Saab har modtaget en ordre på forsvarssystemer og -materiel fra en vestlig regering til en værdi af cirka 7,7 milliarder svenske kroner. Leverancerne er planlagt til 2027-2028 og omfatter produkter fra forretningsområderne Dynamics og Surveillance, skriver Saab i en pressemeddelelse.
På grund af nationale sikkerhedsinteresser gives der ingen yderligere oplysninger om ordren eller kunden, skriver Saab.

