Den 8. januar 2023 holdt statsminister Ulf Kristersson en tale ved Folk og forsvars årlige rikskonference i Sälen (det centrale Sverige). Nedenfor følger statsministerens tale i tekst, ifølge regeringens hjemmeside.

Det talte ord gælder.

Deres majestæter, deres kongelige højhed, mine damer og herrer, soldater og sømænd.

Jeg vil tale om Sveriges rolle i NATO – men først nogle ord om situationen:

Europa og Sverige lever i en ny og farlig virkelighed. Og vi står over for de største forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske prøvelser siden Anden Verdenskrig. Ruslands fuldskala invasion af Ukraine indebærer en dramatisk og langsigtet forværring af sikkerhedssituationen, både i Europa og globalt.

For Sveriges vedkommende førte krigen til et politisk paradigmeskift. Vores samlede sikkerhedspolitik vil fra nu af præges af større realisme. NATO-medlemskabet og en kraftig oprustning af det svenske forsvar er en umiddelbar følge af denne erkendelse. Den nye politik vil præges af et tydeligt forsvar af svenske nationale interesser.

Krigen i Ukraine foregår på to fronter: en ukrainsk forsvarskrig mod Ruslands aggression og besættelse. Og en russisk udmattelseskrig mod Ukraines forsvarsvilje, og ikke mindst mod enigheden i Vesten. Alt taler for, at vi skal forberede os på en lang krig. Ruslands strategiske mål forbliver uændrede, ligesom Ukraines selvfølgelige kamp for sin frihed. Men det er Ukraine, der har retten på sin side.

Ruslands krig mod Ukraine har ført til, at EU og NATO har udvist en enighed, beslutsomhed og solidaritet, som ikke var selvfølgelig. Dagen før invasionen – den 23. februar – var jeg på Talludden i Helsinki (Finland) og talte med Finlands præsident Sauli Niinistö. Endnu ingen krig, men vi så begge de åbenlyse risici. Og at krigen kunne føre til splittelse – i Europa og mellem Europa og USA. Det blev krig. Men det er et enormt styrkebevis, at de vestlige demokratier hidtil har holdt sammen. Det er ikke mindst en bekræftelse på EU's udenrigspolitiske rolle. Da EU virkelig blev prøvet, bestod EU prøven.

Putin siges at leve i troen på, at tiden er på Ruslands side. Vores vigtigste bidrag til fred er i handling at vise, at tiden tværtimod er på Ukraines side. Sverige og vores allierede må fortsætte den omfattende økonomiske og militære støtte til Ukraine, fortsætte med at værne om den europæiske og transatlantiske sammenhæng og fortsætte med at øge presset mod Rusland.

Jeg talte i forgårs endnu en gang med præsident Zelenskyj. Som svensk statsminister, men denne gang også som EU's samlende formandskabsland. Jeg understregede, at vi har meget på vores EU-dagsorden – men også at ingen anden opgave er vigtigere for os end at opretholde enigheden, øge støtten til Ukraine og øge presset mod Rusland. Jeg bekræftede også, at den seneste svenske militære støttepakke – som var større end de tidligere otte tilsammen – vil blive efterfulgt af flere og kraftfulde pakker inden for kort tid.

Nu til Sveriges rolle i NATO.

Hele NATO's ansvar er også Sveriges ansvar. Vi skal være et langsigtet, loyalt og engageret medlem. I lighed med Norge og Danmark på sin tid, går Sverige med i NATO uden formelle forbehold. Men vi ser – ligeså lidt som de øvrige nordiske lande – at det er aktuelt at have kernevåben på vores eget territorium i fredstid.

Derudover bringer vi seks styrker med ind i NATO, som vil blive vigtige byggesten i vores medlemskab.

Den første styrke er geografisk. Med svensk medlemskab følger et 1.600 kilometer langt luftrum, der strækker sig fra Arktis til det sydlige Østersøen. Sverige har Østersøens længste kystlinje og vigtige havne ved Vesterhavet. Sverige er forbindelsesled mellem de østlige NATO-lande og Atlanten. Norden bliver for første gang i 500 år ét og samme forsvarsmæssige geografisk område, en del af det samme forsvarsalliance og får en strategisk dybde for fælles styrker.

