Det talte ord gælder.
Deres majestæter, deres kongelige højhed, mine damer og herrer, soldater og søfolk.
Jeg vil tale om Sveriges rolle i NATO – men først nogle ord om situationen:
Europa og Sverige lever i en ny og farlig virkelighed. Og vi står over for de største forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske prøvelser siden Anden Verdenskrig. Ruslands fuldskala invasion af Ukraine indebærer en dramatisk og langsigtet forværring af sikkerhedssituationen, både i Europa og globalt.
For Sveriges vedkommende førte krigen til et politisk paradigmeskifte. Vores samlede sikkerhedspolitik vil fra nu af være præget af større realisme. NATO-medlemskabet og en kraftig oprustning af det svenske forsvar er en umiddelbar følge af denne indsigt. Den nye politik vil være præget af et tydeligt forsvar af svenske nationale interesser.
Krigen i Ukraine foregår på to fronter: en ukrainsk forsvarskrig mod Ruslands aggression og besættelse. Og en russisk udmattelseskrig mod Ukraines forsvarsvilje, og ikke mindst mod enigheden i Vesten. Alt taler for, at vi skal forberede os på en lang krig. Ruslands strategiske mål forbliver uændrede, ligesom Ukraines selvfølgelige kamp for sin frihed. Men det er Ukraine, der har retten på sin side.
Ruslands krig mod Ukraine har ført til, at EU og NATO har udvist en enighed, beslutsomhed og solidaritet, som ikke var selvskrevet. Dagen før invasionen – den 23. februar – var jeg på Talludden i Helsinki (Finland) og talte med Finlands præsident Sauli Niinistö. Endnu ingen krig, men vi så begge de åbenlyse risici. Og at krigen kunne føre til splittelse - i Europa og mellem Europa og USA. Det blev krig. Men det er et enormt styrkebesked, at de vestlige demokratier hidtil har holdt sammen. Det er ikke mindst en bekræftelse på EU's udenrigspolitiske rolle. Da EU virkelig blev prøvet, bestod EU prøven.
Putin siges at leve i troen på, at tiden er på Ruslands side. Vores vigtigste bidrag til fred er at i handling vise, at tiden tværtimod er på Ukraines side. Sverige og vores allierede må fortsætte den omfattende økonomiske og militære støtte til Ukraine, fortsætte med at værne om den europæiske og transatlantiske sammenhængskraft og fortsætte med at øge presset mod Rusland.
Jeg talte i forgårs endnu en gang med præsident Zelenskyj. Som svensk statsminister, men denne gang også som EU's samlede formandsland. Jeg understregede, at vi har meget på vores EU-dagsorden - men også at ingen anden opgave er vigtigere for os end at opretholde enigheden, øge støtten til Ukraine og øge presset mod Rusland. Jeg bekræftede også, at den seneste svenske militære støttepakke – som var større end de tidligere otte tilsammen – vil blive fulgt af flere og kraftfulde inden kort tid.
Nu til Sveriges rolle i NATO.
Hele NATO's ansvar er også Sveriges ansvar. Vi skal være et langsigtet, loyalt og engageret medlem. I lighed med Norge og Danmark i sin tid, går Sverige med i NATO uden formelle forbehold. Men vi ser – ligesom de øvrige nordiske lande – ikke, at det er aktuelt at have atomvåben på vores eget territorium i fredstid.
Derudover tager vi med os seks styrker ind i NATO, som vil blive vigtige byggesten i vores medlemskab.
Den første styrke er geografisk. Med svensk medlemskab følger et 1600 kilometer langt lufthav, der strækker sig fra Arktis til det sydlige Østersøen. Sverige har Østersøens længste kystlinje og vigtige havne i Vesterhavet. Sverige er forbindelsen, der forbinder de østlige NATO-lande med Atlanten. Norden bliver for første gang i 500 år en og samme forsvarsgeografi, en del af samme forsvarsforbund og får en strategisk dybde for fælles styrker.
