Den internationale situation kræver et betydeligt mere robust forsvar af Sverige. I den vækstrejse, som Försvarsmakten nu har indledt, vil reserveløjtnanter være af afgørende betydning. Det er reserveløjtnanten, der sammen med værnepligtige skal udgøre hovedparten af krigsorganisationen.
Reserveløjtnanten er ansat på ubestemt tid af Försvarsmakten og indkaldes til øvelse i sin krigsstilling nogle uger hvert år, eller nogle gange længere perioder for at støtte grundorganisationen. De fleste reserveløjtnanter er veluddannede, kompetente personer, der har en højere løn i det civile erhverv end i den militære ansættelse. Mange reserveløjtnanter lider derfor af mærkbare indkomsttab, når de tjener i Försvarsmakten, hvilket ofte forhindrer dem i vigtig øvelse.
Inden for staten findes der aftaler, der giver reserveløjtnanten ret til visse lønudfyldninger ved militærtjeneste. Inden for region og kommune mangler sådanne for det meste. I store dele af den private sektor får reserveløjtnanten hverken fri eller lønudfyldning for at tjene militært.
Vi har altså et system, hvor dele af det militære personales mulighed for at øve påvirkes meget kraftigt af den civile arbejdsgivers velvilje. Et sådant system er næppe robust, snarere uforudsigeligt og vilkårligt. Den reserveløjtnant, der har heldet med sig at arbejde på en ansvarstagende, civil virksomhed, kan fortsætte med at bidrage til forsvarsevnen uden at privatøkonomien lider. Ellers kan Försvarsmakten kun håbe på, at reserveløjtnanten kommer alligevel.
Et robust forsvar kræver selvfølgelig et system, der sikrer, at personalet faktisk har mulighed for at tjene.
I Finland får de fleste reserveløjtnanter lønudfyldning fra deres civile arbejdsgivere. Tidligere fandtes der også i Sverige en anbefaling for virksomheder inden for SAF (nu Svenskt Näringsliv) om at give deres reserveløjtnanter tjenestefri og lønudfyldning ved tjeneste i Försvarsmakten. Den anbefaling findes desværre ikke længere, men flere og flere private virksomheder træffer nu konkrete foranstaltninger for at lette tjenesten i Försvarsmakten. Volvo er et sådant. Nammo og AFRY er eksempler på andre virksomheder, som, ligesom andre virksomheder med eller uden forbindelse til forsvarssektoren, nu indfører lønudfyldning til deres personale, hvis de bidrager til svensk forsvar.
Der er mange gode grunde til at lette for reserveløjtnanter:
• Et bæredygtigt samfund har brug for indre og ydre sikkerhed og dermed et fungerende forsvar. At støtte samfundet er vigtigt både for brandet og for det konkrete bæredygtighedsarbejde og en del af virksomhedens CSR-arbejde.
• Den virksomhed, der tiltrækker reserveløjtnanter, har en klar konkurrencefordel, når det gælder rekruttering af kompetent personale. Reserveløjtnanter vælger selvfølgelig virksomheder med en positiv opfattelse af totalforsvarssektoren og reserveløjtnanter frem for andre virksomheder.
• Under militærtjeneste øves reserveløjtnanten i lederskab og problemløsning i en anerkendt og kvalitetssikret skole, hvilket udgør ekstremt omkostningseffektiv kompetenceudvikling for virksomheden. Den virksomhed, der ønsker at blive forbundet med kompetent lederskab, gør klogt i at tiltrække reserveløjtnanter.
• Bedre kundekendskab giver virksomheden konkurrencefordele. Det handler ikke kun om rent militære varer og tjenester, men om grundorganisation i større myndigheder, normer omkring optræden og regelværk.
• Reserveløjtnanten er god for virksomheden. En kompetencebaseret bemanding gør, at reserveløjtnantens civile og militære karrierer trækker på hinanden og styrker hinanden gennem løbende kompetenceudvikling og træning. Reserveløjtnanten sikkerhedsgodkendes til sin militære opgave og er således både kontrolleret og også trænet i sikkerhedsbevidsthed på et helt andet niveau end rent civile arbejdstagere. Försvarsmaktens værdigrundlag (Åbenhed, resultater, ansvar) bidrager positivt til virksomhedskulturen.
De virksomheder, der allerede nu giver deres personale fri og lønudfyldning, udgør forbilleder, og alle burde følge i deres spor.
At hæve de militære lønninger generelt ville være velkomment og kunne måske hjælpe noget. Men forskellene mellem militær og civil indkomst ville stadig være mærkbare for mange. Hverdagslivets udgifter og afdrag venter ikke bare, fordi man gør en indsats for landet. Med den anstrengte personalesituation, som Försvarsmakten har, er det vigtigt, at hver person, der faktisk kan arbejde militært, også får mulighed for at gøre det.
Forbundet Reservofficerarna foreslår derfor den finske model, men med et tillæg: Ingen reserveløjtnant skal gå tilbage økonomisk ved at deltage i det svenske forsvar, derfor bør den civile arbejdsgiver udfylde reserveløjtnantens løn. Som kompensation bør den civile arbejdsgiver få nedsat arbejdsgiverafgift for den person, der aktivt tjener i Försvarsmakten.
På den måde vil den enkelte have råd til at tjene, i et system der bliver forudsigeligt for både civil og militær arbejdsgiver. Individ, stat og erhvervsliv bidrager i fællesskab til at sikre vores forsvarsevne.
Med den nuværende internationale situation er et robust forsvar et spørgsmål om reel bæredygtighed, og spørgsmålet haster. Et forsvar værdigt navnet er ikke noget, som »nogen anden« skal ordne. Det bygger vi bedst sammen.
Jenny Harlin Kanslichef Forbundet Reservofficerarna