Sveriges og Finlands medlemskab i NATO styrker alliancen og øger vores fælles sikkerhed. Sveriges maritime ressourcer og stærke position i luften gør, at vi kan påtage os et stort ansvar i hele Østersøregionen.

Den anden styrke er svensk forsvarsevne. Sverige er et højteknologisk land, og vi skal have et højteknologisk forsvar. Vi har et stærkt luftvåben, der bygger på et afprøvet og velarmeret Gripen-system (JAS 39 Gripen jagerbombefly). Vi har en meget avanceret ubådsflåde, sofistikeret overvågningskapacitet både over og på havet. Vi har en internationalt anerkendt og teknisk stærk efterretningstjeneste – og vi har internationalt erfarne specialstyrker. Hæren bygger igen på brigader, der udstyres og øves til at kæmpe med kombinerede våben.

Sverige styrker nu hurtigt forsvaret. Vores forsvarsudgifter vil senest i 2026 nå NATO-standarden på 2 procent af BNP. Kvaliteten og tilgængeligheden øges. Luftforsvaret styrkes med Patriot-systemet. De svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) har kompetent fastansat personale – både militært og civilt. Vi har værnepligtige af højeste klasse, et kvalificeret hjemmeværn og et bredt folkelig engagement i de frivillige forsvarsorganisationer.

Det civile forsvar skal vokse i takt med det militære – både for at kunne beskytte civilbefolkningen og for at kunne støtte det militære forsvar. I min regering har jeg derfor for første gang udnævnt en særlig minister med netop det ansvar. Og jeg har længe personligt været en stærk tilhænger af en udvidet totalforsvarspligt.

Den tredje styrke er vores økonomi. Den samlede nordiske økonomi er størrelsesmæssigt på niveau med Ruslands – men meget mere sofistikeret. Vores erhvervsliv er teknologisk avanceret med mange globale virksomheder. Vi er en integreret del af verdenshandelen. Den nordiske region rangerer i toppen hvad angår erhvervsfrihed, kapitalopbygning, innovation og konkurrenceevne. Den industrielle base er stærk. Sverige har store virksomheder, den største havn og det største finansmarked i Nordeuropa. Det er en styrke, der er direkte knyttet til vores forsvarskraft.

Den fjerde styrke er den svenske forsvarsindustri. At fortsætte med at udvikle forsvarsteknologi er nødvendigt for at opbygge et stærkere kollektivt forsvar af den frie verden. Svensk forsvarsindustri er en uundværlig del af vores engagement i NATO. Nye trusler skal mødes med udvikling og anvendelse af ny teknologi. Gennem NATO-medlemskabet vil produkter, der udvikles i erhvervslivet og særligt i svensk forsvarsindustri, styrke hele forsvarsalliancen. I, der arbejder i Saab og andre svenske forsvarsvirksomheder, skal være stolte over det, I gør. Det skal siges klart og tydeligt.

På samme måde som Sverige er afhængigt af omverdenen, udgør vores kompetence, kapacitet og ikke mindst eksport vigtige byggesten i de værdikæder, der gør det muligt for vores partnere og fremtidige allierede at udvikle militær kapacitet. Vi skal bidrage til, at både EU og NATO i fællesskab kan fortsætte med at opbygge en forsvarsindustri i front for at møde nutidens og fremtidens trusler.

Den femte styrke er vores værdier. Sverige og Norden præges af stærke frihedsorienterede og individualistiske værdier. Frihed, retfærdighed og demokrati er dele af vores DNA. Vi er parate til at forsvare disse værdier sammen med NATO-allierede.

En anden stærk værdi er internationalisme og engagement for fred, retfærdighed og global sikkerhed. Det har vi gennem lang tid vist gennem internationale militære operationer, men også med vores engagement for universelle frihedsrettigheder, bistand og frihandel. Svenske værdier er i høj grad NATO's værdier.

