Saab har modtaget en ordre på RBS 70 Bolide-missiler fra Litauens forsvarsministerium. Ordreværdien er 3 milliarder svenske kroner, og leverancerne forventes at finde sted fra 2028 til 2032.

Bestillingen foretages inden for en rammeaftale for Saabs kortdistanceluftforsvarsløsning RBS 70 NG mellem Saab, den svenske Forsvarets materielverk (FMV) og Litauens forsvarsministerium.

– ”Med denne ordre fortsætter vi vores forpligtelse til at støtte Litauens væbnede styrker med vores verdensledende RBS 70-missiler. De udgør en vigtig del af landets luftforsvarsevne og bidrager til at holde Litauens luftrum sikkert,” siger Görgen Johansson, chef for Saabs forretningsområde Dynamics, i Saabs pressemeddelelse.

Litauen har anvendt Saabs kortdistanceluftforsvarsløsning RBS 70 siden 2004. RBS 70 NG indgår også i Saabs køretøjsintegrerede mobile luftforsvarsløsning MSHORAD, som Litauen har købt, ifølge pressemeddelelsen.