# Pre-doktrin: omkostning per effekt, ikke per drone

- Source: Nordic Defence Sector (https://nordicdefencesector.com)
- Canonical URL: https://nordicdefencesector.com/dk/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone
- Published: 2026-11-18
- Type: Perspective (opinion/analysis) · Country: international
- Sponsored content · Advertiser: Robotto — not editorial news
- Language: dk — machine translation from en; the en version is authoritative: https://nordicdefencesector.com/en/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone.md
- Also available in: de (https://nordicdefencesector.com/de/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone.md), es (https://nordicdefencesector.com/es/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone.md), fi (https://nordicdefencesector.com/fi/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone.md), fr (https://nordicdefencesector.com/fr/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone.md), it (https://nordicdefencesector.com/it/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone.md), no (https://nordicdefencesector.com/no/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone.md), pl (https://nordicdefencesector.com/pl/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone.md), sv (https://nordicdefencesector.com/sv/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone.md)
- Tags: robotto, loitering munition, one-way attack drone, european defence agency, sentinel strike challenge, diana accelerator, nato, delta, atak, isr, edge computing

> Dronekrigsførelse er stadig 'pre-doktrin': der findes ingen fast regelbog for, hvordan man anskaffer den. Robottos Christine Thaagaard argumenterer, set fra et nordisk perspektiv, for at anskaffe angrebsdroner mindre som rekognosceringsdroner og mere som ammunition, med ét softwarelag på tværs af mange flykroppe og omkostninger opgjort per ramt mål.

![Pre-doktrin: omkostning per effekt, ikke per drone](https://imagedelivery.net/XO8UY-c6-LfWgEjQsN8IQw/a9411fdc-5433-4175-6759-9ae7a1cac800/public)
*Robotto*

**Europa køber en ny våbenklasse med et gammelt regelsæt. Christine Thaagaard fra Robotto, en dansk autonomivirksomhed, argumenterer for, at envejs-angrebsdroner har mere til fælles med ammunition end med de rekognosceringsdroner, de normalt indkøbes sammen med. Behandler man dem sådan, kan de nordiske lande vinde på det: software frem for flykrop, og pris per effekt.**

Bed en europæisk indkøbsansvarlig om at købe en rekognosceringsdrone, og der findes en veltrådt sti at følge. Der er en kategori, en indkøbskode, et sæt standarder og en doktrin, der fastlægger, hvad tingen skal bruges til. Bed den samme person om at købe en envejs-angrebsdrone, en patrullerende ammunition (loitering munition), og det meste af dette forsvinder. Våbnet er ankommet hurtigere end det regelsæt, der skulle styre det.

»Droneområdet er i dag før-doktrinært,« siger Christine Thaagaard, som leder regeringsrelationer uden for Danmark for autonomivirksomheden Robotto. »Der findes kun doktrinudkast, som svæver rundt. Og når man ikke har en doktrin, har man ikke en direkte vej til at indkøbe og indføre teknologien.«

Robotto er kommet igennem NATO's DIANA-accelerator og er en af ti virksomheder udvalgt til Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA) Sentinel Strike Challenge, en priskonkurrence, der er sat op for at give forsvarsministerier solide præstationsdata om patrullerende ammunition snarere end at indkøbe nogen af dem. Spørgsmålet om, hvordan man køber dem, er netop det, Thaagaard mener er uafklaret.

I praksis lander byrden hos indkøbsansvarlige. De indkøber stort set det, de bliver bedt om at indkøbe, påpeger Thaagaard, frem for selv at beslutte, hvilke kapaciteter der skal indsættes. Når en kapacitet er før-doktrinær, er der ofte ingen budgetpost at købe den under. Indkøbskatalogerne, bemærker hun, har ingen dedikeret kode for envejs-effektorer. I stedet bliver de registreret under de bredere dronekategorier, hvilket betyder, at de bliver købt og evalueret som droner.

Det er efter hendes mening kernen i sagen. En rekognosceringsdrone og en angrebsdrone leverer meget forskellige kapaciteter og kræver lige så forskellig evaluering. ISR-droner (overvågnings- og rekognosceringsdroner) er en moden, bredt udbredt teknologi, og Thaagaard roser den del af markedet for at have gjort »et fremragende arbejde« med interoperabilitet, rækkevidde og at finde sin plads. Angrebsdroner er noget andet. De er på vej til at overtage en del af det arbejde, som tidligere blev udført af haubitser og anden artilleri, og hun argumenterer for, at de bør indkøbes på samme måde som artillerigranater: som et forbrugsgode, designet og produceret i stor skala, hvor værdien ikke ligger i flykroppen, men i hvad den rent faktisk kan udrette.

