Patrik Thunholm er politibetjent, reserveofficer og forfatter. Tidligere har han arbejdet som analytiker ved det svenske forsvarsforskningsinstitut FOI (Totalförsvarets forskningsinstitut) og har været uddannelseschef ved EU-indsatsen i Mali. I FSN Perspektiv skriver han om et fremtidigt scenarie, hvor desinformation og droneangreb skaber kaos i Sverige og belaster politiets ressourcer.
Den indre sikkerhed i Sverige er alvorligt truet, og landet står på randen af krig. En eksplosion af falske meddelelser på nettet har polariseret befolkningen og skabt stærke følelser. Desinformation har forårsaget voldsomme optøjer og en drastisk stigning i falske alarmer, hvilket belaster politiet yderligere. Samtidig sker der sabotage mod vandværker, elkraftanlæg og anden kritisk infrastruktur ved hjælp af dronesværme. Disse angreb har skabt alvorlige forstyrrelser og skader, hvilket øger bekymringen blandt borgerne. Krisen forværres af et omfattende cyberangreb, der lammer betalingssystemer, mobiltelefoni og transport, hvilket fører til kaos og uro. Borgerne begynder at tvivle på samfundets evne til at håndtere krisen, og mange overvejer at forlade landet.
Dette scenarie er ikke blot en dystopi, men en reel risiko. En antagonistisk aktør kan bruge desinformation, droneangreb, falske alarmer og cyberangreb til at skabe en samfundskrise. En fremmed magt kunne iscenesætte sådanne aktiviteter som et forstadie til et væbnet angreb.
For disse aktører ville indsatsen være lille, mens den potentielle effekt ville være enorm. Handlingerne ville desuden kunne gennemføres med en høj grad af benægtelsesmulighed og uden fysisk at betræde svensk jord. Ruslands strategi for magtudøvelse illustrerer dette tydeligt, med fokus på ikke-militære tiltag såsom informationskrigsførelse, økonomisk pres, diplomati og cyberangreb. Disse tiltag sigter mod at skabe ustabilitet og forvirring, hvilket kan bane vejen for militære midler, hvis det er nødvendigt for at opnå strategiske mål. Hybride aktiviteter af denne karakter understreger behovet for robuste tiltag til at beskytte kritisk infrastruktur og sikre, at blandt andet den svenske politimyndighed har kapacitet til at håndtere sådanne trusler.
For at modvirke desinformation og optøjer kræves stærkt samarbejde med lokalsamfundet og løbende omverdensanalyse fra politiets side. Det multikulturelle samfund, med mange diasporaer, kræver et tosidet fokus, der inkluderer både indenrigs- og udenrigsanliggender. Dette blev tydeligt gennem hændelser som koranafbrændinger og påvirkningskampagner rettet mod den svenske socialforvaltning (LVU, den svenske lov om pleje af unge). For at sikre ressourcer til kraftfulde og vedholdende indsatser kan samarbejde mellem offentlige, private og frivillige aktører blive afgørende. Samfundets modstandskraft afhænger af, hvor godt disse aktører kan samarbejde om at nå ud med målgruppetilpassede modnarrativer, der kan virke forebyggende.
Dronetruslen er allerede en realitet, der kræver øjeblikkelige tiltag. Dette blev tydeligt kort før Ruslands invasion af Ukraine, da store droner cirkulerede over svenske atomkraftværker. For at imødegå denne type lufttrussel er det nødvendigt at udvikle teknologi, der kan forstyrre dronesignaler, og træne personale i at håndtere droneepisoder. Det er vigtigt med investeringer i ny teknologi til detektering og neutralisering af droner samt strategier til at beskytte kritisk infrastruktur mod potentielle droneangreb. Her bliver samarbejde mellem myndigheder, forskningsinstitutter og private aktører afgørende for at udvikle en robust og samfundsmæssig forsvarsevne mod disse dronetrusler.
De falske alarmer og cyberangrebene minder stærkt om det, vi så under Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022. Denne invasion indledtes med cyberangreb og en bølge af falske alarmer, hvilket belastede det ukrainske politi. Lignende hændelser kan sagtens forekomme i Sverige. I betragtning af de antagonistiske muligheder, som kunstig intelligens (AI) medfører, er det afgørende at udvikle evnen til hurtigt at fastslå ægtheden af alarmer. Dette kræver investeringer i teknologi til alarmverificering og uddannelse af personale ved politiets kontaktcentre og ledelsescentraler for at øge deres bevidsthed om hybride trusler, herunder denne fremgangsmåde. AI-baserede systemer kan bruges til at analysere alarmdata i realtid, identificere mønstre, der indikerer falske alarmer, og forhindre, at disse alarmer dræner politiets ressourcer. Ved at forberede sig på falske alarmer og udvikle metoder til at håndtere dem kan politiet reducere den potentielle fremtidige belastning på ressourcerne. Desuden er det vigtigt at fremme en kultur med konstant beredskab og uddannelse, hvor personalet regelmæssigt trænes i at identificere og reagere på hybride trusler.
For at imødegå trusler, der kan opstå før et væbnet angreb, må Sverige, herunder den svenske politimyndighed, styrke sin beredskab. Politiet skal udvikle sin evne til at koordinere indsatser med andre myndigheder og private organisationer. Dette kræver robuste samarbejdsstrukturer og regelmæssige øvelser for at sikre en effektiv respons. Derudover er det centralt, at politipersonalet bliver bevidst om trusselsbilledet og sin rolle i en sådan situation. At satse på disse tiltag kan koste både tid og penge, men det er en nødvendig investering i vores sikkerhed. Manglende forberedelse kan føre til større omkostninger i fremtiden.
Patrik Thunholm, politibetjent, reserveofficer og forfatter