Ifølge Patria skal softwarepakken fra ILIAS styrke tjenestekonceptet Patria OPTIME med understøttelse af livscyklusstyring og avancerede analyser.
- Denne strategiske milepæl er et vigtigt skridt mod at indtage en ledende position inden for forsvarets digitale transformation. Med ILIAS som en del af Patria leverer vi bedre overblik og smartere vedligeholdelsesløsninger til vores kunder, siger Pekka Ruutu, chef for Sustainment Solutions hos Patria (det finske forsvars- og luftfartsindustriselskab).
ILIAS fortsætter som selvstændigt brand inden for koncernen, og virksomheden overføres til Patria den 1. september 2025.
- Patria og ILIAS supplerer hinanden godt, og vores teams arbejder allerede problemfrit sammen. Vi ser et stort vækstpotentiale i at optimere udstyrets ydeevne i Europa og globalt, siger Jean-Pierre Wildschut, administrerende direktør for ILIAS Solutions.

