Vigtigheden af søfart kan ikke overvurderes. Ni ud af ti varer, der importeres eller eksporteres til og fra Sverige, passerer på et tidspunkt i transportkæden via søfart. I logistisk sammenhæng bør Sverige betragtes som en ø. Vi er afhængige af søfart for at fungere, og søfarten bliver dermed en national interesse. Det er en virkelighed, vi i store træk deler med Norge og Finland, og som danner udgangspunkt for vores planlægning forud for forhøjet beredskab.
Søfarten i Østersøen forsyner mere end 100 millioner mennesker. Flere lande i området er afhængige af ubrudt handel over havene, hvor behovet for velfungerende søtransporter også har sin plads i den planlægning, der følger af NATO-medlemskabet. Den svenske forsyningssikkerhed er i meget høj grad afhængig af, at import- og eksportstrømmene fungerer. Den aktuelle sikkerhedssituation vurderes ikke at ændre sig i lang tid fremover, og det vil fortsat påvirke samfundet som helhed, søfarten og Sjøfartsverket.
Selve rammen for Sjøfartsverkets beredskabsarbejde er kontinuitetsarbejdet og de retningslinjer, der gælder for beredskabsplanlægning og kapacitetsudvikling. Som beredskabsmyndighed deltager vi i beredskabssektorerne Transport samt Redningsberedskab og beskyttelse af civilbefolkningen. Hvad angår internationalt arbejde relateret til civilt forsvar, har Sjøfartsverket til opgave at deltage i NATOs civile beredskabsarbejde, og sammen med Trafikverket (den svenske vejdirektorat) er vi repræsenteret i NATO Transport Group – Ocean Shipping.
Totalforsvarets krav er dimensionerende, og vi skal tage højde for dem i vores virksomhed. Sjøfartsverket er ansvarlig for flere samfundsvigtige funktioner, og det er det systematiske kontinuitetsarbejde, der skal sikre, at vi kan opretholde driften på et acceptabelt niveau i så lang tid som muligt. Hovedfokus er at sikre tilgængelighed for søfarten og at sikre statslig sø- og flyredning, hvor vi skal opretholde driften så vidt muligt under hensyntagen til tilgængeligheden af personale og de øvrige forhold under krig.
Ud over det naturlige samarbejde, der følger af organiseringen af sektoransvarlige og beredskabsmyndigheder, har Sjøfartsverket et fremragende samarbejde med Försvarsmakten (de svenske væbnede styrker). På baggrund af det omfang, vi nu ser i form af indkaldelser til national og operativ samplanlægning mellem militært og civilt forsvar, drager vi den konklusion, at vi er på rette vej, og at vores planlægning forud for forhøjet beredskab dermed kan tage yderligere skridt fremad.
I dag findes der på mange afdelinger inden for Sjøfartsverket særligt udpegede beredskabskoordinatorer, som bidrager til vores udvikling inden for beredskabsområdet. Myndigheden har modtaget ressourceforstærkninger til civilt forsvar, som har været helt afgørende for udvikling og opbygning. Arbejdet vil fortsætte over tid, og som eksempel kan nævnes anskaffelse af nødstrømsanlæg og reservedele, arbejde med kommandopladser samt planlægning for behov af varer og tjenesteydelser. Sjøfartsverket har også haft anledning til at foretage investeringer til støtte for en mere robust IT-infrastruktur og dermed i sidste ende for at styrke informations- og IT-sikkerheden. Som mange andre organisationer er vi i høj grad afhængige af IT, og vi ved, at vores investeringer skal tage højde for kvalificerede angreb.
Vores medarbejdere er den vigtigste ressource, som bidrager til et godt beredskab og en god sikkerhedskultur. Viljen til at løse vores samfundsvigtige opgaver ligger i vores DNA. Tydeligst ser vi det, når vores medarbejdere operativt håndterer eller yder støtte ved forskellige hændelser eller ulykker. Her findes en blød og afgørende ressource – viljen til at handle og løse sin opgave – og den ressource vil også være afgørende under forhøjet beredskab.
Cay PetterssonChef for Staben for Sikkerhed og Beredskab, Sjøfartsverket (den svenske søfartsstyrelse)