Sverige er afhængig af skibsfarten – i alle situationer

Vigtigheden af søfart kan ikke overvurderes. Ni ud af ti varer, der importeres eller eksporteres til og fra Sverige, går på et tidspunkt i transportkæden via søfart. I logistiske sammenhænge betragtes Sverige som en ø. Vi er afhængige af søfart for at fungere, og søfarten bliver dermed et nationalt anliggende. Det er en virkelighed, vi stort set deler med Norge og Finland, og det danner en udgangspunkt for vores planlægning i forhold til øget beredskab.

Søfarten i Østersøen forsyner mere end 100 millioner mennesker. Flere lande i området er afhængige af ubrudt handel over havene, hvor behovet for fungerende søtransporter også har sin plads i den planlægning, der følger af NATO-medlemskabet. Den svenske forsyningssikkerhed er i meget høj grad afhængig af, at import- og eksportstrømmene fungerer. Den aktuelle sikkerhedssituation vurderes ikke at ændre sig i lang tid fremover, og det vil fortsat påvirke samfundet som helhed, søfarten og Søfartsstyrelsen.

Selve rammen for Søfartsstyrelsens beredskabsarbejde er kontinuitetsarbejdet og de retningslinjer, der gælder for beredskabsplanlægning og kapacitetsudvikling. Som beredskabsmyndighed deltager vi i beredskabssektorerne Transport samt Redningstjeneste og beskyttelse af civilbefolkningen. Når det gælder internationalt arbejde relateret til civilforsvar, har Søfartsstyrelsen til opgave at deltage i NATOs civile beredskabsarbejde, og sammen med Trafikverket (den svenske transportstyrelse) deltager vi i NATO Transport Group - Ocean Shipping.

Totalforsvarets krav er dimensionerende, og vi skal tage hensyn til det i vores virksomhed. Søfartsstyrelsen er ansvarlig for flere samfundsvigtige funktioner, og det er det systematiske kontinuitetsarbejde, der skal sikre, at vi kan opretholde driften på et acceptabelt niveau i så vid udstrækning som muligt. Hovedfokus er at sikre tilgængelighed for søfarten og at sikre statslig sø- og flyredning, hvor vi skal opretholde driften så langt som muligt under hensyntagen til tilgængeligheden af personale og forholdene i øvrigt under krig.

Udover det naturlige samarbejde, der følger af organiseringen af sektorsansvarlige og beredskabsmyndigheder, har Søfartsstyrelsen et fremragende samarbejde med Försvarsmakten. Ud fra den omfang, vi nu ser, i form af indkaldelser til national og operativ samplanlægning mellem militært og civilt forsvar, drager vi den konklusion, at vi er på rette vej, og at vores planlægning i forhold til øget beredskab dermed kan tage yderligere skridt fremad.

I dag findes der på mange afdelinger inden for Søfartsstyrelsen særligt udpegede beredskabskoordinatorer, der bidrager til vores udvikling inden for beredskabsområdet. Myndigheden har fået ressourceforstærkninger til civilt forsvar, som har været helt afgørende for udvikling og opbygning. Arbejdet vil fortsætte over tid, og som eksempel kan nævnes anskaffelse af nødstrøm og reservedele, arbejde med ledelsessteder samt planlægning for behov for varer og tjenester. Søfartsstyrelsen har også haft grund til at foretage investeringer til støtte for en mere robust IT-infrastruktur og dermed yderst for at styrke informations- og IT-sikkerheden. Som mange andre organisationer har vi en stor IT-afhængighed, og vi ved, at vores investeringer skal tage højde for kvalificerede angreb.

Vores medarbejdere er den vigtigste ressource, der bidrager til en god beredskab og en god sikkerhedskultur. Viljen til at løse vores samfundsvigtige opgaver findes i vores DNA. Det ser vi tydeligst, når vores medarbejdere operativt håndterer eller yder støtte ved forskellige hændelser eller ulykker. Her findes en blød og afgørende ressource, viljen til at handle og løse sin opgave, denne ressource vil også være afgørende ved øget beredskab.