Sveriges og Finlands medlemskab i NATO styrker alliancen og øger vores fælles sikkerhed. Sveriges maritime ressourcer og stærke position i luften gør, at vi kan tage et stort ansvar i hele Østersøregionen.
Den anden styrke er svensk forsvarsevne. Sverige er et højteknologisk land, og vi skal have et højteknologisk forsvar. Vi har et stærkt luftvåben, der bygger på et afprøvet og velbevæbnet Gripen-system. Vi har en meget avanceret ubådsflåde, sofistikeret overvågningskapacitet både over og på havet. Vi har en internationalt anerkendt og teknisk stærk efterretningstjeneste – og vi har internationalt erfarne specialstyrker. Hæren bygger igen på brigader, der er udstyret og trænet til at kæmpe med kombinerede våben.
Sverige styrker nu hurtigt forsvaret. Vores forsvarsudgifter vil senest i 2026 nå NATO-standard på 2 procent af BNP. Kvaliteten og tilgængeligheden øges. Luftforsvaret styrkes med Patriotsystemet. Forsvaret har kompetent fastansat personale – både militært og civilt. Vi har værnepligtige af højeste klasse, et kvalificeret hjemmeværn og et bredt folkeligt engagement i de frivillige forsvarsorganisationer.
Det civile forsvar skal vokse i takt med det militære – både for at kunne beskytte civilbefolkningen og for at kunne støtte det militære forsvar. I min regering har jeg derfor for første gang udpeget en særlig minister med netop det ansvar. Og jeg har længe personligt været en stærk tilhænger af en udvidet totalforsvarspligt.
Den tredje styrke er vores økonomi. Den samlede nordiske økonomi er størrelsesmæssigt på niveau med Ruslands – men meget mere sofistikeret. Vores erhvervsliv er teknologisk avanceret, med mange globale virksomheder. Vi er en integreret del af verdenshandelen. Den nordiske region rangeres i top, hvad angår erhvervsfrihed, kapitaldannelse, innovation og konkurrenceevne. Den industrielle base er stærk. Sverige har store virksomheder, den største havn og det største finansmarked i Nordeuropa. Det er en styrke, der er direkte knyttet til vores forsvarskraft.
Den fjerde styrke er den svenske forsvarsindustri. At fortsætte med at udvikle forsvarsteknologi er nødvendigt for at opbygge et stærkere kollektivt forsvar af den frie verden. Svensk forsvarsindustri er en uundværlig del af vores engagement i NATO. Nye trusler skal mødes med udvikling og anvendelse af ny teknologi. Gennem NATO-medlemskabet vil produkter, der udvikles i erhvervslivet og især i den svenske forsvarsindustri, styrke hele forsvarsalliancen. I, der arbejder i Saab og andre svenske forsvarsvirksomheder, skal være stolte af det, I gør. Det må siges i klartekst.
På samme måde som Sverige er afhængig af omverdenen, udgør vores kompetence, kapacitet og ikke mindst eksport vigtige byggesten i de værdikæder, der gør, at vores partnere og fremtidige allierede kan udvikle militær kapacitet. Vi skal bidrage til, at både EU og NATO i fællesskab kan fortsætte med at opbygge en forsvarsindustri i front for at imødegå nutidens og fremtidens trusler.
Den femte styrke er vores værdier. Sverige og Norden er præget af stærke friheds- og individualistiske værdier. Frihed, retfærdighed og demokrati er en del af vores DNA. Vi er parate til at forsvare disse værdier sammen med NATO-allierede.
En anden stærk værdi er internationalisme og engagement for fred, retfærdighed og global sikkerhed. Det har vi i lang tid vist gennem internationale militære indsatser, men også med vores engagement for universelle fri- og rettigheder, bistand og frihandel. Svenske værdier er i høj grad NATO's værdier.
