigt var der næsten ingen, der talte om totalforsvar dengang, siger han. 

I 2012 var Freddy Jönsson en del af øvelsesledelsen for KOMPASS 12, den første forsvarsgrenfælles øvelse, som det svenske forsvars hovedkvarter gennemførte i et nationalt perspektiv siden den kolde krig. 

Hvordan så forsvarsdebatten ud dengang? 

- Omkring 2012-2013 flyttede forsvarsbloggerne til Twitter. Den store begivenhed, der drev det, var Euromajdan i slutningen af 2013 og den russiske annektering af Krim i begyndelsen af 2014. Samtidig begyndte flere tidligere diplomater at fremføre russiske narrativer i svenske medier, hvilket vakte stor frustration, siger Freddy og fortsætter:  

- Regeringen blev kritiseret hårdt. Statsministeren udtalte sig ugennemtænkt om Krim, udenrigsministeren nedtonede, at et russisk IL-20-fly fløj mellem Öland og Gotland under en international stabsøvelse i Sverige, og forsvarsforligskredsens formand mente, at Rusland trak sig østpå, og at Europa var mere sikkert end i lang tid. 

Hvordan reagerede I på det? 

- Det skabte en stærk enighed på forsvarstwitter. Alle, der skrev om emnet, var enige om, at Rusland havde en truende dagsorden, og at regeringen ikke forstod det. 

Du skrev en artikel på Medium, der hed Det sårbare samfund, hvad skete der med »Totalforsvaret«? på det tidspunkt. Hvordan blev den modtaget? 

- Den fik stor gennemslagskraft, mange henvendte sig, især fra efterretnings- og sikkerhedssiden. En gruppe reserveofficerer, tidligere officerer og gamle sikkerhedspolitifolk havde haft de samme overvejelser i lang tid. Det blev faktisk grundlaget for Totalforsvarsstiftelsen. 

På hvilken måde? 

- I 2014 skrev gruppen et scenarie kaldet Omfald Edmund. Det handlede om, at Sverige blev udsat for angreb fra ikke-uniformerede personer, avancerede påvirkningsoperationer, en beskidt bombe, sprængladninger og sporadiske ildkampe. Det blev tydeligt, hvor svært det var at afgøre, om politiet eller det svenske forsvar skulle håndtere den type angreb. 

Hvad skete der, da Sverige fik en ny regering, og et nyt forsvarsforlig blev nedsat? 

- Vi skrev dengang en undersøgelse, Totalforsvarsstudien, baseret på et krigsspil om Omfald Edmund. Den blev overleveret til regeringen i 2016. Vi mødtes med regeringen og forsvarsforligskredsen flere gange, men i store dele af perioden skete der næsten ingenting, siger han og fortsætter: 

- Sekretariatet for krisehåndtering blev flyttet fra Statsministeriet til Justitsministeriet, og et sikkerhedspolitisk råd blev oprettet, som end ikke førte referat af sine møder. Udenrigsministeren kaldte forsvarsforligskredsen for »den gruppe der«. Kritikken fra forsvarstwitter var massiv, også mod denne regerings handlingslammelse. 

Bidrog I med noget konkret, eller var I mest kritikere? 

- Vi bidrog med meget i løbet af »de tabte år« mellem 2014 og 2022. Vi oprettede et erhvervslivsråd, som blev det eneste forum, hvor erhvervslivets aktører mødte myndighederne frem til 2023, fortæller Freddy. Erhvervslivsrådet holdt omkring 20 møder, hvor alle beredskabsmyndigheder, forsvarsudvalget, forsvarsforligskredsen og ministeriet deltog.  

- Vi startede også et Råd for psykologisk forsvar, hvis medlemmer senere kom til at sidde i ledelsen af den nye myndighed. Derudover tog vi initiativ til Nato-øvelsen Nordic Pine, som i dag er en af de største civile Nato-øvelser. 

Er der brug for NGO'er som jer i dag, nu hvor myndighederne har skruet op? 

- Ja, myndighederne leverer meget mere nu. Politikerne stiller tydelige krav og fordeler ressourcer, som faktisk kan gøre en forskel. Vi ser dog tre områder, hvor vi stadig behøves: Nato-integrationen af hele samfundet, ikke kun det svenske forsvar; forsyningssikkerhed, hvor det handler om globale forsyningskæder frem for blot national beredskab; samt det europæiske sikkerhedssamarbejde. Der går det trægt. 

Hvordan vil I imødegå det? 

- Fra 2025 investerer vi vores kapital i europæiske forsvarsvirksomheder. Afkastet bruges til projekter, der styrker Nato-integrationen, forsyningssikkerheden og samarbejdet i Europa. 

Totalforsvarsstiftelsen er et eksempel på, hvordan civilsamfundet kan bidrage og gøre en forskel. Hvordan har det offentlige håndteret den type initiativer? 

- Der er mange, der lytter til os, men det er ikke altid nemt at omsætte det til handling. Nogle gange opleves det snarere som konkurrence end som et supplement. For os har det fungeret rigtig godt, men jeg hører ofte om lignende initiativer, som ikke har fået samme positive modtagelse. Myndigheder vil ofte bygge alt selv i stedet for at skabe netværk med akademiske institutioner, erhvervsliv og civilsamfund. Det synes jeg er ærgerligt, siger han. 

Er Security of Supply Centre of Excellence i Karlskoga (centralt Sverige) et eksempel på dette? 

- Det er gået rigtig godt der, men der har bestemt været bagtalere i høje stillinger. Jeg tror, det bunder i revirtænkning og misundelse. Nogle bliver stressede, når de ser, hvor meget der kan opnås uden store ressourcer. Samtidig er det præcis, hvad politikerne, øverstbefalende og MSB's (Myndigheden for Samfundssikkerhed og Beredskab) generaldirektør har efterspurgt. SOSCOE har taget og fastholdt initiativet og er blevet en vigtig international aktør inden for spørgsmål som batteriforsyning, autonomiserede transporter og afhængigheden af Kina med hensyn til sjældne jordarters metaller. 

Du har skrevet to bøger om totalforsvar, »Totalförsvar för chefer« og en, der hedder »Sveriges totalförsvar i NATO«. Bliver der flere? 

- Den næste bog handler om Security of Supply og udkommer til foråret. Jeg plejer at sige, at det er billigere at købe kampfly end at opbygge forsyningssikkerhed. Det er vestlandenes største økonomiske udfordring lige nu. Jeg skriver bogen sammen med medlemmer af SOSCOE's community of interest, som omfatter næsten 2.000 organisationer. Det er fedt! 

Tak for din tid, Freddy, og held og lykke! 

- Tak i lige måde, det var dejligt at være med.