Den internationale sikkerhedssituation kræver et betydeligt mere robust forsvar af Sverige. I den vækstrejse, som Försvarsmakten nu har påbegyndt, vil reserveofficerer være af afgørende betydning. Det er reserveofficeren, der sammen med værnepligtige skal udgøre hovedparten af krigsorganisationen.
Reserveofficeren er fastansat af Försvarsmakten og indkaldes til øvelse i sin krigsstilling nogle uger hvert år, eller nogle gange i længere perioder for at støtte grundorganisationen. De fleste reserveofficerer er veluddannede, kompetente personer, der har en højere løn i deres civile erhverv end i den militære ansættelse. Mange reserveofficerer lider derfor et mærkbart indkomsttab, når de gør tjeneste i Försvarsmakten, hvilket ikke sjældent forhindrer dem i vigtig øvelse.
Inden for staten findes aftaler, der giver reserveofficeren ret til en vis lønkompensation ved militær tjeneste. Inden for regioner og kommuner mangler sådanne aftaler for det meste. I store dele af den private sektor får reserveofficeren hverken fri eller lønkompensation for at gøre militær tjeneste.
Vi har altså et system, hvor dele af det militære personels mulighed for at øve påvirkes meget kraftigt af den civile arbejdsgivers velvilje. Et sådant system er næppe robust, snarere uforudsigeligt og vilkårligt. Den reserveofficer, der har den lykke at arbejde i en ansvarstagende, civil virksomhed, kan fortsætte med at bidrage til forsvarsevnen uden at privatøkonomien rammes. Ellers kan Försvarsmakten kun håbe på, at reserveofficeren møder op alligevel.
Et robust forsvar kræver naturligvis et system, der sikrer, at personellet faktisk har mulighed for at gøre tjeneste.
I Finland får de fleste reserveofficerer lønkompensation fra deres civile arbejdsgivere. Tidligere fandtes der også i Sverige en anbefaling til virksomheder inden for SAF (nuværende Svenskt Näringsliv, den svenske arbejdsgiverorganisation) om at give deres reserveofficerer tjenestefrihed og lønkompensation ved tjeneste i Försvarsmakten. Den anbefaling findes desværre ikke længere, men stadig flere private virksomheder træffer nu konkrete foranstaltninger for at lette tjenesten i Försvarsmakten. Volvo er én af dem. Nammo og AFRY er eksempler på andre virksomheder, der – ligesom andre virksomheder med eller uden tilknytning til forsvarssektoren – nu indfører lønkompensation til deres personel, hvis de bidrager til det svenske forsvar.
Der er mange gode grunde til at lette forholdene for reserveofficerer:
• Et bæredygtigt samfund har brug for indre og ydre sikkerhed og dermed et velfungerende forsvar. At støtte samfundet er vigtigt både for brandet og for det konkrete bæredygtighedsarbejde og er en del af virksomhedens CSR-arbejde.
• Den virksomhed, der tiltrækker reserveofficerer, har en tydelig konkurrencefordel med hensyn til rekruttering af kompetent personel. Reserveofficerer vælger naturligvis virksomheder med en positiv holdning til totalforsvarssektoren og reserveofficerer frem for andre virksomheder.
• Under militær tjeneste øves reserveofficeren i lederskab og problemløsning i en anerkendt og kvalitetssikret skole, hvilket udgør en ekstremt omkostningseffektiv kompetenceudvikling for virksomheden. Den virksomhed, der ønsker at blive forbundet med kompetent lederskab, gør klogt i at tiltrække reserveofficerer.
• Bedre kundekendskab giver virksomheden konkurrencefordele. Det handler ikke kun om rent militære varer og tjenester, men om grundorganisation i større myndigheder, normer for adfærd og regelsæt.
• Reserveofficeren er en fordel for virksomheden. En kompetencebaseret bemanding betyder, at reserveofficerens civile og militære karrierer veksler og styrker hinanden gennem løbende kompetenceudvikling og træning. Reserveofficeren sikkerhedsgodkendes til sit militære hverv og er således både kontrolleret og trænet i sikkerhedsbevidsthed på et helt andet niveau end rent civile medarbejdere. Försvarsmaktens værdier (åbenhed, resultater, ansvar) bidrager positivt til virksomhedskulturen.
De virksomheder, der allerede nu giver deres personel fri og lønkompensation, er forbilleder, og alle bør følge i deres fodspor.
At hæve de militære lønninger generelt ville være velkomment og ville måske hjælpe noget. Men forskellene mellem militær og civil indkomst ville stadig være mærkbare for mange. Hverdagslivets udgifter og afdrag venter ikke, blot fordi man gør en indsats for landet. Med den anstrengte personelsituation, som Försvarsmakten befinder sig i, er det vigtigt, at enhver person, der faktisk kan arbejde militært, også gives mulighed for at gøre det.
Forbundet Reservofficerarna går derfor ind for den finske model, men med et tillæg: Ingen reserveofficer skal gå i minus ved at deltage i det svenske forsvar, derfor bør den civile arbejdsgiver udfylde reserveofficerens løn. Som kompensation bør den civile arbejdsgiver opnå nedsat arbejdsgiverbidrag for den person, der aktivt gør tjeneste i Försvarsmakten.
På den måde vil den enkelte have råd til at gøre tjeneste, i et system, der bliver forudsigeligt for både civil og militær arbejdsgiver. Individ, stat og erhvervsliv bidrager i fællesskab til at sikre vores forsvarsevne.
Med den nuværende internationale sikkerhedssituation er et robust forsvar et spørgsmål om reel bæredygtighed, og spørgsmålet haster. Et forsvar værd at kalde et forsvar er ikke noget, "andre" skal ordne. Det bygger vi bedst sammen.
Jenny Harlin Generalsekretær, Forbundet Reservofficerarna