Den lange tradition for forsvarsvilje er også en stærk værdi. Vi har haft en egen flåde i et halvt årtusinde. Det svenske luftvåben var i årtierne efter Anden Verdenskrig blandt de stærkeste i hele verden. For ikke så længe siden kunne vi mobilisere 800.000 mand. Nu tager Sverige igen forsvaret meget alvorligt.
Den sjette styrke er vores nationale enighed. Sveriges NATO-medlemskab har en meget bred støtte i Riksdagen. Den tidligere regering byggede alliancer med ligesindede lande, især med Finland, USA, Storbritannien og Frankrig. Efter Ruslands angreb på Ukraine tog også Socialdemokraterne i foråret stilling for NATO, under ledelse af min forgænger Magdalena Andersson. Jeg værdsætter den enighed. Det er stort at kunne ændre sig, og i en ny situation sætte landet først.
Den nye regering fuldfører nu denne fælles proces. Vi gør det med stærk støtte i folkemeningen og med en meget stærk støtte i NATO-kredsen. 28 af 30 lande har allerede gjort os til medlemmer. Og det mest almindelige spørgsmål, jeg får af andre premierministre på EU's topmøder, er dette: hvad kan vi gøre for at hjælpe til?
Sveriges mere detaljerede rolle i NATO afgøres af den kommende fælles planlægning. Som allieret vil Sverige solidarisk, over tid og i et »360-graders perspektiv« - som det hedder på NATO-sprog - bidrage til alliancens planlægning, øvelser, operationer og indsatser.
Men jeg vil allerede nu pege på nogle konkrete tiltag, der er en naturlig følge af det svenske medlemskab, og som jeg er sikker på også har en bred opbakning:
- Det første er, at Sverige vil gå med i 15-landeinitiativet til et fælles missilforsvar, som blev lanceret på NATO's forsvarsministermøde i oktober. Det kaldes »European Sky Shield Initiative«. Krigen i Ukraine viser, hvor vigtigt det er med et moderne luftforsvar for at beskytte civilbefolkning og infrastruktur. Sverige vil bidrage med nye kapaciteter, med vores luftvåben, vores luftforsvar og med vores sensorer som Global Eye. På land, til søs og i luften har vi et meget godt situationsbillede af vores nærområde.
- Det andet handler om, at Sverige agter at bidrage med Gripen-fly til incidentberedskaben for Estland, Letland og Litauen gennem NATO's Baltic Air Policing. Vi er også parate til at bidrage til NATO's Air Policing i Sortehavet og på Island. Dette er fælles forpligtelser for alle medlemmer.
- Og det tredje er, at Sverige – ligesom Norge og Danmark og en række andre NATO-lande – er klar til at bidrage med landstyrker i NATO's forsvar af især de baltiske stater. Under ledelse af Storbritannien, Canada, Tyskland og USA styrkede NATO allerede i 2017 de baltiske lande og Polen. Efter Ruslands angreb på Ukraine gjorde man det samme i Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. Engagementet viser hele NATO's beslutsomhed om at modstå enhver aggression. Den beslutsomhed skal også Sverige være en del af.
Eller for at udtrykke det med den internationale solidaritets tydeligste sprog: Et angreb på et medlem er et angreb på alle. Eller på et andet lige så velkendt sprog – en for alle, alle for en.
Endelig:
Til alle jer, der nu tjener i det svenske forsvar – civile og militære, værnepligtige og ansatte – stor tak for alt, hvad I gør!
Jeg har selv en værnepligtig datter ved Ledningsregimentet i Enköping (Sverige) og en ved Trängregimentet i Skövde (Sverige). De gør selvfølgelig, ligesom tusindvis af andre, bare deres pligt. Men hvad de – og alle andre soldater og søfolk – egentlig og yderst gør, er at forsvare vores lands frihed. Det er stort. Vi ser den indsats.
Tak.