Den indre sikkerhed i Sverige er alvorligt truet, og landet befinder sig på randen af krig. En eksplosion af falske meddelelser på nettet har polariseret befolkningen og skabt stærke følelser. Desinformation har forårsaget voldelige uroligheder og en drastisk stigning i falske alarmer, hvilket yderligere belaster politiet. Samtidig sker der sabotage mod vandværker, elanlæg og anden kritisk infrastruktur ved hjælp af dronesværme. Disse angreb har skabt alvorlige forstyrrelser og skader, hvilket øger bekymringen blandt borgerne. Krisen forværres af et omfattende cyberangreb, der lamslår betalingssystemer, mobiltelefoni og transport, hvilket fører til kaos og uro. Borgerne begynder at tvivle på samfundets evne til at håndtere krisen, og mange overvejer at forlade landet.
Dette scenarie er ikke blot en dystopi, men afspejler reelle risici. En antagonistisk aktør kan anvende desinformation, droneangreb, falske alarmer og cyberangreb til at skabe en samfundskrise. En fremmed magt kunne iscenesætte sådanne aktiviteter som et forstadie til et væbnet angreb.
For disse aktører ville indsatsen være lille, mens den potentielle effekt ville være enorm. Handlingerne ville desuden kunne gennemføres med en høj grad af benægtelse og uden fysisk at betræde svensk jord. Ruslands strategi for magtudøvelse illustrerer dette tydeligt, med fokus på ikke-militære foranstaltninger såsom informationskrigføring, økonomisk pres, diplomati og cyberangreb. Disse foranstaltninger sigter mod at skabe ustabilitet og forvirring, hvilket kan bane vejen for militære midler, hvis det er nødvendigt for at opnå strategiske mål. Hybride aktiviteter af denne karakter understreger behovet for robuste foranstaltninger til beskyttelse af kritisk infrastruktur og for at sikre, at blandt andet det svenske politi har kapacitet til at håndtere sådanne trusler.
For at modvirke desinformation og uroligheder kræves et stærkt samarbejde med lokalsamfundet og løbende omverdensanalyse fra politiets side. Det multikulturelle samfund, med mange diasporaer, kræver et todelt fokus, der inkluderer både indenrigs- og udenrigsspørgsmål. Dette blev tydeligt gennem hændelser som koranafbrændinger og påvirkningskampagner rettet mod den svenske socialtjeneste (LVU-sagen). For at sikre ressourcer til kraftfulde og vedvarende indsatser kan samarbejde mellem offentlige, private og frivillige aktører blive afgørende. Samfundets modstandsdygtighed afhænger af, hvor godt disse aktører kan samarbejde om at nå ud med målgrupperettede kontranarrativer, der kan virke forebyggende.
Dronetrusselen er allerede en realitet, der kræver øjeblikkelige foranstaltninger. Dette blev tydeligt kort før Ruslands invasion af Ukraine, da store droner cirkulerede over svenske kernekraftværker. For at imødegå denne type lufttrussel er det nødvendigt at udvikle teknologi, der kan forstyrre dronesignaler, og at uddanne personale til at håndtere dronehændelser. Det er vigtigt at investere i ny teknologi til detektering og neutralisering af droner samt i strategier til beskyttelse af kritisk infrastruktur mod potentielle droneangreb. Her bliver samarbejde mellem myndigheder, forskningsinstitutter og private aktører afgørende for at udvikle en robust og samfundsmæssig forsvarsevne mod disse dronetrusler.
De falske alarmer og cyberangrebene minder stærkt om det, vi så under Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022. Denne invasion blev indledt med cyberangreb og en bølge af falske alarmer, hvilket belastede det ukrainske politi. Lignende hændelser kan meget vel forekomme i Sverige. I betragtning af de antagonistiske muligheder, som kunstig intelligens (AI) medfører, er det afgørende at udvikle evnen til hurtigt at fastslå ægtheden af alarmer. Dette kræver investeringer i teknologi til alarmverificering og uddannelse af personale ved politiets kontaktcentre og ledelsescentraler for at øge deres bevidsthed om hybride trusler, herunder denne modus operandi. AI-baserede systemer kan anvendes til at analysere alarmdata i realtid, identificere mønstre der indikerer falske alarmer og forhindre, at disse alarmer dræner politiets ressourcer. Ved at forberede sig på falske alarmer og udvikle metoder til at håndtere dem kan politiet reducere den potentielle fremtidige belastning på ressourcerne. Desuden er det vigtigt at fremme en kultur præget af konstant beredskab og uddannelse, hvor personalet regelmæssigt trænes i at identificere og reagere på hybride trusler.
For at imødegå trusler, der kan opstå inden et væbnet angreb, må Sverige, herunder det svenske politi, styrke sin beredskab. Politiet skal udvikle sin evne til at koordinere indsatser med andre myndigheder og private organisationer. Dette kræver robuste samarbejdsstrukturer og regelmæssige øvelser for at sikre en effektiv respons. Derudover er det centralt, at politipersonalet bliver bevidst om trusselsbilledet og sin rolle i en sådan situation. At investere i disse foranstaltninger kan koste både tid og penge, men det er en nødvendig investering i vores sikkerhed. Manglende forberedelse kan føre til langt større omkostninger i fremtiden.
Patrik Thunholm Politibetjent, reserveofficer og forfatter