Ti år med Totalforsvarsfonden: Freddy Jönsson ser tilbage og fremad

Freddy Jönsson har bidraget mere end de fleste til at få totalforsvarsspørgsmålet på dagsordenen. Nu er han nyvalgt medlem af Kungliga Krigsvetenskapsakademien, og Forsvarssektoren Nyheder møder ham for at reflektere over udviklingen de seneste 10-15 år og for at lykønske Totalforsvarsstiftelsen, som snart fylder ti år. 

Var du alene om at tale totalforsvar for ti, femten år siden? 

– Der var bestemt nogle, som jeg havde interessante udvekslinger med omkring 2012, Kristina Syk, Ann Ödlund, Fredrik Lindgren (nu Vamne), Björn Körlof og Bo Richard Lundgren, men ellers var der næsten ingen, der talte om totalforsvar på den tid, siger han. 

I 2012 indgik Freddy Jönsson i øvelsesledelsen for KOMPASS 12, den første forsvarsmagtsfælles øvelse, som Forsvarsmagtens hovedkvarter gennemførte i et nationalt perspektiv siden den kolde krig. 

Hvordan så forsvarsdebatten ud dengang? 

– Omkring 2012-2013 flyttede forsvarsbloggerne til Twitter. Den store begivenhed, der drev det, var Euromaidan i slutningen af 2013 og den russiske annektering af Krim i begyndelsen af 2014. Samtidig begyndte flere tidligere diplomater at fremføre russiske narrativer i svensk medier, hvilket vakte stor frustration, siger Freddy, og fortsætter:  

– Regeringen blev kritiseret hårdt. Statsministeren udtalte sig uovervejet om Krim, udenrigsministeren nedtonede, at et russisk IL-20 fløj mellem Öland og Gotland under en international stabsøvelse i Sverige, og forsvarsberedningens formand mente, at Rusland trak sig østpå, og at Europa var sikrere end længe. 

Hvordan reagerede I på det? 

– Det skabte en stærk enighed på forsvarstwitter. Alle, der skrev om emnet, var enige om, at Rusland havde en truende agenda, og at regeringen ikke forstod det. 

Du skrev en artikel på Medium, der hed Det sårbare samfund – hvad skete der med ”Totalforsvaret”? på det tidspunkt, hvordan blev den modtaget?  

– Den fik stor gennemslagskraft, mange henvendte sig, især fra efterretnings- og sikkerhedssiden. En gruppe reserveofficerer, tidligere officerer og gamle sikkerhedspolitifolk havde haft de samme refleksioner længe. Det blev faktisk grundlaget for Totalforsvarsstiftelsen. 

På hvilken måde? 

– I 2014 skrev gruppen et scenarie kaldet Omfall Edmund. Det handlede om, at Sverige blev udsat for angreb af ikke-uniformerede personer, avancerede påvirkningsoperationer, en beskidt bombe, sprængladninger og sporadiske ildkampe. Det blev tydeligt, hvor svært det var at afgøre, om Politiet eller Forsvarsmagten skulle håndtere den slags angreb. 

Hvad skete der, da Sverige fik en ny regering og en ny forsvarsberedning blev nedsat? 

– Vi skrev da en undersøgelse, Totalforsvarsstudien, baseret på et krigsspil på Omfall Edmund. Den blev overleveret til regeringen i 2016. Vi mødtes med regeringen og forsvarsberedningen flere gange, men i store dele af perioden skete der næsten ingenting, siger han, og fortsætter: 

– Kontoret for krisehåndtering blev flyttet fra Statsrådsberedningen til Justitsministeriet, og et sikkerhedspolitisk råd blev oprettet, som ikke engang protokollerede sine møder. Udenrigsministeren kaldte forsvarsberedningen for ”den der gruppe”. Kritikken fra forsvarstwitter var massiv, også mod denne regerings handlingslammelse. 

Bidrog I med noget konkret, eller var I mest kritikere? 

– Vi bidrog med meget i ”de tabte år” mellem 2014 og 2022. Vi oprettede et Erhvervsråd, som blev det eneste forum, hvor erhvervslivets aktører mødte myndighederne frem til 2023, fortæller Freddy. Erhvervsrådet holdt omkring 20 møder, hvor alle beredskabsmyndigheder, forsvarsudvalget, forsvarsberedningen og ministeriet deltog.  

– Vi startede også et Råd for psykologisk forsvar, hvis medlemmer senere blev fundet i ledelsen for den nye myndighed. Derudover tog vi initiativ til Nato-øvelsen Nordic Pine, som i dag er en af de største civile Nato-øvelser. 

Er der brug for NGO'er som jeres i dag, nu hvor myndighederne har optrappet? 

– Ja, myndighederne leverer meget mere nu. Politikken stiller klare krav og fordeler ressourcer, der faktisk kan gøre en forskel. Vi ser dog tre områder, hvor vi stadig er nødvendige: Nato-integrationen af hele samfundet, ikke kun Forsvarsmagten; forsyningssikkerhed, hvor det handler om globale kæder snarere end kun national beredskab; samt det europæiske sikkerhedssamarbejde. Der går det trægt. 

Hvordan vil I møde det? 

– Fra 2025 investerer vi vores kapital i europæiske forsvarsfirmaer. Afkastet bruges til projekter, der styrker Nato-integrationen, forsyningssikkerheden og samarbejdet i Europa. 

Totalforsvarsstiftelsen er et eksempel på, hvordan civilsamfundet kan bidrage og gøre en forskel. Hvordan har det offentlige håndteret den slags initiativer? 

– Der er mange, der lytter til os, men det er ikke altid let at omsætte det til handling. Nogle gange opfattes det snarere som konkurrence end som et supplement. For os har det fungeret meget godt, men jeg hører ofte om lignende initiativer, der ikke har fået den samme positive modtagelse. Myndigheder vil ofte bygge alt selv i stedet for at skabe netværk med akademi, erhvervsliv og civilsamfund. Det synes jeg er synd, siger han. 

Er Security of Supply Centre of Excellence i Karlskoga et eksempel på dette? 

– Det er gået meget godt der, men der har bestemt været modstandere på høje poster. Jeg tror, det bunder i revirtænkning og misundelse. Nogle bliver stressede, når de ser, hvor meget der kan opnås uden store ressourcer. Samtidig er det præcis, hvad politikken, forsvarschefen og MSB's generaldirektør har efterspurgt. SOSCOE har taget og beholdt initiativet og er blevet en vigtig international aktør i spørgsmål som batteriforsyning, autonomiserede transporter og afhængigheden af Kina, hvad angår sjældne jordarter. 

Du har skrevet to bøger om totalforsvar, ”Totalforsvar for ledere” og en, der hedder ”Sveriges totalforsvar i NATO”. Bliver der flere? 

– Næste bog handler om Security of Supply og kommer til foråret. Jeg plejer at sige, at det er billigere at købe kampfly end at opbygge forsyningssikkerhed. Det er vestlandenes største økonomiske udfordring lige nu. Jeg skriver bogen sammen med medlemmer fra SOSCOE's community of interest, som omfatter næsten 2.000 organisationer. Det er fantastisk! 

Tak for din tid, Freddy, og held og lykke! 

– Tak selv, det var rart at medvirke.