Den lange tradition for forsvarsvilje er også en stærk værdi. Vi har haft en egen flåde i et halvt årtusinde. Det svenske luftvåben var i årtier efter Anden Verdenskrig blandt de stærkeste i hele verden. For ikke så længe siden kunne vi mobilisere 800.000 mand. Nu tager Sverige igen forsvaret meget alvorligt.

Den sjette styrke er vores nationale enighed. Sveriges NATO-medlemskab har meget bred opbakning i Riksdagen (det svenske parlament). Den forrige regering byggede alliancer med ligesindede lande, særligt med Finland, USA, Storbritannien og Frankrig. Efter Ruslands angreb på Ukraine tog Socialdemokraterne i foråret også stilling for NATO, under ledelse af min forgænger Magdalena Andersson. Jeg sætter pris på den enighed. Det er stort at kunne skifte mening og i en ny situation sætte landet først.

Den nye regering fuldfører nu denne fælles proces. Vi gør det med stærk opbakning i folkeopinionen og med meget stærk opbakning i NATO-kredsen. 28 af 30 lande har allerede gjort os til medlemmer. Og det mest almindelige spørgsmål, jeg får af andre premierministre på EU's topmøder, er dette: hvad kan vi gøre for at hjælpe?

Sveriges mere detaljerede rolle i NATO afgøres af den kommende fælles planlægning. Som allieret vil Sverige solidarisk, over tid og i et "360-graders perspektiv" – som det hedder på NATO-sprog – bidrage til alliancens planlægning, øvelser, operationer og indsatser.

Men jeg vil allerede nu pege på nogle konkrete tiltag, som er en naturlig følge af det svenske medlemskab, og som jeg er sikker på også har bred opbakning:

- Det første er, at Sverige vil tilslutte sig 15-landes-initiativet om et fælles missilforsvar, som blev lanceret på NATO's forsvarsministermøde i oktober. Det kaldes "European Sky Shield Initiative". Krigen i Ukraine viser, hvor vigtigt det er med et moderne luftforsvar for at beskytte civilbefolkning og infrastruktur. Sverige vil bidrage med nye kapaciteter, med vores luftvåben, vores luftforsvar og med vores sensorer som Global Eye. På land, til søs og i luften har vi et meget godt situationsbillede af vores nærområde.

- Det andet handler om, at Sverige agter at bidrage med Gripen-fly til beredskaben for Estland, Letland og Litauen gennem NATO's Baltic Air Policing (luftovervågning af de baltiske stater). Vi er også parate til at bidrage til NATO's Air Policing i Sortehavet og på Island. Dette er fælles forpligtelser for alle medlemmer.

- Og det tredje er, at Sverige – præcis som Norge og Danmark og en række andre NATO-lande – er klar til at bidrage med landstridskræfter til NATO's forsvar af især de baltiske stater. Under ledelse af Storbritannien, Canada, Tyskland og USA styrkede NATO allerede i 2017 de baltiske lande og Polen. Efter Ruslands angreb på Ukraine gjorde man det samme i Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. Engagementet viser hele NATO's beslutsomhed om at modstå enhver aggression. Den beslutsomhed skal Sverige også være en del af.

Eller for at udtrykke det med den internationale solidaritets tydeligste sprog: Et angreb på ét medlem er et angreb på alle. Eller på et andet ligeså velkendt sprog – én for alle, alle for én.

Afslutningsvis:

Til alle jer, der nu tjener i det svenske forsvar – civile og militære, værnepligtige og ansatte – mange tak for alt, hvad I gør!

Selv har jeg en værnepligtig datter ved Ledningsregementet i Enköping (det centrale Sverige) og en ved Trängregementet i Skövde (det vestlige Sverige). De gør selvfølgelig, som tusindvis af andre, blot deres pligt. Men hvad de – og alle andre soldater og sømænd – egentlig og i sidste ende gør, er at forsvare vores lands frihed. Det er stort. Vi ser den indsats.

Tak.