I sidste uge befandt det franske hangarskib Charles de Gaulle sig i Malmö (Sverige). Ombord var der kampfly, 1.800 besætningsmedlemmer og en central rolle i den franskledede øvelse Orion 26. Under besøget interviewer NDS hangarskibsstridsgruppens kommandør, admiral Thibault Haudos de Possesse, som diskuterer Orion 26 og luftoverlegenhed.

Malmö den 25. februar 2026. Udenfor hovedbanegårdens døre falder regndråberne tæt fra himlen, og det gælder om hurtigt at finde en taxa. Bilturen skal gå til en havn, knap 15 minutter fra hovedbanegården. Men hvorhen præcist? 

– Til et stort skib i Oljehamnen, du vil nok se det, lyder instruktionerne fra bagsædet. 

Taxachaufføren nikker, men til hans overraskelse skal turen ikke gå til krydstogtskibene, der normalt sejler i Øresund, men til noget helt andet. I horisonten uden for bilens vindue rejser kommandobroen sig højt over de andre bygninger, i tydelig kontrast til den ellers tomme og grådisede baggrund. 

Det franske hangarskib Charles de Gaulle, 261,5 meter langt, ligger fortøjet i Oljehamnen uden for Malmö. Det atomdrevne skib er på besøg i Sverige, og i løbet af dagen er medierne inviteret til en rundvisning ombord. 

I forbindelse med besøget afholdes også en pressekonference med Frankrigs ambassadør Thierry Carlier og hangarskibsstridsgruppens kommandør, admiral Thibault Haudos de Possesse, samt viceadmiral Ewa Skoog Haslum, chef for operationsledelsen i Hovedkvarteret. 

Ombord er der denne gang 22 kampfly af typen Dassault Rafale M, tre helikoptere og to radarovervågningsfly af typen Northrop Grumman E-2C Hawkeye. Sammen med en besætning på omkring 1.800 personer har skibet mulighed for at være til søs i flere måneder. 

– Vi er normalt ude mellem fire og fem måneder i træk, men vi har kapacitet til at klare længere end det, fortæller den stedfortrædende skibschef Yann-Eric under rundvisningen. 

Givet størrelsen på skibets besætning tager hver måltid omkring to timer at servere, og ifølge Yann-Eric er det oftest fransk mad, der tilbydes ombord. 

– Der serveres 1.800 baguetter hver dag, en til hver besætningsmedlem, siger han. 

Nedenfor dæk står flyene og helikopterne opstillet i en af skibets to lige store hangarer. Flyene ledes frem med hjælp af en fjernstyret traktor, og via en elevator kan de transporteres op til dækket.  

Yann-Eric nikker mod Rafale-flyene, der står opstillet inde i hangaren. 

– Al vedligeholdelse af flyene kan ske ombord, det er vigtigt for at opretholde autonomi under missioner, fortæller han.  

Rundvisningen afsluttes oppe i den kommandobro, der tårner op over Malmös kystlinje, med udsigt over byen, Øresund og broen, der forbinder Sverige med kontinentet. Derfra ser vi en bilkortage nærme sig skibet, et tegn på, at pressekonferencen snart skal begynde. 

Under pressekonferencen understreger viceadmiral Ewa Skoog Haslum vigtigheden af det strategiske samarbejde mellem Sverige, Frankrig og Europa, og fremhæver hangarskibet som en nøgle ressource for Europas afskrækkelseskapacitet og kollektive forsvar i Nordeuropa. 

– Denne hangarskibsstridsgruppe er en af Europas vigtigste strategiske aktiver. Den giver os troværdig afskrækkelse og avanceret operationskapacitet både til søs og i luften. Besøget i Nordeuropa støtter Natos mission om at sikre allieret territorium og styrke det kollektive forsvar, siger Skoog Haslum og fortsætter: 

– Som tidligere nævnt er Øresund et livligt og veltrafikeret område og en af indgangene til Østersøen, hvilket er et vigtigt maritimt område for alle kyststater i regionen, Rusland inkluderet. 

Charles de Gaulle har for nylig deltaget i den franskledede øvelse Orion 26, som simulerer storskalige operationer på land, i luften og til søs. For NDS fortæller hangarskibsstridsgruppens kommandør admiral Thibault Haudos de Possesse mere om skibets rolle i øvelsen. 

– Vi udgår fra Atlanten og skal skabe luftoverlegenhed for at muliggøre en amfibielanding. Efter landingen fortsætter tropperne med at avancere indad land, så det er en storskalig operation, der omfatter mange dele. 

Hangarskibsstridsgruppens mission var altså at sikre luftoverlegenhed for at muliggøre landingen. Ewa Skoog Haslum beskrev tidligere Charles de Gaulle som en vigtig strategisk ressource for Europa, noget som admiral Haudos de Possesse er enig i. 

– Det er vigtigt for Europa at kunne opretholde maritim kontrol. Det indebærer at kunne bruge både luften og havet til vores egen fordel, og at nægte fjenden det samme. Lige nu ser vi nationer, der bygger store flåder og ønsker at udfordre vores interesser, siger han og fortsætter: 

– I fremtiden kan søslag se anderledes ud, men den første fase i disse vil ofte være luftoverlegenhed. Hangarskibenes rolle er at skabe det. 

At kontrollere Østersøen kan blive en vigtig del af Natos fremtidige kapacitet, og der kan Sverige komme til at spille en strategisk vigtig rolle. Admiral Haudos de Possesse ønsker dog ikke at spekulere i, hvordan Sverige skal agere. 

– Jeg kan ikke tale for, hvordan Sverige skal agere. Men historisk set har Sverige taget gode militære beslutninger, så jeg har tillid til dem. De ved desuden meget mere end jeg om disse spørgsmål, siger admiral Thibault Haudos de Possesse.