Robottos svar er at adskille softwaren fra flykroppen, og Thaagaard griber til en hverdagssammenligning.

»Man får ikke ét kørekort til en Mercedes og et andet til en Suzuki. Man får ét kørekort, så man kan køre dem alle,« siger hun. »Det er meget sådan, vi ser det. Man bør ikke kun indkøbe to leverandører. Man bør indkøbe et system, der har leverandører under sig, så man kan sprede den risiko.«

*Interviewet fortsætter nedenfor.*

![Pre-doktrin: omkostning per effekt, ikke per drone](https://imagedelivery.net/XO8UY-c6-LfWgEjQsN8IQw/6eed81bf-66b3-46bf-5ded-85fdce96c800/public)
*Foto: Robotto*

I praksis betyder det et kontrollag på kantniveau, der sidder mellem kommando- og kontrolsystemer som Delta og ATAK og selve dronen, og som giver den navigation, når GPS bliver jammet eller nægtet, og styrer den ind mod målet. Det er den samme software, uanset om den flyver en quadcopter, et fastvinget fly eller noget større, og ifølge Robotto er den kampafprøvet på dem alle. Den samme tilgang, mener hun, kan udvides til enhver engangs-UAV, herunder modforanstaltnings-interceptorer mod droner, som ligeledes kun flyves én gang for at opnå en effekt, og som efter hendes opfattelse bedst indkøbes som et softwarestyret system frem for én lukket platform ad gangen.

Køb den nye våbenklasse med den gamle skabelon, advarer hun, og risiciene lægger sig oven i hinanden. En stat, der evaluerer angrebsdroner på samme måde, som den evaluerer ISR-droner, ender typisk med en eller to leverandører, der hver især driver deres eget lukkede system.

»Hver gang man udskifter en af dem, skal man genoptrænes til den nye drone,« siger Thaagaard. »Så man skaber et konstant behov for at understøtte disse virksomheder på lang sigt, for hvis man skal udskifte dem, skal man genoptræne hele sin styrke.« Køberen ender også med at bære en større del af produktionsrisikoen, og i en krig, der blev varm, bemærker hun, kunne en enkelt leverandørs forsyningskæde blive det svage led.

Pointen med et fælles softwarelag er i denne læsning ikke kun robusthed, men også variation. Thaagaard tilskriver Ukraines droneprogram dets succes netop fordi det er mangfoldigt og kører omkring tredive forskellige flykropstyper frem for to, hvilket holder modstanderen i uvished om, hvad der kommer næst. Hun ser det klareste tegn på, hvor indkøbspolitikken er på vej hen, i USA, hvor flyvevåbnet valgte en autonomisoftware, Shield AI's Hivemind, og fik den integreret på en separat ubemandet flykrop: softwaren og hardwaren blev udvalgt hver for sig på deres egne meritter og bedt om at fungere sammen.

Hvis flykroppe er forbrugsgoder, må måden, man sammenligner dem på, også ændre sig. Thaagaards foretrukne målestok er pris per effekt: de brugte flykroppe plus licensen, opdateringerne, jordudstyret og træningen, divideret med antallet af mål, der faktisk er ramt, frem for dronens listepris. Det er, argumenterer hun, artilleriets tankegang, vendt mod et nyt våben.

Den forskel, det gør, er ikke lille. FPV-droner, der flyves uden autonomi, lander ifølge hende et sted omkring en træfprocent på 30 til 40 procent. Ved et nyligt operativt forsøg i Tjekkiet nåede Robottos software, en ældre version, som teamet ikke havde rørt i halvandet år, op på 80 procent, et tal hun er hurtig til at sige, at virksomheden placerer sig over med sit nyere fastvingede arbejde. Selv det hul, bemærker hun, er en stor forbedring i pris per effekt.

Intet af dette, understreger Thaagaard omhyggeligt, er en klage over dem, der står for indkøbene. Givet et før-doktrinært felt uden faste standarder at læne sig op ad, mener hun, at Europas indkøbsorganer, herunder Danmarks eget, »gør et fantastisk arbejde med at forsøge at finde ud af det.« Hendes argument er rettet et skridt længere opstrøms: mod selve spørgsmålet. Tag de erfaringer, der kommer ud af Ukraine, og den softwarecentrerede måde, EDA's egen konkurrence bedømte disse systemer på, og omsæt dem til noget, der passer til NATO og de nordiske lande. Fastlæg, hvad en angrebsdrone er, og hvordan man måler den, og indkøbspolitikken følger med.

