Sverige er i krig. Den første bølge af angreb mod strategiske mål i Stockholm (Sveriges hovedstad) resulterede i alvorlige skader på infrastrukturen og mange dødsfald. Nu, i en by præget af kaos, er artilleribeskydning og droneangreb hverdag. VMA-signalet (det svenske varslingssystem til befolkningen) ekker gennem byens gader som en konstant påmindelse om truslen ovenfra og farerne rundt om. De svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) og Politimyndigheden (Polismyndigheten) står i frontlinjen. Politiet arbejder utrætteligt på at sikre kritisk infrastruktur og dirigere trafik under militære operationer, på trods af flygtningestrømme og forladte køretøjer, der blokerer vejene. Politiet arbejder utrætteligt på at sikre kritisk infrastruktur og dirigere trafik under militære operationer, på trods af civile flygtningestrømme og forladte køretøjer, der blokerer vejene. Kriminelle netværk udnytter situationen til tyveri og menneskesmugling, både inden for og uden for landets grænser. Der er mistanke om, at visse netværk samarbejder med den fremmede magt og bistår dem gennem sabotage og andre handlinger for at støtte fjendens krigsanstrengelser. Politiet ledes nu fra alternative kommandosteder, hvor alt fra krigsforbrydelsesefterforskning til koordinering af international støtte håndteres i en kamp for at bevare nationens sikkerhed og stabilitet.
Krig ville have enorm indvirkning på politiet, med udvidede opgaver og et drastisk ændret operationsmiljø fyldt med psykologiske belastninger. Vores ændrede sikkerhedssituation og erfaringer fra Ukraine viser tydeligt behovet for at ruste os til lignende situationer.
I krig ville politiet stå over for øget arbejdsbyrde og udvidede opgaver, såsom at opretholde orden og sikkerhed samtidig med at de støtter de svenske væbnede styrker. Dette inkluderer trafikdirigering, bevogtning, evakuering, afspærring og grænsekontrol. Hverdagen kunne handle om at modvirke plyndring, efterforske krigsforbrydelser og bistå med rekvisition af personel og ejendom til totalforsvarets behov. Politiet ville også skulle bistå militæret i sikkerhedsoperationer og støtte evakueringer af civile fra farlige områder. Det ændrede trusselsbillede ville tvinge prioriteringer igennem og føre til ændrede opgaver, der kræver nye kapaciteter.
Erfaringer fra Ukraine viser den lave respekt for krigens love fra russisk side. Politistationer, politikøretøjer og politipersonel har været legitime mål. Den svenske Politimyndighed (Polismyndigheten) må derfor forberede sig på, at krigens love ikke vil blive respekteret i en fremtidig krig, hvilket indebærer stor risiko for skader og dødsfald blandt politiansatte. At operere i konfliktområder indebærer konstant risiko for beskydning, miner og anden vold. Politiet ville ofte blive mål for angreb, hvilket ville føre til tab og skader blandt personalet. For at håndtere dette trusselsbillede kan politiet have behov for at udvikle nye taktikker og sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sig selv og civile.
De moralske og psykologiske belastninger for politiet ville være enorme. Den øgede stress og de konstante risici ville sandsynligvis påvirke moralen og trivslen hos politipersonalet negativt. Politibetjente og deres familier ville blive direkte berørt af krigen, hvilket ville føre til et øget behov for psykologisk støtte og indsatser til håndtering af traumer. Den konstante frygt for direkte og indirekte beskydning ville skabe et intenst og belastende arbejdsmiljø. At håndtere disse udfordringer kræver en ny og måske militær tankegang samt omfattende satsninger på psykosocial støtte for at sikre, at politibetjente kan udføre deres opgaver effektivt. Den høje risiko for skader og dødsfald blandt politibetjente stiller også krav om løbende tilgang af personel gennem rekruttering og uddannelse.
Det er klart, at Politimyndigheden ville stå over for en række krævende opgaver under et væbnet angreb. At krigsplacere politipersonel er godt, men at opbygge en fungerende krigsorganisation og øve den i forhold til de beskrevne udfordringer hører til de virkelige vanskeligheder. Derfor må Politimyndigheden styrke sin beredskab og sikre tilstrækkeligt personel til at løse varierende opgaver på tværs af hele konfliktskalaen. Dette inkluderer at forberede sig på store personaletab i krig og allerede nu arbejde for sikret udholdenhed gennem personalforsyningsstrategier.
Det ændrede operationsmiljø og de store psykologiske belastninger kræver nye taktikker og en bredere sikkerhedstænkning. Erfaringer fra Ukraine viser, at politibetjente kan blive legitime mål, hvilket understreger behovet for grundig forberedelse og støtte. Dette kan indebære nyt beskyttelsesudstyr og anden forstærkningsbevæbning end den, der findes i dag. Politimyndigheden skal også sikre logistiske forsyningskæder for at håndtere øgede belastninger og skader på udstyr, som krig medfører. Dette inkluderer at opbygge lagre af nødvendigt materiel, sikre transport og vedligeholdelse samt udvikle strategier for at opretholde operativ kapacitet under intense og langvarige krisesituationer. I denne sammenhæng kan samarbejde med private aktører være afgørende.
Politiet er en kritisk del af civilforsvaret, og uden et velfungerende sådant er det ikke muligt at opretholde et effektivt militært forsvar. Militære og civile forsvarsindsatser er nemlig tæt forbundne i totalforsvaret. Derfor er det afgørende at sætte fokus på politimæssige beredskapsspørgsmål. I betragtning af det nuværende udgangspunkt og den anspændte situation...