![](https://imagedelivery.net/XO8UY-c6-LfWgEjQsN8IQw/0d91cb0b-c084-4602-8d91-4b59a99a8300/public)

## FAQ

**Hvad er Robotto, og hvad gør virksomhedens software?**

Robotto er en dansk autonomivirksomhed. Virksomheden udvikler en edge-level kontrolsoftware, der fungerer som bindeled mellem kommando- og kontrolsystemer, såsom Delta og ATAK, og selve dronen, hvilket giver luftfartøjet navigation, når GPS bliver jammet eller nægtet, og guider det mod sit mål. Den samme software er designet til at køre på mange forskellige flyskrog, fra quadcoptere til fixed wing-fly. Robotto har deltaget i NATO's DIANA-accelerator og er en af ti virksomheder udvalgt til Det Europæiske Forsvarsagenturs Sentinel Strike Challenge. Sidst faktatjekket: 2026-11-06.

**Hvad betyder »pre-doktrin« i forhold til droneanskaffelse?**

Pre-doktrin er Christine Thaagaards betegnelse for dronefeltets tilstand: teknologien er allerede i brug, men den doktrin og de standarder, der skal regulere den, herunder NATO STANAG'er, findes kun i udkast. Uden en fastlagt doktrin er der ingen aftalt metode til at anskaffe og indføre teknologien. I praksis findes der ofte ingen dedikeret anskaffelseskode for en one-way attack-drone, så den købes inden for de bredere dronekategorier og evalueres som en drone. Sidst faktatjekket: 2026-11-06.

**Hvordan adskiller en angrebsdrone sig fra en rekognosceringsdrone (ISR), og hvorfor betyder det noget?**

De leverer meget forskellige kapaciteter, hævder Thaagaard, og kræver derfor lige så forskellig evaluering. ISR-droner er en moden og udbredt teknologi. One-way attack-droner overtager opgaver, der tidligere lå hos haubitser og anden artilleri, så hun argumenterer for, at de bør anskaffes på samme måde som artilleri, det vil sige som et forbrugsgode. At købe dem efter ISR-skabelonen advarer hun om, har en tendens til at binde en stat til et eller to lukkede systemer med en genoptræningsbyrde, hver gang en drone udskiftes. Sidst faktatjekket: 2026-11-06.

**Hvad er »omkostning pr. effekt«?**

Omkostning pr. effekt er det mål, Thaagaard foreslår for angrebsdroner. Det tæller de forbrugte flyskrog plus licens, opdateringer, jordudstyr og træning, divideret med antallet af mål, der faktisk er ramt, i stedet for prisskiltet på en enkelt drone. Det er, siger hun, den måde, artilleri allerede bedømmes på, anvendt på et nyt våben. Sidst faktatjekket: 2026-11-06.

**Hvorfor argumenterer Robotto for at adskille software fra hardware?**

Et fælles softwarelag, der kører på tværs af mange flyskrog, betyder, at en styrke ikke behøver at genoptræne hver gang den skifter drone, og kan sprede sin forsyningsrisiko på mange leverandører i stedet for at være afhængig af en eller to. Det muliggør også variation: Thaagaard tilskriver delvist Ukraines succes det faktum, at landet kører omkring tredive dronetyper, hvilket holder modstanderen i uvished. Hun peger på USA, hvor luftvåbnet valgte en autonomisoftware, Shield AI's Hivemind, og fik den integreret på et separat ubemandet flyskrog, som et tegn på, hvor anskaffelse er på vej hen. Sidst faktatjekket: 2026-11-06.

**Hvad er EDA's Sentinel Strike Challenge, og hvordan klarede Robotto sig?**

Sentinel Strike Challenge er en konkurrence udskrevet af Det Europæiske Forsvarsagentur. Formålet er at give europæiske forsvarsministerier objektive præstationsdata om loitering munitions, ikke at købe nogen af dem. Robotto blev udvalgt som en af ti virksomheder i konkurrencen. Sidst faktatjekket: 2026-11-06.

**Hvor præcis er Robottos software?**

Thaagaard citerer tal fra sin egen operative erfaring. FPV-droner fløjet uden autonomi rammer med en træfsikkerhed på omkring 30 til 40 procent. Ved en nylig operativ forsøgsaktivitet i Tjekkiet nåede en ældre version af Robottos software 80 procent, og virksomheden siger, at den stiller endnu højere krav til sig selv i det nyere arbejde med fixed wing-droner. Sidst faktatjekket: 2026-11-06.

---
Nordic Defence Sector — independent newsroom covering the Nordic defence sector. When citing, attribute "Nordic Defence Sector" and link https://nordicdefencesector.com/dk/article/pre-doctrine-cost-per-effect-not-cost-per-drone. Site guide: https://nordicdefencesector.com/llms.txt